Forskning: Hjælp kroppen, så får psyken det bedre

Flere studier har de senere år set på, hvordan mennesker med psykiske lidelser også har fysiske udfordringer, og hvad det er for kropslige problemer, der er knyttet til de forskellige psykiatriske sygdomme.

Billedet viser overordnet, at der er en tæt sammenhæng mellem psykiske og fysiske udfordringer, og altså at det er meget almindeligt at opleve store kropslige forandringer og udfordringer som følge af mentale forstyrrelser.

Forskerne har de senere år derfor set stadig mere på, hvordan sammenhængene manifesterer sig konkret, og hvad man kan gøre for at afhjælpe patienternes tilstande. Og her peges på en bestemt form for fysioterapi – også kaldet kropsterapi – som har fokus på behandling af de spor, som psykisk sygdom sætter i kroppen og arbejder med at øge mestringsevne og egenomsorg. Det samlede billede viser, at kropsterapi gavner langt de fleste med psykiske lidelser, som får reduceret symptomerne ved deres sygdom og får det bedre både kropsligt og mentalt. På den baggrund konkluderer forskerne set over en kam, at denne form for behandling med stor effekt kan supplere den almindelige terapeutiske og medicinske behandling, som ydes til de forskellige psykiatriske tilstande.

Her et pluk fra forskellige nordiske studier, hvor man er langt fremme med brugen af kropsterapi – om end mere i Norge og Sverige end i Danmark.

Studier ift. PTSD

Et dansk studie fra 2016 viser, at patienter med PTSD har klart dårligere stabilitet, balance, fleksibilitet og koordination i bevægelser, øget muskelspænding, flere smerter, flere problemer med vejrtrækning og flere begrænsninger i deres daglige funktion sammenlignet med sunde kontroller.

I et opfølgende svensk studie fra 2017 undersøgte forskerne derefter brugen af Basic Body Awareness Therapy (BBAT) til patienter med PTSD. Her fik 15 patienter hver 12 sessioner med denne form for fysioterapeutisk behandling.

Patienterne blev vurderet inden behandlingerne og igen efter et år. Resultaterne viste signifikant forbedring af bevægelseskvalitet, kropsoplevelse og symptomer. Og forbedringerne holdt sig over året og blev for nogles vedkommende stadig bedre. F.eks. faldt graden af smerter både ved at sidde stille og være i bevægelse. Og evnen til at sætte ord på den kropslige tilstand og de kropslige reaktioner på forskellige påvirkninger og følelser blev bedre og bedre hen over året. Patienterne fik det således bedre både fysisk og psykisk. Forskerne konkluderer, at denne form for fysioterapi kan være et godt supplement til den traditionelle behandling af mennesker med PTSD og med god grund kan overvejes ved beslutning af fremtidige behandlingsstrategier for denne lidelse, ligesom den nye viden er nyttig for fysioterapeuter, der arbejder med mennesker med alle former for traumeoplevelser.

Studier ift. skizofreni og depression

I endnu et dansk studie viste en undersøgelse, hvor man havde brugt kropsterapi på patienter med skizofreni, rapporterede patienterne om positive effekter af kropsterapi, især ift. affektregulering, kropsbevidsthed og selvtillid, social omgang og evnen til at tænke klart.

Og i et svensk studie af brugen af kropsterapi (BBAT) på mennesker med alvorlig depression, konkluderer forskerne også, at der er god grund til at supplere den traditionelle behandling med kropsterapi. Resultatet af det randomiserede kliniske forsøg viste således, at de undersøgte patienter både på kort og langt sigt oplevede en lindring af deres symptomer. Blandt andet i form af øget vitalitet, øget selvbevidsthed og bevidsthed om kropslige reaktioner, øget anerkendelse og accept af sig selv og forståelse af sin egen følelsesløshed.

