Folketinget forbyder kunstige jomfruhinder - trods faglige advarsler

Et bredt flertal i Folketinget har torsdag vedtaget et lovforslag, der forbyder konstruktion af en kunstig jomfruhinde. Ingen stemte imod lovforslaget.

Det er regeringen, der står bag lovforslaget om at forbyde konstruktion af kunstige jomfruhinder, og baggrunden for den nye lov er ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) at aflive myten om, at kvinder skal bløde efter deres første samleje.

Kun en ud af 2000 pigebørn fødes med en heldækkende hinde ved skedeindgangen, og undersøgelser viser, at kun hver femte kvinder bløder ved første samleje. At kvinder er født med en jomfruhinde, som sprænger ved første samleje, er derfor en myte.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) udtrykte i februar over for Ritzau, at man var imod et forbud. Også Etisk Råd er imod.

Tidligere formand for Etisk Råd, Gorm Greisen, har til Politiken sagt, at kvinder risikerer at blive slået ihjel, fordi de ikke kan få foretaget indgrebet.

»Der er tale om en risiko for æresdrab. Formålet med rekonstruktion af jomfruhinden er at kunne bløde på bryllupsnatten, hvilket anses for at være et bevis på, at kvinden ikke har haft sex inden ægteskabet. Og hvis det ikke sker, kan det ses som et problem. De kvinder, som bruger operationen, gør det, fordi det trods alt er den bedste løsning på deres problem. De er i forvejen udsatte, og de vil blive endnu ringere stillet«, sagde Gorm Greisen til Politiken.

Jordemoder Gabriéla Rehfeld, medstiftende bestyrelsesmedlem i Dansk Sexologisk Selskab, er også imod forbudet. Hun har forud for vedtagelsen henvendt sig til Folketingets sundhedsudvalg. I sin henvendelse skriver hun bl.a.:

“Et forbud mod konstruktion af en kunstig hymen vil ikke kunne gøre op med den myte der årligt har ansvaret for 5000 kvinder død på verdensplan i forbindelse med jomfruhindemisinformation. Den vil ikke hjælpe den 12-årige pige der trods kraftig menstruationsblødning ikke må bruge tampon pga. moderens frygt for at en ikke-eksisterende hinde sprænges. Det hjælper ikke de mange unge der ikke tør have sex før ægteskab pga. frygt for at en ikke-eksisterende hinde sprænges og den hjælper ikke de mange kvinder der takker nej til bl.a. livsvigtige HPV-screeninger eller andre gynækologiske undersøgelse, fordi de er bange for at en ikke-eksisterende jomfruhinde sprænges. Et dansk forbud vil udelukkende signalere at Danmark ikke vil hjælpe disse kvinder og man må frygte at ovenstående forestillinger vil blive yderligere fastlåste, da et lovforslag i sig netop underbygger myten om at noget kan rekonstrueres.”

 

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>