Christina Mohr Jensen kalder den nye retningslinje for et mindre gennembrud.

Fagfolk og patienter begejstrede for en retningslinje for ADHD-behandling af af børn

Mange gode nyheder og et tiltrængt fokusskifte. Sådan lyder vurderingen af den seneste opdatering fra Sundhedsstyrelsen af den nationale kliniske retningslinje, NKR, for udredning og behandling af børn og unge med ADHD.

Den rummer bl.a. nye anbefalinger til medicinsk behandling og til andre tiltag, såsom adfærdsterapi, kugledyner og sanseintegrationsterapi. 

Både i ADHD-foreningen og i psykiatrien bydes retningslinjen varmt velkommen. Psykolog, ph.d. og lektor i klinisk psykologi Christina Mohr Jensen fra Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland og Aalborg Universitet tøver således ikke med at kalde den et mindre gennembrud. Især på grund af to nye anbefalinger, hvor den ene handler om at tilbyde centralstimulerende frem for ikke-centralstimulerende farmakologisk behandling til børn og unge med ADHD i et aktivt misbrug, og den anden handler om at tilbyde kognitiv adfærdsterapi.

”Der er nogle klinikere, der har været meget forsigtige med at bruge central stimulantia til de unge med misbrug, selvom de har vidst, at det nok kunne være relevant at afprøve. Måske har de været bekymrede ift. misbrugspotentialet, eller for oplevelsen af ikke at have en officiel guideline i ryggen, der støtter op om, at man som psykiater kan vælge et centralstimulerende middel. Man skal da også fortsat nøje overveje og vægte sine valg, men jeg håber, den nye anbefaling bliver set som et grønt lys til at bruge stimulantia, hvis man som behandler skønner, at det er relevant,” siger hun og peger på, at evidensen også overordnet viser, at stimulantia på gruppeniveau har en større effekt på ADHD-symptomerne end de ikke centralstimulerende. Derfor glæder det hende, at unge med ADHD og misbrug måske kan blive stillet bedre og mere lige med andre, når det gælder behandling af deres ADHD.

I forhold til den nye anbefaling af kognitiv adfærdsterapi hedder det i NKR’en, at det kan overvejes, når det fagligt vurderes at barnet/den unge kan følge behandlingen og have udbytte af den. Den skal målrettes barnets alder og de særlige vanskeligheder, der er forbundet med at have ADHD, og kan tilbydes individuelt eller gruppebaseret.

Større vægt på ikke-farmakologisk behandling

Andre ikke-farmakologiske behandlinger, der har fået plads i den opdaterede retningslinje, er bl.a. kugle/kædedyner og superviseret og manualiseret sanseintegrationsbehandling i tillæg til vanlig behandling.

”Det er meget positivt, at man er begyndt at vægte non-farmakologisk behandling mere. Og jeg tænker det hænger sammen med, at vi har fået mere evidens på området, og at vi ude i praksis i stigende grad får en forståelse af, at patienterne har gavn af disse tiltag – og også af at de spiller fint sammen med den medicinske behandling. Der er jo meget andet på spil ved ADHD, som den ikke farmakologiske behandling måske virker bedre på,” siger Camilla Lydiksen, direktør i ADHD-foreningen.

Selvom der er visse anbefalinger, som hun mener sender lidt mudrede signaler, ser hun overordnet den nye retningslinje som et stort skridt fremad. Bl.a. fordi den tydeligt bærer præg af, at videnskaben er blevet meget klogere på ADHD de senere år ift. både diagnosticering og behandling. Desuden glæder hun sig over, at retningslinjen nu forholder sig til medicinsk behandling ved samtidigt ADHD og misbrug, som er et af de områder, hvor det mange steder halter.

”Vi ser på dette felt en stor uensartethed på tværs af regionerne. Men nu håber jeg, at den nye anbefaling vil bidrage til en ny, bedre og mere ensartet praksis landet over for disse unge,” siger hun. 

Når det handler om den farmakologiske behandling lyder en af de nye anbefalinger i NKR’en, at man kan overveje at tilbyde de ikke-centralstimulerende midler, guanfacin eller atomoxetin, der hvor de centralstimulerende midler ikke virker eller tåles. Endnu en anbefaling går på at tilbyde melatonin til dem med søvnforstyrrelser, i de tilfælde hvor søvnhygiejniske indsatser ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Godt med et bredere fokus

Overordnet fremhæver både Camilla Lydiksen og Christina Mohr Jensen det glædelige i, at den nye opdaterede retningslinje åbner for at udvide det traditionelle fokus på kernesymptomer som afgørende kriterier for effektiv behandling, idet den ser bredere på barnets/den unges funktionsniveau og livskvalitet.

”Jeg er glad for, at man begynder at se lidt ud over de klassiske kernesymptomer, da ADHD jo rammer den enkelte på mange forskellige parametre. Jeg synes, retningslinjen på den måde markerer et fint fokusskifte, hvor man ser bredere på funktionsniveau, og dermed på at det væsentlige er, at børnene/de unge bliver bedre til at mestre tilværelsen generelt og få et fornuftigt liv, hvor de er gladere og mere tilfredse. Medicin er en metode, men den løser bestemt ikke alt, selv når den virker optimalt. For ADHD kan ikke som angst eller depression behandles væk. ADHD skal man ofte leve med, og derfor er det dejligt, at der kommer flere og flere behandlingsformer, vi kan bakke op om at tilbyde mennesker med ADHD – også selvom de måske ikke i lige så høj grad direkte reducerer kernesymptomerne. På den måde bliver det for mig at se en NKR, der i højere grad favner det hele menneskes behov.” siger Christina Mohr Jensen.

Emner: ADHD

Del artiklen med dine venner