"Menneskehedens overlevelse afhænger af, at der fødes mennesker med nervøse hjerner. Hvis alle blev født ubekymrede, uden nogen form for frygt og bæven, ville det hurtigt ende helt galt," siger Peter Lund Madsen.

Peter Lund Madsen: Man skal altid huske, at man ikke dør af et angstanfald

BOGINTERVIEW. Et angstanfald kan være meget, meget voldsomt og ubehageligt, men det er ikke noget, man skal være bange for. Man tager ikke skade af det, og man dør ikke af det, uanset hvor skrækindjagende afskyeligt det kan føles, siger psykiater Peter Lund Madsen i anledning af sin nye bog om unge og angst.

Psykiater og forfatter Peter Lund Madsen kender om nogen til at have angst, som han har døjet med siden, han var barn og ung. Men alligevel spidsede han øren, da hans venne- og omgangskreds i stigende grad begyndte at fortælle ham om deres børns og teenageres problemer med angst. En undren, som nu har udmøntet sig i bogen "Når børn og unge får angst":

”Jeg undrede mig, for vi lever i meget trygt samfund, så hvorfor skulle flere og flere børn og unge få angst? Det ville jeg gerne forsøge at finde ud af. Jeg vil ikke påstå, at jeg helt har omkranset alle årsagerne og fundet den forkromede forklaring. Og det er også svært at sige, om angst blandt børn og unge er så meget mere udbredt end tidligere. Men hvad jeg føler mig meget overbevist om er, at de tidligere tiders forestillinger om, at angsten altid er et symptom på, at der er noget rivravruskende galt i familien, som den angste forsøger at fortrænge, er forkerte.

Ifølge Peter Lund Madsen udspringer angst og bekymringer derimod fra vores hjerner, som dels endnu ikke er udviklede til at leve de liv, vi lever, og som desuden slet ikke er færdigudviklede hos børn og unge og derfor i endnu højere grad hos dem skaber følelser af angst og uro. Følelser som ofte starter omkring fireårs-alderen:

”Den måde, angst viser sig på hos børn, afspejler deres hjernekapacitet. Børn forholder sig til deres følelser på en anden måde, end de fleste voksne gør. For små børn er det, man føler, sådan som det er. Det er mere direkte, mindre abstrakt. Barnets evne til at betragte sig selv og regne ud, hvad der foregår, er ikke udviklet endnu. Børn med angst kan mærke, at de har det ubehageligt, men de ved ikke altid, at det drejer sig om angst. Klager og symptomer kan derfor være diffuse og svære at forstå eller aflæse, men viser sig ofte i form af blandt andet kraftige kropslige fornemmelser som hjertebanken, åndenød, mavepine, svimmelhed eller hovedpine.”

Hjernes udvikling gennemgår altså en langvarig udviklingsproces, hvor vigtige hjernefunktioner først kommer til forholdsvis sent, hvilket kan give bekymring og angst ifølge Peter Lund Madsen:

”Angst er en tilstand, man udsættes for. Den er en udfordring, et ubehag, som man bliver nødt til at forholde sig til, men angsten er i sig selv ikke noget at være bange for. Et centralt element i behandlingen af angst er derfor at afsløre den som det, den virkelig er; en følelse skabt af vores hjerne og noget, man kan blive bedre til at håndtere.”

Men hertil kommer ifølge Peter Lund Madsen, at nogle af os – heriblandt ham selv - simpelthen er født med hjerner, som helt af sig selv laver ekstra ravage på bekymringsbarometret:

”Jeg har angstbekymringer hver dag. De kommer bare. Uden nogen som helst grund. Min hjerne er skabt til at være bekymret, og den rolle i fælleskabet har nogle af os. Vi mennesker er skabte til at leve i sociale grupper på omkring 100 mennesker. Nogle af os skal fare frygtesløse ud over savanen, og andre af os skal råbe op om, at der er tigre derude. Menneskehedens overlevelse afhænger af, at der fødes mennesker med nervøse hjerner. Hvis alle blev født ubekymrede, uden nogen form for frygt og bæven, ville det hurtigt ende helt galt. De bekymredes hjerne har til formål at advare om, at meget kan gå i ged. De er en vigtig del af gruppedynamikken og vil derfor have en større risiko for bekymring og angst. ”

Ifølge Peter Lund Madsen er angst altså ikke en apparat- eller mental udviklingsfejl. Og heller ikke nødvendigvist udtryk for særlige følelsesmæssige traumer opstået i barndommen, men en forudsætning for artens overlevelse. Og en tilstand, som især manifesterer sig særligt stærkt i unges endnu ikke færdigudviklede hjerne:

”De unge er således på mange måder særligt udsatte for den bekymring og angst, som er en overlevelsesmekanisme. De begynder at forstå, at tingene er meget mere indviklede, end de troede, de var. De har endnu ikke klaret deres første job, de har ingen erfaringer i, hvad de kan klare. De har ingen erfaring i, hvad de kan, de ved ingenting om dem selv. De har ofte ikke meget at have deres selvtillid i, og det bliver ikke lettere af, at denne rejse skal foretages med en hjerne, som slet ikke er klar. Men det er ved at gå op for dem, at der er ting i livet, som de skal klare selv, og de bliver selvfølgelig bekymrede eller angste.”

Men at angst og bekymring er en del af naturens orden for især unge er ifølge Peter Lund Madsen dog ikke det samme, som at disse følelser på nogen måde skal ignoreres, hvis angsten bliver så voldsom, at den hæmmer en almindelig hverdag, eller hvis den udvikler sig til at være en fangevogter, der hindrer barnets eller den unges almindelige udvikling og adfærd på grund af en angst for angsten:

”Angst er forfærdeligt, så vi skal selvfølgelig hjælpe dem og passe på dem. Og vi skal især være opmærksomme, hvis angsten bliver en begrænsning i deres liv, og de begynder at udelukke sig selv fra dagligdags handlinger som for eksempel at tage med bussen, gå i skole eller i supermarkedet, fordi de der tidligere oplevede et angstanfald. En anden vigtig grund til at være opmærksom er, at angst kan være farlig i kraft af, at den dulmes meget effektivt af alkohol og hash, og derfor kan føre til misbrug. Jeg tror, at mange misbrug kan føres tilbage til angst og overdreven bekymring, så der er god grund til at gøre noget, hvis ens barn eller teenager lider af angst, som i øvrigt også ubehandlet kan føre til depression,” fastslår Peter Lund Madsen.

Selv om Peter Lund Madsen så udpræget tilhører gruppen med de særligt bekymrede hjerner alligevel har et godt liv, siger han. 

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at også jeg har haft rigtig mange rigtigt dårlige dage på grund af angst og bekymring i mit liv. Min hjerne kan ikke lade værre med at bekymre sig. Hvis det viser sig, at der alligevel ikke er hul i taget, så er cykelskuret måske ved at rådne op. Men som sagt er angst og bekymring ikke farligt i sig selv, og heller ikke noget, man dør af, så jeg har vænnet mig til, at det er et medfødt vilkår for mig at være bekymret, og det er helt ok. ”

 

Fakta

Inden for de seneste 15 år er der sket mere end en fordobling i antallet af angstdiagnoser hos børn og unge. En stigning, som ikke er set hos voksne.

 

 

Anmeldelse af bogen "Når børn og unge får angst": 

Varm og klog bog om angst fra Hjernemadsen

 

Emner: Angst

Del artiklen med dine venner