Eksperter: Praktiserende læger bør oftere overveje ADHD hos piger

Både i forskningen og i klinisk praksis bliver det mere og mere tydeligt, at der er store kønsforskelle, når det handler om ADHD. Og disse forskelle er samtidig dem, der gør piger og kvinder sværere at diagnosticere.

Derfor slår eksperter nu et slag for, at praktiserende læger og psykiatere altid tænker ADHD ind i diagnosticeringen af piger eller kvinder med psykiske lidelser.

”Det er meget vigtigt at se på helheden, når man skal diagnosticere piger og kvinder. For de har ofte den type ADHD – ADD – som er kendetegnet ved uopmærksomhed mere end af hyperaktivitet, lige som de ofte har symptomer, der kan ligne andre psykiatriske lidelser. Desuden er de langt bedre end drengene til at kompensere for deres ADHD-symptomer og klarer sig bedre. Og det gør dem alt i alt sværere at fange. Derfor er det ikke mindst i forhold til pigerne utrolig vigtigt, at man som behandler laver en grundig anamnese, og altid spørger sig selv, om der bagved det hele kan ligge en ADHD,” siger Charlotte Jokumsen, privatpraktiserende psykiater i Silkeborg, med særlig interesse for ADHD og piger/kvinder.

Start med at få tanken

Hun har selv om-diagnosticeret et stort antal piger og kvinder, som i årevis har gået til behandling for eksempelvis angst eller depression uden at behandling har virket, og som meget hurtigt oplever en bedring, når de får den rette diagnose og behandling.

”I første omgang handler det om, at du som behandler bare får tanken – om det kan være ADHD. Det får jeg, hver eneste gang jeg hører en historie om afbrudt uddannelse, mange kæresteforløb, mange minijobs og lignende. Sygehistorien er utrolig vigtig, når vi taler piger og ADHD. Her skal man ikke gå ned på grundighed i udredningen,” siger hun og nævner, at noget så banalt som en meget rodet og meget fyldt håndtaske også kan være et tydeligt tegn.

Forældre og lærere skal være mere obs på pigerne

Kendsgerningen er i dag, at piger diagnosticeres markant senere end drengene og derfor ofte har det værre, når de endelig opdages. For går man rundt med en udiagnosticeret og ubehandlet ADHD, udvikler man langt alvorligere symptomer og flere komorbiditeter. Så igen opfordrer Charlotte Jokumsen sine kolleger til en øget opmærksomhed på pigerne. Det samme gælder dog forældre og skolelærere, understreger hun. For det er også påvist i forskningen, at de er langt mindre tilbøjelige til at sende pigerne til udredning for deres vanskeligheder i sammenligning med drenge – typisk fordi de ikke er opmærksomme på forskellen mellem ADHD og ADD, som er den type pigerne oftest har.

”Det er alfa og omega at sætte ind med behandling så tidligt som muligt. For pigerne kan nå at udvikle alvorlig angst, depressioner eller borderline, hvis de ikke opdages i tide, ligesom deres selvværd og selvopfattelse får et gevaldigt knæk. Og det er rigtig synd, når vi nu ved, at de kunne få det så meget bedre med den rette behandling på det rette tidspunkt,” siger hun.

Man kommer langt med medicin

Sammenligner man kvinder og mænd med ubehandlet ADHD er der, ifølge forskningen, mere angst og depression og flere somatiske symptomer hos kvinderne, mens mændene er præget af alkohol- og misbrugsproblemer, en antisocial eller anden adfærdspræget personlighedsforstyrrelse. Og sammenligner man kvinder med og uden ADHD, har dem med ADHD også meget mere angst, flere misbrugsproblemer, mere selvskadeadfærd og flere selvmordstanker og søvnproblemer.

”Det er meget alvorlige ting. Så der er bare så meget at vinde ved at fange kvinderne – og mændene – og få sat ind med behandling. Ikke nødvendigvis med medicin, for man kommer også langt med bare at få dem identificeret,” siger Charlotte Jokumsen og understreger i samme moment, at man i dag ved, at op mod 80 procent af patienterne har god gavn af medicin.

Behandlingen skal dog inkludere indsatser hele vejen rundt, som foruden medicin er terapi, støtteforanstaltninger, struktur, skemaer og hvad der ellers kan hjælpe den enkelte.

Overvægt og ADHD er forbundet

En af Charlotte Jokumsens nyere kæpheste er den sammenhæng, man i dag ved, der er mellem spiseforstyrrelser, binge eating (BED), og ADHD. En sammenhæng, som hun mener, giver al mulig grund til for hospitalerne at teste alle kvinder, der skal have en gastric bypass, for ADHD.

”Mennesker med ADHD har en impulsivitet som kombineret med søvnproblemer giver dem en forstyrret døgnrytme, hvor de spiser på mærkelige tidspunkter. Og det resulterer ofte i overvægt,” siger hun og tilføjer:

”Jeg ser først kvinderne, når de kommer til mig med deres dumping syndrom ovenpå operationen. Men måske kunne man have hjulpet dem længe før, hvis man havde været opmærksom på, at deres overvægt skyldtes ADHD.”

Emner: ADHD

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift