Kliniske forsøg med internationale samarbejdspartnere

Iværksættervirksomheden MipSalus er kommet så langt med udviklingen af sit første lægemiddel Plelimin til behandling af Phenylketonuri, PKU, at de kliniske forsøg er planlagt til at gå i gang i slutningen af 2023.

Men kliniske forsøg er dyre, og MipSalus har søgt midler hos EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizons 2022, der meldte ud, at biotekfirmaer, der er i stand til at udvikle lægemidler til flere sjældne sygdomme, kunne opnå økonomisk støtte.

”MipSalus sendte en ansøgning på 8,4 mio EUR, og vi er sluppet gennem den første runde. Der var 130 ansøgere, og nu er vi 25 tilbage i puljen,” siger Nicolas Krogh, medejer af MipSalus.

Lige nu går virksomhedens skabere og venter på svar.

Fem patienter hvert sted

De kliniske forsøg omfatter sunde, voksne PKU-patienter og skal foretages på et dansk, et irsk og et engelsk hospital, som MipSalus samarbejder med. Det drejer sig om Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet, The Mater Misericordiae University Hospital i Dublin, Irland, og Children’s Hospital i Birmingham, England, der er nogle af de største europæiske centre for PKU-patienter.

”Vi skal bruge måske fem patienter hvert sted. Det er nok. Phelimin skal virke hurtigt, ellers duer det ikke,” siger Nicolas Krogh.

MipSalus har diskuteret et første ’scientific advice’ med Lægemiddelstyrelsen, som har bekræftet, at Phe-koncentrationen i blodet er det kliniske endpoint for studierne. 

Ikke længere et gram men et ton

Men det er ikke gjort med det. MipSalus har også sikret sig en række samarbejdspartnere, der skal hjælpe med at få det regulatoriske på plads.

”Vi er nu så langt, at vi er ved at opskalere alle processer til industrielt format. Nu er det ikke længere et gram, men mange kilo og i sidste ende tons,” siger Nicolas Krogh.

Men et nyt lægemiddel skal opfylde mange krav:

”Vi skal lave en dokumentationspakke, men fordi vi er et lille firma, har vi ikke ressourcer til at lave dokumentation på det niveau. Inden for det regulatoriske bruger vi derfor det norske firma Smerud Medical Research International AS, der har stor erfaring og stået for 1100 kliniske forsøg. Med Smeruds hjælp og viden kan vi navigere i de nationale myndigheders bureaukrati. Hele vores måde at arbejde på skal også verificeres,” siger han.

Sygdommen phenylketonuria

• Phenylketonuria, PKU, er en sjælden, medfødt, livslang sygdom, som skyldes en defekt i enzymet phenylalanine hydroxylase, PAH. PAH’s opgave er at omsætte overskydende phenylalanine, Phe, i blodet til aminosyren tyrosin.
• Phe er en nødvendig del af menneskets kost og forekommer naturligt i alle slags protein i kosten.
• Alle nyfødte screenes for PKU ved en blodprøve i hælen.
• Hvis ikke PKU-behandlingen indledes højst to-tre uger efter fødslen, vil barnet få alvorlige hjerneskader, stærkt nedsat intelligens og epilepsi.
• Alle nyfødte der diagnosticeres med PKU skal omgående følge en streng diæt, der kraftigt reducerer indtag af protein, for at udvikle sig normalt. Dertil skal PKU-patienter indtage typisk op til 250 tabletter om dagen med de livsnødvendige aminosyrer og næringsstoffer.
• I de første måneder suppleres modermælken med en særlig phenylalaninfattig vælling.
• Compliance er et problem, især blandt de unge patienter.
• Der eksisterer to lægemidler til behandling af PKU, Kuvan og Pegvaliase, men de kan kun hjælpe en lille del af PKU-patienterne. For hovedparten af patienterne er en streng diæt den eneste behandlings mulighed.
• Der findes en PKU-forening i Danmark. www.PKU.dk
• I Danmark bliver der født 5-10 børn med PKU om året. Der lever omkring 450 patienter med PKU i Danmark.
• 49 danskere lever med sent diagnosticeret PKU. De er født mellem 1929-1964. Enten før man begyndte at screene, eller fordi urintesten var falsk negativ.
• Der er mindst 50.000 diagnosticerede PKU-patienter under 40 år alene i den vestlige verden.

Hvad koster sygdommen?

• Der findes ikke opgørelser i Danmark over samfundets omkostninger ved PKU, men beløbet ligger formentlig mellem 150.000 -190.000 kr. pr. år. Beløbet anslås på baggrund af amerikanske opgørelser fra 2019 af overlæge. dr. med. Allan Lund, Center for Sjældne Sygdomme, Rigshospitalet.

Om MipSalus:

• Klaus Gregorius har en MSc i biokemi fra Københavns Universitet og en ph.d i kemi fra den tidligere Landbohøjskolen, nu LIFE. Han er CSO i MipSalus og medlem af bestyrelsen.
• Nicolas Krogh har en MSc i biokemi fra Københavns Universitet. Han er CEO i MipSalus og medlem af bestyrelsen
• MipSalus er en kombination af Mip og Salu, den gamle romerske gudinde for sundhed og velstand. 

Fakta: Sjældne sygdomme

• Man anslår, at der på verdensplan er 6.000-10.000 sjældne sygdomme
• Forekomsten i Danmark er lavere. Grænsen for prævalens er således sat lavere og ikke præcist angivet – ca. 1-2 ud af 10.000 eller derunder. Med andre ord kan der være op til ca. 500-1.000 personer i Danmark med en given sjælden diagnose
• I Danmark kender vi indtil videre omkring 800 forskellige sjældne sygdomme, og det anslås at i alt ca. 30.000–50.000 mennesker har en sjælden sygdom i henhold til den danske definition
• For nogle få sjældne sygdomme findes de angivne 500-1000 personer i Danmark, men for de fleste sjældne sygdomme er prævalensen/incidensen meget lavere med måske kun én ny patient per år eller per dekade

Kilde: Rigshospitalet