”Det handler om i så høj grad som muligt at forstå sit barn. Og det kan man bedst, hvis man får pædagogisk støtte," siger Janni Niclasen

Sådan påvirker ADHD et barns følelsesliv – og sådan kan du hjælpe

Det er ikke nemt at være det sorte får i klassen, som altid får skældud. En følelse, der kan føre et barn på grimme afveje. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på signaler og hjælpe rigtigt, forklarer eksperter.

Når et barn med ADHD ender i kriminalitet eller får psykiske problemer, bunder det ofte i, at det har svært ved at passe ind. Barnet føler sig ikke accepteret og får lavt selvværd - også som voksen.

Det forklarer to eksperter til Propatienter.dk. En af dem er Janni Niclasen, som har forsket i ADHD på KU og i dag er psykolog på en dagbehandlingsskole for udadreagerende børn (hun udelader skolenavnet af hensyn til børnene, red.). Hun driver også børnepsykologi.dk, og hun kommer med en advarsel:

”Man ser ofte i klinisk praksis, at børn med ADHD har det rigtig svært følelsesmæssigt – de føler sig ikke forstået,” siger hun og uddyber problemet:

”De kan ikke sidde stille, de får negativ feedback og har svært ved at følge med i, hvad lærerne siger. Alt det påvirker dem følelsesmæssigt.”

Carsten Obel er professor i almen medicin og mental børnesundhed, ph.d. og speciallæge. Han er på linje:

”Hvis der i barnets omgivelser ikke er forståelse for, at barnet har vanskeligt ved disse ting og kun får kritik og aldrig ros, så er det klart, at det påvirker barnets adfærd og selvforståelse. Altså, hvis et barn med ADHD får den fornemmelse, at 'ingen kan lide mig', kan barnets høje energi få store negative følger,” forklarer han og vender tingene rundt:

”Mødes barnet derimod med forståelse for sine udfordringer og anerkendelse af sine stærke sider, har det i sig selv en positiv effekt. Men har barnet også svært ved at tolke sociale situationer - eller er mindre stærkt kognitivt – bliver det endnu sværere,” siger Carsten Obel og understreger, at medicin kan afhjælpe problemerne.

”Men kompleksiteten gør, at medicinsk behandling slet ikke kan løse problemet alene,” mener han.

Lav aftaler med barnet

Men hvad skal forældre eller pårørende konkret gøre, hvis barnet har ADHD? Klare aftaler er en god idé, mener både Carsten Obel og Janni Niclasen. Men man bør også tage fat i systemet og bruge tilbuddene.

”Man tager kontakt til læreren, som derefter inddrager AKT-teamet på skolen, og man tager en god dialog. Hvad er det, der er på spil her? Hvordan er den individuelle situation for mit barn her?” siger Janni Niclasen retorisk og tilføjer:

”Det handler om i så høj grad som muligt at forstå sit barn. Og det kan man bedst, hvis man får pædagogisk støtte. Dernæst skal man arbejde med den anerkendende pædagogisk tilgang - for at undgå at give barnet for mange nederlag. Altså huske også at rose og ikke altid gøre barnet til syndebuk.”

Både Carsten Obel og Janni Niclasen værdsætter således den anerkendende dialog, hvor man giver børnene nogle sejre.  Desuden påpeger de, at de fleste kommuner giver forældretræning i dag.

”Man kan henvende sig til kommunerne for at få støtte gennem skolens socialrådgiver. Det er ikke kun på kort sigt – det er også på længere sigt, at de store følelsesmæssige vanskeligheder opstår, fordi ADHD typisk udvikler lavt selvværd. Børnene er jo blevet gjort til syndebuk hele livet,” påpeger Janni Niclasen.

Forældre trænes til at hjælpe

Christoffer Scavenius er chefanalytiker hos VIVE. Han har evalueret effekten af forældreinterventioner for børn med ADHD, herunder Funktionel Familieterapi (FFT), Parent Management Training Oregon (PMTO) og Kærlighed i Kaos (KiK), som tilbydes forældre til børn med ADHD.

”Generelt er forældretræning en af de mest udbredte og effektive metoder til at opbygge nye handlemuligheder hos forældre og deres børn,” skriver Christoffer Scavenius i en mail til Propatienter.dk og tilføjer:

”I forældretræningsprogrammerne tilegner forældrene sig f.eks. nye pædagogiske teknikker som opmuntring af positiv adfærd og ignorering af negativ adfærd - og management strategier som organisering af familiens hverdag og visuelle aktivitetsplaner, som derefter hjælper barnet til at agere anderledes i dagligdagen.”

Men selvom barnets funktionelle adfærd kan forbedres igennem forældretræning, ser det ikke ud til, at forældretræning kan ændre på kærnesymptomerne i ADHD-diagnosen. Her peger Christoffer Scavenius på medicin som en god hjælp, så barnet bliver mere modtagelig overfor pædagogiske indsatser

”Hverken medicin eller forældretræning kan kurere barnet for ADHD, så det er en kombination. Og indsatserne kan også gå på at hjælpe kammerater med viden om og forståelse for ADHD. Hvis klassekammeraterne først har opbygget et negativt billede af barnet med ADHD, kan det være meget svært at ændre billedet igen,” siger chefanalytikeren.

Emner: ADHD

Del artiklen med dine venner