"Hvis du spørger mig, om estimatet på 15-20 år er forkert, vil jeg svare ja. Vores billede er mere retvisende. Men selvom vores tal er lavere, er det vigtigt at understrege, at ti år stadig er meget og også alt for meget. Men den gode nyhed er, at det ikke er 20 år,” siger Oleguer Plana-Ripoll.

Psykisk sygdom forkorter ikke længere livet med 15-20 år

Siden fremkomsten af tidligere studier, der viste forkortede levetider på 15-20 år for mennesker med psykiske lidelser, er der kommet nye målemetoder til, som betyder, at det nu er tid til at revidere den gængse opfattelse.

De senest opdaterede tal viser således, at antallet af tabte leveår er 9,5 år i snit - svarende til 11 år for mænd og otte år for kvinder.

"Hvis du spørger mig, om estimatet på 15-20 år er forkert, vil jeg svare ja. Vores billede er mere retvisende. Men selvom vores tal er lavere, er det vigtigt at understrege, at ti år stadig er meget og også alt for meget. Men den gode nyhed er, at det ikke er 20 år,” lyder det fra Oleguer Plana-Ripoll, seniorforsker på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og førsteforfatter på studiet, hvor han sammen med 20 forskerkolleger står bag tilblivelsen af den nye målemetode.

Metoden blev præsenteret i et studie fra 2019 i Lancet - og er netop opdateret med de senest nye tal.

I studiet ser forskerne ikke kun på den samlede tilstand for alle mentale lidelser, men også på de enkelte lidelser. Og heraf fremgår, at de mest alvorlige psykiske lidelser målt både i forhold til dødelighed (MRR) og tabte leveår (LYL), er lidelser som følge af misbrug (Mænd 14,8 år og Kvinder 13,4 år), udviklingshæmning (M 13 år og K 13,7 år), skizofreni og bipolar lidelse (M 12,1 år og K 9,4 år) samt spiseforstyrrelser (M 11,6 og K 8,8) og personlighedsforstyrrelser.

Flest dør af fysisk sygdom

I forhold til dødelighed viser opgørelsen, at den ved lidelser som følge af misbrug er næsten fire gange højere end hos befolkningen generelt. På samme måde er dødeligheden væsentligt forhøjet blandt dem med organiske psykiske lidelser og blandt dem med udviklingshæmning. Blandt de mere traditionelle psykiske lidelser er det spiseforstyrrelser, angsttilstande og skizofreni, der trækker statistikken op.

Samtidig viser analysen, at dødelighed i forbindelse med psykisk sygdom ikke kun handler om selvmord, ulykker og andre eksterne årsager. Faktisk kan langt de fleste dødsfald relateres til fysisk sygdom såsom infektioner, diabetes, luftvejssygdomme, hjerte-kar-sygdomme. Af samme grund peger Oleguer Plana-Ripoll på vigtigheden af tværfagligt samarbejde:

“Jeg ser et stort behov for bedre samarbejde mellem psykiaterne og de somatiske læger. For skal man have formindsket antallet af tabte leveår blandt mennesker med psykiske lidelser er det virkelig vigtigt, at de bliver behandlet, når de har behov for det. Og uden at jeg er kliniker, vil jeg mene, at der er brug for en langt tættere opfølgning fra lægernes side i forhold til deres somatiske sygdomme.”

To forskellige målemetoder

Forskergruppen bag studiet fra 2019 er baseret primært på Aarhus Universitet men med deltagelse fra andre danske forskningsenheder og fra Australien. Med i gruppen er også professor og overlæge ved psykiatrisk Center København Merete Nordentoft, som står bag de tidligere studier, der viste næsten dobbelt så mange flere tabte leveår. Hun siger om den nye opgørelse versus den gamle:

“Tallene står ikke i modsætning til hinanden. Det er blot to forskellige måder at opgøre tingene på. Forskellen på de 15-20 år og det nye tal på 9,5 år skyldes, at vi dengang alene baserede vores analyser på aktuelt indlagte og dem, som havde været indlagt de seneste fem år. Det vil sige mennesker, som alt andet lige er en mere syg gruppe. Den nye opgørelse baserer sig foruden på de indlagte og nyligt indlagte også på mennesker, som ikke har været indlagt og altså ikke har lige så dårlige prognoser.”

Og Olequer Plana-Ripoll forklarer yderligere forskellen med, at den nye metode bygger på data fra alle psykiske lidelser, som de er defineret af ICD-skalaen. Det vil sige, at lidelser som demens, Alzheimers og udviklingshæmning er inkluderet. Og når de nye estimater er mere konservative sammenlignet med tidligere, er det også fordi den nye målemetode har inkorporeret variationer i debutalder for den psykiske lidelse. Får man den som barn, er der flere år at tabe, end hvis man får den i en høj alder.

Redskab til andre forskere

Ser man på kønnene hver for sig er det tydeligt, at mændenes flere tabte leveår gælder ved samtlige de psykiske lidelser.

“Det skyldes formentlig flere ting. En ting er, at nogle sygdomme - for eksempel misbrug og skizofreni - forekommer hyppigt blandt mænd, mens depression og angst, som er mindre dødelige, forekommer hyppigere hos kvinder. En anden forklaring kan være livsstilsfaktorer, idet mænd måske ryger og drikker mere og rører sig mindre end kvinderne. Og så spiller sociale faktorer givet også en rolle,” siger Oleguer Plana-Ripoll.

Han understreger, at dette indtil videre kun er spekulationer, da studiet kun er beskrivende og ikke beskæftiger sig med årsager. Han og kollegerne er dog i fuld gang med at se på årsagerne i et nyt studie, som ventes færdigt om et par år.

I studiet fra 2019 er antal tabte leveår opgjort til hhv. 10,2 år for mænd og 7,3 år for kvinder. Opdateringen rummer mentale lidelser diagnosticeret både i psykiatrisk og somatisk regi og baserer sig på flere psykisk syge mennesker. Derfor de nye tal på hhv. 11 og otte år.

Forskerne bag den nye målemetode håber, at den bliver et brugbart redskab for andre forskere. Og de har oprettet en hjemmeside - https://nbepi.com/atlas - hvor alle og enhver kan gå ind og se nærmere på data og for eksempel bruge dem til at analysere sammenhængen mellem en række lidelser og vigtige dødelighedsestimater.

Del artiklen med dine venner