Rettigheder. Viden. Inspiration


”Vores mantra er, at vi ikke har haft en plan B,” siger Nicolas Krogh (tv.), der har grundlagt MipSaulus sammen med Klaus Gregorius (th.)

Grundlæggere af biotekselskab: Vi har aldrig haft en plan B

Biotekselskabet MipSalus, der står bag den banebrydende udvikling af det nye lægemiddel Phelimin, har aldrig fulgt den slagne vej. Og deres virksomhed er et succesfuldt eksempel på deep science som et interessefællesskab mellem private og offentlige interesser.

TEMA: Ny teknologi finder sjældne sygdomme i generne 

Den genetiske diagnostik er i rivende udvikling. For mange patienter med sjældne sygdomme har den nye teknologi allerede medført bedre behandling og genetisk rådgivning, ligesom den har sat punktum for mange års opslidende ørkenvandring i sundhedssystemet.

I dag kender vi omkring 10.000 sjældne sygdomme, og det skønnes, at der for cirka 80 procents vedkommende findes en genetisk årsag. Men selv i dag kan gå flere år, før en patient bliver tilbudt genetisk analyse, og en sådan analyse kan medføre både sundhedsmæssige og etiske udfordringer for patienterne og deres læger.

Medicinske Tidsskrifter – herunder Sundhedspolitisk Tidsskrift – stiller i et tema skarpt på nogle af de succeser og udfordringer, der er fulgt i kølvandet på next-generation sequencing, også kendt som dyb sekventering, på sjældne-området.

 

”Vores mantra er, at vi ikke har haft en plan B,” siger Nicolas Krogh, sekunderet af den anden af MipSalus’ to grundlæggere, Klaus Gregorius.

Nicolas Krogh og Klaus Gregorius har med MipSalus hele tiden tænkt nyt, anderledes og modigt. De har i perioder set bunden af kassen, de har været nødt til at være endog særdeles kreative med hensyn til anskaffelse af produktionsudstyr og materialer, og medarbejderstaben har svinget vildt fra én person til nu 12 personer. 

”Det kræver passion at køre en lille udviklingsvirksomhed, for selv om man bygger en katedral, ved man jo godt, at den er bygget af sten, der skal slæbes én ad gangen i det daglige,” siger Nicolas Krogh

MipSalus er ejet af grundlæggerne og en gruppe private investorer.

Klaus Gregorius og Nicolas Krogh mødtes, da de var ansat på virksomheden Pharmexa, og da de begge blev fyret med tre måneders mellemrum i 2001, fortsatte de med at mødes hver 14. dag for at udveksle ideer og finde ud af, hvad de så skulle lave.

Klaus Gregorius har en MSc i biokemi og en ph.d. i kemi, og Nicolas Krogh en MSc i biokemi, begge med en vidt forgrenet ekspertise i inden for biotek, både den videnskabelige del og udviklings- og forretningsdelen.

Musegenbrug

”Vi lod os inspirere af, hvad der var i tiden, og så kom MIP’erne op, samtidig med at vi blev interesserede i den sjældne, medfødte sygdom Phenylketonuria,” fortæller Nicolas Krogh.

MIPs, Molecular Imprinted Polymers, er den teknologiske platform MipSalus er bygget på, som de har forfinet, så MipSalus nu er førende på området.

Gennem Kennedy Instituttet (nu Kennedy Centret) fik de to forskere i 2012 kontakt til Aarhus Universitet, som arbejdede med en dyremodel.

”Vi havde ikke råd til to billetter, så jeg tog til Aarhus og talte med Thomas G. Jensen, der er professor i medicinsk genetik på Aarhus Universitet. Vi skulle have adgang til en dyremodel for at se, om vores middel havde en effekt, men det er sindssygt dyrt at arbejde med forsøgsdyr,” siger Nicolas Krogh.

Kontakten til AU skulle vise sig at have afgørende betydning for MipSalus’ videre færd.

Det var dog stadig småt med pengene og svært at skaffe flere.

”Men i 2013 skrev vi i samarbejde med Aarhus Universitet en ansøgning til Højteknologifonden og fik 14 mio. kr.. Samarbejdet med AU er virkelig en succes, og selve modellen har potentiale som inspiration til privat-offentligt samarbejde, specielt opdelingen af interessesfæren. Universitetet vil skrive akademiske artikler, vi vil se resultater. Og masser af de resultater vi genererer med vores museforsøg, kan de bruge på andre måder,” siger Nicolas Krogh.

”Derudover tænker vi også cirkulært, blandt andet ved at musene ganske ofte bliver genbrugt i flere forskellige forsøg.”

