Psykiatriske patienter har forhøjet risiko for covid-19 på linje med en lang række af kroniske medicinske tilstande, fortæller professor Michael Eriksen Benros.

Psykiatriske patienter har større risiko for at få covid-19 - og dø efter infektionen

Personer med alvorlige psykiatriske sygdomme, især psykotiske lidelser, men også affektive lidelser som depression, mani eller bipolar lidelse, bliver hyppigere indlagt på hospital med covid-19 infektion og har højere risiko for at dø efter en covid-19 infektion. 

Det er påvist i en nyligt publiceret meta-analyse i Lancet Psychiatry, som har samlet evidensen fra alle studier, der har set på covid-19 forløb hos patienter med psykiatriske lidelser sammenlignet med personer uden psykiatriske lidelser.

”Psykiatriske lidelser var både forbundet med en højere risiko for at få en covid-19 infektion, der krævede hospitalsbehandling, samt en højere dødelighed efter en covid-19 infektion,” siger professor og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet, Michael Eriksen Benros, der er en af forskerne bag studiet.

”I de ujusterede analyser var risikoen forhøjet med over to gange, og efter justeringer for bl.a. komorbiditeter (at patienten har andre sygdomme, red.), var det primært psykotiske lidelser, men også affektive lidelser, som var forbundet med en øget risiko. Den forhøjede risiko var på linje med en lang række af kroniske medicinske tilstande.”  

”Selv i analyserne hvor der var taget højde for bl.a. komorbiditet, var psykotiske lidelser stadig forbundet med en 68 procent forøget risiko for at dø efter en covid-19 infektion, i de publicerede studier, hvor vi også kunne tage højde for andre bidragende faktorer,” siger han.

Planlægning af vaccinationstrategi

Forskergruppen havde samlet de første resultater allerede ved årsskiftet, hvilket førte til den første artikel i Lancet Psychiatry, der også var omtalt i The Lancet, bl.a. med et interview med professor Michael Eriksen Benros, der på vegne af forfattergruppen slog til lyd for, at når risikoen er så høj, skulle patienter med svære psykiatriske lidelser tilbydes covid-19 vaccination på linje med andre sammenlignelige risikogrupper og på samme vilkår, baseret på disse tal.

”På daværende tidspunkt var disse patientgrupper ikke med under prioriteringsgrupper i de fleste landes vaccinationsstrategi. Men heldigvis blev også patienter med alvorlige psykiatriske lidelser, særligt psykotiske lidelser, efterfølgende inkluderet i de tidlige vaccinationsprogrammer,” siger han.

”Det skete heldigvis også rundt omkring i verden, men tallene er vigtige at have med, også i forhold til planlægningen af om og hvornår forskellige risikogrupper skal tilbydes revaccination i vaccinationsprogrammet, så patienter med psykiatriske lidelser tilbydes den samme forebyggende behandling som patienter med andre sygdomme, hvor der ses samme risikoestimater.”

”De inkluderende studier er fra inden vaccinernes udrulning, så nu er det også vigtigt at følge, om vi ser samme beskyttende effekt af vaccinerne hos dem med alvorlige psykiatriske sygdomme, som hos dem, der deltog i studierne, som vaccinernes effekttal bygger på,” siger Michael Eriksen Benros.

Emner: skizofreni

Del artiklen med dine venner