Overlæge: Kropsterapien virker på flere sygdomssymptomer

På Psykiatrisk afdeling Middelfart bruger behandlingsansvarlig overlæge Lykke Storgaard fra lokalpsykiatrien ofte kropsterapi til sine patienter. Især dem med angst eller depression. For hun ved, det virker.

”Jeg ved ikke, hvad fysioterapeuterne gør med patienterne, men jeg kan se, at de får færre sygdomssymptomer og mindre angst,” siger hun.

Lykke Storgaard stiller sig gerne op i rækken af dem, der plæderer for en øget brug af kropsterapi overalt i psykiatrien – både i stat, regioner og kommuner samt i privat praksis.

”For eksempel er det jo kun fem-ti procent af alle depressionspatienter, der overhovedet kommer i regionspsykiatrien, mens resten bliver behandlet ude i almen praksis. Og jeg tænker jo, at langt flere mennesker med angst og depression ville kunne få stor gavn af den behandlingsform, som vores psykiatriske fysioterapeuter er specialister i,” siger hun og mener, at det er nærliggende at tro, at man på den måde ville kunne hindre nogle mennesker i at ende på de psykiatriske hospitaler.

Kropslig behandling baner vej for terapi

På afdelingen i Middelfart er kropsterapien en del af den palette af tilbud om behandlingsformer, som lægerne kan vælge. Og hvem, der skal have hvad, afgøres individuelt for hver enkelt patient, der kommer på hospitalet.

Lykke Storgaard har ikke nogen fast algoritme for hvem, der skal have hvilken behandling. Men hendes erfaring er, at hvis angsten fylder rigtig meget hos patienterne, så kan fysioterapeuterne hjælpe dem til at blive mere opmærksomme på, hvad der foregår. Og når det sker, og patienten også lærer at nedregulere symptomerne, kan lægerne bedre få den terapeutiske, medicinske og øvrige behandling til at virke. Også hos dem med depressioner peger overlægen på, at der tankemæssigt kan være særdeles uhensigtsmæssige mønstre, som det handler om at komme ind og få brudt. Og her er kropsterapien også til stor nytte.

”Nogle af patienterne er dog så syge, at de ikke kan sætte ord på deres psykiske lidelser og dermed har svært ved at profitere af verbal behandling. Her kan det være en fordel at supplere med en kropslig tilgang, hvor patienten får hjælp til at mærke sig selv igen og begynder at kunne sætte ord på, hvordan de har det,” siger hun. 

Behov for et stærkt fagligt miljø

Når Psykiatrisk Afdeling Middelfart har succes med brugen af kropsterapi mener Lykke Storgaard, at det hænger tæt sammen med den ledelsesstruktur, som afdelingen altid har haft. Her er faggrupperne delt op med deres funktionsleder, hvilket giver en højere grad af faglig bevidsthed og en mere markant profil. Og hertil hører en relevant kompetenceudvikling.

”Vi plejer at sige, at en stærk monofaglighed er nødvendig for at kunne arbejde tværfagligt,” fortæller Lykke Storgaard og peger på, at fysioterapeuterne andre steder typisk hører under sygeplejen og derfor ikke på samme måde som i Middelfart får en stærk faglig bevidsthed og kan skabe et stærkt fagligt miljø.

Og får hun og kollegerne deres ønske om udbredelse af psykiatrisk fysioterapi opfyldt peger hun på, at det også her vil være en forudsætning for succes, at indsatserne baseres på et stærkt fagligt miljø.

”Det skal være muligt for de psykiatriske fysioterapeuter at kunne sparre med hinanden. De skal jo have med en patientgruppe at gøre, som ikke er særlig nem,” siger hun og tænker, at det kvantitativt burde fylde meget meget mere i primær sektor at behandle psykiatriske også med kropsterapi.

 

Fakta om psykiatrisk fysioterapi/kropsterapi

Hvad er forskellen på almindelig fysioterapi og psykiatrisk fysioterapi?

  • Til forskel fra almindelig fysioterapi undersøger og behandler de psykiatriske fysioterapeuter patienterne pba. den psykiske lidelse og afdækker de gener (kropsligt, socialt og mentalt), der er opstået heraf og årsagerne til dem. Desuden ser de på hele kroppen, den aktuelle livssituation og væsentlige livshistoriske oplevelser – også selvom symptomet bare er ondt i skulderen eller hovedpine. De afdækker, hvor belastningerne sætter sig og hvor patientens ressourcer er. Og endelig er der rigtig meget terapeutisk samtale med i behandlingen, hvor der bliver talt om sammenhængen mellem følelser, tanker, krop og adfærd og reaktioner på disse.

Hvem er patienterne?

  • Dem, der henvises til fysioterapeuterne, er patienter med kropslige symptomer som f.eks. smerter, uro, anspændthed eller nedsat kropskontakt. Det kan også være patienter, som enten er inaktive, overaktive eller selvskadende, foruden nogle, hvis kognitive funktion er begrænset og som fx har svært ved at få noget ud af samtaleterapi.

Hvordan er et behandlingsforløb?

  • Når en patient henvises til fysioterapeuterne starter de med en helhedsorienteret fysioterapeutisk undersøgelse og eventuelt nogle prøvebehandlinger for at afklare belastninger og ressourcer i funktionsniveauet. Derefter sætter fysioterapeuten en ramme op for behandling, som kan bestå i lindring eller stabilisering af den aktuelle tilstand vha. forskellige massageformer, afspænding, øvelsesterapi, tyngdedyne eller lignende. Undervejs i forløbet er ideen at bevidstgøre patienten om egne kropslige og følelsesmæssige reaktioner, fx via krop- og psykoedukation, i sammenhæng med den deres livssituation. Dette skal føre frem til, at de lærer at forstå og håndtere deres gener og symptomer og varigt forbedre deres fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau, også via fysiske øvelser, de selv kan lave. Og hele forløbet slutter med en plan for det videre forløb, evt. inklusive hjemmetræning, genoptræning i kommunalt regi eller opstart af motionstilbud i nærmiljøet.
  • Hvor længe et individuelt kropsligt behandlingsforløb varer er meget forskelligt, men typisk strækker det sig over 8-12 gange og for nogle er det relevant at afslutte med et gruppeforløb på 8-12 gange. Terapeuterne forholder sig til patientens psykiatriske diagnose og tager de nødvendige hensyn ift. det. Men når de arbejder på kropsniveau, er der ikke nødvendigvis den store forskel de symptomer, der ses hos mennesker, som lider af fx angst eller skizofreni. Behandlingen tilpasses det enkelte menneske.

 

 

LÆS OGSÅ:

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift