“Vi har fået indført, at alle unge, der henvises til psykiatrien bliver screenet for selvskade, fordi vi ved, at selvskade går på tværs af mange diagnoser. Derfor opsporer vi nu mange flere og har derfor chancen for også at kunne hjælpe flere,” siger Lotte Rubæk, psykolog og leder af Team for Selvskade.

Flere unge med selvskade opdages med nye metoder - forskere håber, at metoderne udbredes til hele landet

I Region Hovedstaden identificeres unge med selvskade i dag i langt højere grad end tidligere, ligesom de nu får en langt mere effektiv behandling end før.

Succesen tilskrives Team for selvskade, som blev oprettet for satspuljemidler under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden i 2018. Regionsrådet har netop besluttet at gøre teamet permanent samt at udvide det, og håbet er, at dets metoder med tiden vil blive udbredt til resten af landet.

“Vi har fået indført, at alle unge, der henvises til psykiatrien bliver screenet for selvskade, fordi vi ved, at selvskade går på tværs af mange diagnoser. Derfor opsporer vi nu mange flere og har derfor chancen for også at kunne hjælpe flere,” siger Lotte Rubæk, psykolog og leder af Team for Selvskade.

Screeningsmetoden er udviklet af Team for selvskade, og kaldes ”De 3 F’er”, hvor de unge spørges til, om de har skadet sig selv, og herefter Formen (hvordan), Frekvensen (hvor ofte), og Funktionen (hvad de selv mener, selvskaden hjælper dem med).

“På den måde har vi fået en opmærksomhed blandt alle behandlerne omkring, at selvskade er noget, der skal spørges ind til hver eneste gang, der kommer en patient. Dermed er der i hele børne- og unge psykiatrien kommet et langt større fokus på selvskade. Og alle dem, der opdages, får derefter en henvisning til vores team,” fortæller hun.

Forsøg med internetbaseret terapi

Baggrunden for etableringen af Team for selvskade var bl.a. det faktum, at selvskade i en årrække er steget voldsomt blandt de 15-25 årige. En anden bevæggrund var ønsket om at afprøve en målrettet internetbaseret behandling, som man har haft gode erfaringer med i Sverige. Den er blandt de første internetbaserede behandlingstilbud til børn og unge i Danmark og genstand for et stort forskningsprojekt i BUC. Behandlingen kaldes ERITA, Emotion Regulation Indvidual Therapy for Adolescents, og den fungerer som en tillægsbehandling til det øvrige udrednings- eller behandlingstilbud, som patienten får i psykiatrien. ERITA strækker sig over 12 uger og består af både tekst, film, lydfiler og interaktive øvelser, som også inddrager den unges forældre.

“Der har ikke tidligere været særlige indsatser over for denne store gruppe af patienter. Men vores indledende undersøgelser tyder på, at målgruppen tager godt imod ERITA” fortæller Lotte Rubæk.

Forskningsprojektet er kaldt TEENS-trial og skal måle effekten af den internetbaserede terapi. Indtil videre er der indsamlet data på 100 patienter i et indledende feasibility studie og et kvalitativt studie, og lige nu venter hun og forskningsleder Britt Morthorst på at komme i gang med det store randomiserede, kontrollerede studie. Målet er at komme op på 365 inkluderede patienter i denne del af forskningsprojektet, hvorfor optageområdet forhåbentlig kan udvides til også at omfatte Region Syddanmark og Region Sjælland. Det store studie forventes gennemført om et par år.

Et opgør med holdningen til tvang

Alvorlig selvskade er ofte årsag til døgnindlæggelse i psykiatrien, og under indlæggelsen er selvskade en af de hyppigste årsager til tvangsforanstaltninger. Dette stiller ikke alene høje krav til den enkelte medarbejder, men også til det samlede behandlerteams konstruktive samarbejde omkring den selvskadende patient. Ifølge Lotte Rubæk har undersøgelser vist, at det er vigtigt at have en fælles holdning samt faste procedurer for, hvordan man under indlæggelse kan arbejde med selvskade. Samtidig mener hun, det er vigtigt at forsøge at forebygge brugen af tvang ved at gøre op med den traditionelle holdning om, at tvang kan hjælpe disse patienter. Derfor har hendes team skabt et sæt retningslinjer for medarbejderne på døgnafsnittene, hvor teamets ansatte også er ude og opkvalificere og supervisere personalet.

Retningslinjer skal bl.a. forbedre kulturen

Retningslinjerne siger noget om, hvordan man bør modtage en selvskadende patient og tilrettelægge et indlæggelsesforløb, hvordan man bedst forbereder både den unge og de pårørende, samt hvilken kultur, der bør herske på afsnittet ift. de selvskadende patienter. Det sidste skyldes, at selvskadende patienter af personalet ofte bliver behandlet dårligere end andre, og at der blandt personalet florerer mange fordomme - bl.a. tror nogle medarbejdere, at de unge ved at skade sig selv blot forsøger at tiltrække sig opmærksomhed. I retningslinjerne slås det således fast, at formålet med indlæggelsen ikke er at undgå selvskade, men primært at stabilisere og støtte patienten samt at forhindre suicidalitet og livstruende selvskade.

I forlængelse af retningslinjerne er teamet i gang med at etablere en procedure for efterbearbejdning af en selvskadeepisode - kaldet de fire H’er. Den handler om, at personalet efterfølgende skal forsøge at gøre alt, hvad de kan, for at forstå hvad episoden udsprang af, og prøve sammen med patienten at blive klogere på, hvad der var af tanker og følelser, og hvad der kan gøres for at forebygge fremtidige selvskadeepisoder.

Obligatorisk uddannelse af personalet

Opkvalificeringen af medarbejderne består i, at det nu er obligatorisk for læger og øvrige ansatte i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden at gennemgå et grunduddannelsesforløb om unge med selvskadende adfærd. Udgangspunktet er e-læringskurset »Selvskade ABC – Psykiatri«, der skal opkvalificere de ansatte med basal viden om selvskade og klæde dem på til at tage snakken med de unge. Et kursus, der er tilrettelagt af Team for Selvskade og i øvrigt også vil være tilgængeligt for landets øvrige regioner.

“I starten var det primært meningen, at vi skulle tilbyde den internetbaserede terapi og opkvalificere medarbejderne. Men vi har oplevet en kæmpe efterspørgsel fra hele centret på vores viden. Ikke mindst i corona-tiden, hvor selvskaden blandt patienterne er blevet værre, og medarbejderne har følt sig på herrens mark, fordi de ikke har haft den strukturerede indsats i forhold til selvskade. Det er det, vi prøver at hjælpe med i kraft af de nye retningslinjer og procedureforslag,” påpeger Lotte Rubæk.

Når forskningsprojektet er afsluttet, håber hun at kunne være med til at udbrede selvskadebehandling i resten af landet. I første omgang i regionerne, men også i kommunerne, så man kan gribe disse patienter tidligere og undgå, at de unge bliver så syge, at de skal tilknyttes psykiatrien, som hun siger.

 

Relateret artikel

 

Del artiklen med dine venner