”I Danmark har vi typisk den holdning, at man skal kunne tale sig ud af tingene, men vi kan ikke tale eller træne folk ud af at have ADHD," siger Mie Bonde.

Psykiater: Voksne med ADHD er i høj grad et overset problem

De Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) for voksne med ADHD burde være genstand for langt mere opmærksomhed, mener to psykiatere.

Det er Sundhedsstyrelsen, som udarbejder nationale kliniske retningslinjer (NKR), der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Retningslinjerne er primært til brug for sundhedsprofessionelle.

NKR for børn med ADHD er opdateret i oktober sidste år, mens man skal over seks år tilbage for at finde den sidste opdatering for voksne. Og det er helt skævt.

Sådan lyder det fra speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Mie Bonde.

”At NKR for voksne senest er opdateret helt tilbage i februar 2015, mens retningslinjerne for børn er opdateret i oktober 2020, er en fantastisk god beskrivelse af, hvor man er henne. Voksne med ADHD er i høj grad et overset problem,” siger hun. 

Manglende ønske om fornyelse

Mie Bonde tilføjer, at hun oplever et manglende ønske om fornyelse blandt psykiaterne.

”Der burde jo være sket det, at der var et ønske om en fornyelse af NKR blandt læger, der er uddannet på området, og som nu sidder i psykiatrien. Men det er der ikke. Man har lidt den holdning, at nu har vi lavet de retningslinjer, og så er det OK,” siger hun.

Mie Bonde understreger, at man efter hendes opfattelse kan og bør gøre meget mere for voksne med ADHD.

”Vi bliver nødt til at lave mere opfølgning, og der er også flere, som med fordel kan medicineres. Mange bør desuden hjælpes igennem det kommunale system, så de får et uddannelsestilbud og et arbejdstilbud, de kan håndtere. På den måde bliver de heller ikke en belastning for samfundet,” siger psykiateren.

Man kan ikke tale sig ud af ADHD

Ifølge Mie Bonde, som selv har ADHD, er det en udbredt misforståelse, at voksne med ADHD kan få tilstrækkelig hjælp via samtalepædagogik.

”I Danmark har vi typisk den holdning, at man skal kunne tale sig ud af tingene, men vi kan ikke tale eller træne folk ud af at have ADHD. Hvis du har briller, så kan du jo også fungere rimeligt uden briller i en periode, men det vil belaste dig på den lange bane, og du vil være begrænset på nogle ofte vigtige områder,” siger hun og uddyber:

”I dag får en voksen med ADHD en udredning og tre samtaler. Her er vi altså nødt til at give dem en hånd til at få hverdagen til at fungere. Vi er måske nødt til eksempelvis at tage en snak med arbejdsgiveren. Og man kan evt. tilknytte en personlig assistent, som jeg selv har, eller på en anden måde komme omkring de her vanskeligheder. Hvad er det, som spænder ben?”

Et af problemerne ift behandling af ADHD er det velkendte, at der ved en ADHD-diagnose er tale om et klinisk skøn, der kan debatteres. En række undersøgelser viser imidlertid, at medicin virker, hvis man har svært ved at koncentrere sig og har fået en ADHD-diagnose. Det påvirker speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Jakob Ørnberg. Han er desuden enig i, at NKR for voksne bør opgraderes.

”Ja, de burde være opdateret før. Problemet i Danmark er også, at behandlingen ligger i det kommunale regi. Så hvis man møder op på skadestuen og siger, ’jeg tager en bane amfetamin for at fungere,’ så siger psykiateren: ’Du skal gå til kommunen.’ Og der er hjælpen altså af svingende kvalitet. Her burde man screene patienten for ADHD,” siger han.

Mange kan ikke håndtere hverdagen

Jakob Ørnberg mener, at man bliver nødt til at skelne mellem de, der fungerer i det daglige, og de, der ikke gør.

”Hvis man passer sit arbejde og har det godt, kan man stadig have neurofysiologiske vanskeligheder. Dog er det ikke nødvendigvis en behandlingskrævende ADHD. Men hvis du har opmærksomheds-symptomer, som har væsentlig indflydelse på dit virke og din livskvalitet, kan du med fordel komme i behandling,” siger han. 

I dag ser man, at mange med ADHD benytter forskellige hjemmestrikkede kompensatoriske strategier frem for lægefaglig behandling, tilføjer Jakob Ørnberg. Og det kan være svært at håndtere for den enkelte, hvorfor mange med ADHD i forlængelse havner i et misbrug i deres forsøg på selvmedicinering.

”Du kan sige det på den måde, at en person med ADHD kun har tre gear, mens vi andre har fem. Det kan omgivelserne have meget svært ved at forstå i hverdagen. ADHD er imidlertid ikke en sygdom som sådan, og mange ting vil kunne hjælpe en person med ADHD. Regelmæssig motion er f.eks. godt og måske nok for nogle, mens andre har det sværere og med fordel kan få medicinsk hjælp.”

Emner: ADHD

Del artiklen med dine venner