Ville ikke være funktionærer

”På et tidligt tidspunkt havde vi en ide om at skaffe venturekapital, men det ville resultere i, at vi ville blive funktionærer igen. Det havde vi ikke lyst til. Det hele bliver mere bureaukratisk, når du får en venturefond ind, i stedet for nogen der har en passion for at få tingene til at fungere,” siger Nicolas Krogh.

”Hvis vi ikke har en lille kerne og ikke bruger den agilitet, der ligger i et lille firma, når man skal træffe beslutninger, ville vi aldrig kunne gøre det.

I Danmark har vi ikke en stor tradition for slutproduktion i forbindelse med biotek, men hvad skal vi leve af, når der ikke er behov for flere termostater og insulin? Hvordan skal vi få et nyt Danfoss og Novo, hvis der ikke er nogen, der tør tage en chance?

Forskning, drift og vækst sker, hvor du har produktionen. Det er der, pengene bliver skabt. Vi mener, at kapitalfonde har alt for korte horisonter.”

Nicolas Krogh er heller ikke imponeret af de danske iværksættermiljøer:

”I Danmark er vi så forhippede på iværksætteri. Men der er fanden til forskel på investeringen i biotek, pharma og kemisk forskning og investeringen i at lave en app, der i de fleste tilfælde kun koster et moderat beløb til cola og pizza. Danske iværksættermiljøer er ikke meget for at gå ind i noget, der varer mere end et år. Men deep science tager meget lang tid,” siger han. ”Herhjemme synes vi også, at det er en succes at støtte et projekt i en tidlig fase, bare fordi der er god ide, og specielt hvis det hurtigt kan blive solgt til udlandet, uden at man vurderer, om det kan blive en super forretning, der bon'er for det danske samfund på lidt længere sigt.”

Har ikke råd, men brug for råd

Nicolas Krogh understreger igen og igen, at det er afgørende tidligt i forløbet at have rådgivere, når man skal bygge en virksomhed op:

”MipSalus havde ikke kunnet gøre det uden et solidt netværk som kommer i spil, ’når man ikke har råd, men har brug for råd’, som han udtrykker det. Det ser han som noget af det vigtigste i den Odyssé, han og Klaus Gregorius har været på.

Fordi vi har et godt netværk, har vi haft adgang til gode, vidende rådgivere, og det er ikke kun mekanikker og iværksætteri, der kræves for at lave videnskab, men købmandskab.

Derudover er der mange, der ønsker at være selvstændige, men som ikke har gjort sig klart, hvilke kompetencer, man skal have for at komme igennem med et kommercielt interessant projekt. Det er min erfaring, at en sådan proces kræver, at man vokser med opgaven og er villig til at opgradere sig selv. Du skal have dig selv med, når du laver sådanne ting og ikke være bange for at tage forkerte beslutninger,” siger Nicolas Krogh.

Privat finansierede

”Vi har ønsket at være privat finansierede, så langt det kan række, fordi det er vigtigt at have selvbestemmelse. Vi syntes, det ville være sjovt at have succes og behandle både medarbejdere og investorer ordentligt. Vi ønsker, at vores investorer kommer til at tjene penge,” siger Nicolas Krogh.

”Fordi vi ikke er særligt store, har vi tit rakt ud til folk og firmaer med henblik på at etablere et samarbejde. Kun ét firma har sagt nej. Den farmaceutiske branche er meget hjælpsom.”

Via netværket kom MipSalus i kontakt med Jens Peter Toft, der har en baggrund som Executive Vice President og Global Head of Corporate Finance i Danske Bank, hvor han arbejdede 25 år.

”Vi hørte gennem vores netværk, at Jens Peter Toft ville prøve noget uden for banken og være med i nogle projekter, hvor han kunne bruge sin viden, og som han personligt kunne gå ind for. Vi mødtes, der var god kemi fra begyndelsen, og Jens Peter Toft er gået helt ind i projektet som formand for bestyrelsen,” siger Nicolas Krogh.

Foreløbig har MipSalus brugt og dermed skaffet et tocifret millionbeløb.

”Det er vigtigt at kunne stole på folk og have et godt omdømme. Ordentlighed betyder sindssygt meget. Så får du adgang til noget vigtigt,” siger Nicolas Krogh.

De mange års arbejde har båret frugt. MipSalus lægemiddel Phelimin, som er det første i en helt ny klasse lægemidler, skal i kliniske forsøg næste år. 

Har købt stort set alt på eBay

Den konsekvente holdning til finansiering har betydet, at pengene har været meget små, så produktionsudstyret blev købt på eBay, og de dyre kemikalier anskaffet i Kina til en betydelig lavere pris.

”Vi startede sådan set med, at vi ikke havde nogen penge. Vi havde heller ikke noget laboratorium, så i begyndelsen lånte vi os ind hos venner og bekendte og fik lov at arbejde på en laboratorieplads i weekender og efter arbejde, mens vi stadig havde jobs om dagen,” fortæller Nicolas Krogh.

”Vi har også været nødt til at tage chancer ved at købe brugt udstyr, og meget har vi måttet opgradere og servicere, det er jo som regel ældre versioner. Det er især vigtigt at have ekspertise inden for gamle computere, men jeg fik min første computer i 78 og har kunnet gøre det meste selv. Igen - vi har taget en kalkuleret risiko på, at enten får vi det til at virke, eller også må vi på den igen. Men alt det modtagne udstyr har virket efter en smule justering,” siger Nicolas Krogh.

Det meste udstyr fra eBay stammer fra USA, hvor der er specialister, der køber konkursboer fra små og mellemstore virksomheder. De største køb af produktionsudstyr, MipSalus har foretaget, ankom i en 12 meter lang container fra Los Angeles, der rullede op foran virksomheden i de lave bygninger i Hørsholm, hvor den okkuperede alt, hvad der var af parkeringspladser.

MipSalus er med i Fyrtårsprojekt

MipSalus har i to omgange modtaget bevillinger fra Miljøstyrelsens MUDP-program til at udvikle et koncept, Circular by Design, der skal optimere genbrug af vand, kemikalier og udstyr i produktionen af lægemidler.

”Ideen er at indtænke materialeeffektivitet og energiforbrug i produktudviklingen af et lægemiddel helt fra begyndelsen,” siger Nicolas Krogh.

Projektet skal baseres på principperne for cirkulær økonomi og optimere genbrug af ressourcerne i ny, dansk lægemiddelproduktion.

Der er ikke ligefrem tradition for at tænke genanvendelse i den farmaceutiske branche. Kemikalier, der kunne bruges igen, hældes ud, og dyrt laboratorieudstyr kasseres for et godt ord. Det er dyrt for virksomheden og et problem for miljøet.

Nicolas Krogh viser rundt i et af MipSalus’ laboratorier og peger på en stor beholder halvt fyldt med et af virksomhedens kerne-kemikalier: ”Her er for 200.000 kr., men de store lægemiddelvirksomheder har penge nok og smider det simpelt hen ud,” siger han.

”Udfordringen for os er at genbruge disse restprodukter på en måde, der lever op til de strenge regulatoriske krav, som lægemiddelproduktion skal opfylde. For når produktionen først er fastlagt, er det ikke rentabelt at indføre nye processer, selv om det kunne give god mening ud fra andre parametre,” siger Nicolas Krogh.

Cirkulær økonomi

Projektet Circular by Design blev en succes, der i marts 2021 blev fulgt op med endnu 10 mio. kr. fra MUDP til et samarbejde mellem MipSalus, ULTRAAQUA A/S og Process Design A/S til et såkaldt ’Fyrtårnsprojekt’, som de tre virksomheder sammen skal udvikle. Planen er, at der skal etableres en facilitet, hvor man kan demonstrere og dokumentere skalerbare produktionsmetoder for MipSalus første lægemiddel Phelimin, ved at bygge på resultaterne fra Circular by Design.

Et Fyrtårnsprojekt skal etablere og demonstrere nye miljøteknologiske løsninger i fuld skala, der går længere på miljøområdet, end loven foreskriver.

 

 

MUDP står for Bestyrelsen for Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, under Miljøstyrelsen.

ULTRAAQUA A/S arbejder med avanceret avancerede UV-desinfektionssystemer af vand

Process Design A/S arbejder med design for bedre ressourceudnyttelse.

 

 

Fakta: Sjældne sygdomme

  • Man anslår, at der på verdensplan er 6.000-10.000 sjældne sygdomme
  • Forekomsten i Danmark er lavere. Grænsen for prævalens er således sat lavere og ikke præcist angivet – ca. 1-2 ud af 10.000 eller derunder. Med andre ord kan der være op til ca. 500-1.000 personer i Danmark med en given sjælden diagnose
  • I Danmark kender vi indtil videre omkring 800 forskellige sjældne sygdomme, og det anslås at i alt ca. 30.000–50.000 mennesker har en sjælden sygdom i henhold til den danske definition
  • For nogle få sjældne sygdomme findes de angivne 500-1000 personer i Danmark, men for de fleste sjældne sygdomme er prævalensen/incidensen meget lavere med måske kun én ny patient per år eller per dekade

Kilde: Rigshospitalet

 

sjældne sygdomme

Del artiklen med dine venner