Også et dansk studie af patienter med moderat til svær depression dokumenterer, at de i forhold til mennesker uden depression har flere muskulære spændinger, klager mere over smerter og vejrtrækningsproblemer, ser mere negativt på deres egen krop og har mindre tendens til at lave fysiske aktiviteter. Studiet påviste en klar sammenhæng mellem en forbedring af de kropslige symptomer og en forbedring af deres mentale sygdom. Og også her konkluderer forskerne, at dette resultat understreger vigtigheden af undersøge patienternes kropslige symptomer og indikerer behovet for en specifik fysioterapeutisk behandling til dem.

Mindre tvang efter fysioterapi

På Aarhus Universitetshospital i Risskov viste et satspuljeprojekt i 2017, hvordan man med succes kan erstatte bæltefiksering med fysioterapi. I projektets løbetid halverede man antallet af bæltefikseringer, hvilket var langt mere end forventet.

Fysioterapien blev tilbudt til maniske patienter, mens de befandt sig i den akutte fase af deres mani, dvs. straks efter deres indlæggelse på hospitalet – frem for som normalt at vente med den til de er faldet til ro, ofte flere dage efter indlæggelse. Patienterne blev i projektet spurgt om fysioterapiens virkning på arousalniveauet før og efter behandlingen, og her viste det sig meget klart og tydeligt, at patienterne følte sig langt mindre anspændte og aggressive, og havde langt lettere ved at holde sig i ro efter behandlingen.

 

 

Fakta om psykiatrisk fysioterapi/kropsterapi

Hvad er forskellen på almindelig fysioterapi og psykiatrisk fysioterapi?

  • Til forskel fra almindelig fysioterapi undersøger og behandler de psykiatriske fysioterapeuter patienterne pba. den psykiske lidelse og afdækker de gener (kropsligt, socialt og mentalt), der er opstået heraf og årsagerne til dem. Desuden ser de på hele kroppen, den aktuelle livssituation og væsentlige livshistoriske oplevelser – også selvom symptomet bare er ondt i skulderen eller hovedpine. De afdækker, hvor belastningerne sætter sig og hvor patientens ressourcer er. Og endelig er der rigtig meget terapeutisk samtale med i behandlingen, hvor der bliver talt om sammenhængen mellem følelser, tanker, krop og adfærd og reaktioner på disse.

Hvem er patienterne?

  • Dem, der henvises til fysioterapeuterne, er patienter med kropslige symptomer som f.eks. smerter, uro, anspændthed eller nedsat kropskontakt. Det kan også være patienter, som enten er inaktive, overaktive eller selvskadende, foruden nogle, hvis kognitive funktion er begrænset og som fx har svært ved at få noget ud af samtaleterapi.

Hvordan er et behandlingsforløb?

  • Når en patient henvises til fysioterapeuterne starter de med en helhedsorienteret fysioterapeutisk undersøgelse og eventuelt nogle prøvebehandlinger for at afklare belastninger og ressourcer i funktionsniveauet. Derefter sætter fysioterapeuten en ramme op for behandling, som kan bestå i lindring eller stabilisering af den aktuelle tilstand vha. forskellige massageformer, afspænding, øvelsesterapi, tyngdedyne eller lignende. Undervejs i forløbet er ideen at bevidstgøre patienten om egne kropslige og følelsesmæssige reaktioner, fx via krop- og psykoedukation, i sammenhæng med den deres livssituation. Dette skal føre frem til, at de lærer at forstå og håndtere deres gener og symptomer og varigt forbedre deres fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau, også via fysiske øvelser, de selv kan lave. Og hele forløbet slutter med en plan for det videre forløb, evt. inklusive hjemmetræning, genoptræning i kommunalt regi eller opstart af motionstilbud i nærmiljøet.
  • Hvor længe et individuelt kropsligt behandlingsforløb varer er meget forskelligt, men typisk strækker det sig over 8-12 gange og for nogle er det relevant at afslutte med et gruppeforløb på 8-12 gange. Terapeuterne forholder sig til patientens psykiatriske diagnose og tager de nødvendige hensyn ift. det. Men når de arbejder på kropsniveau, er der ikke nødvendigvis den store forskel de symptomer, der ses hos mennesker, som lider af fx angst eller skizofreni. Behandlingen tilpasses det enkelte menneske.

 

LÆS OGSÅ:

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>