Dit immunsystem ødelægger nyrerne

En tredjedel af alle diabetespatienter, uanset type, rammes i senere stadie af den alvorlige senfølgesygdom diabetisk nyresygdom.

Forskning peger på, at diabetespatienters immunsystem forveksler ven med fjende og dermed forårsager diabetisk nyresygdom.

Forskerne har også gode bud på, hvorfor det sker. Hvad de skal gøre ved det, håber ph.d. og læge Jakob Appel Østergaard nu at finde svar på.

Man kender det fra udviklingen af type 1-diabetes:,hvor immunforsvaret forveksler kroppens egne celler med fjendtligt materiale  og angriber bugspytkirtlens insulinproducerende celler. Det ser ud til, at det samme gør sig gældende i nyrerne i senere stadier af diabetes, Det fører til, at en tredjedel af alle diabetespatienter uanset type rammes af den alvorlige senfølgesygdom diabetisk nyresygdom. Det fortæller ph.d. og læge Jakob Appel Østergaard, der er tilknyttet Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

”Kroppens immunsystem ser ud til at angribe kroppens egne celler i nyrerne hos diabetespatienterne. Nærmere bestemt er det komplementsystemet hos diabetespatienter, der forveksler kroppens væv med bakterier. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt,” siger han.

Forveksler med bakterier

Forskerne ved endnu ikke, hvorfor det sker, tilføjer Jakob Appel Østergaard, men de har nogle gode bud: De ved, at komplementsystemet aktiveres af proteinet MBL. Og de ved, at molekylet MBL normalt sætter sig på bakterieoverflader og svampe. Jakob Appel Østergaard viste i sin postdoc, at MBL også ophobes i nyrerne på mus med diabetes.

”Det kan være, at MBL binder sig til sukker, som grundet det høje blodsukker har koblet sig på protein og ved en fejl får immunsystemet til at tro, at det er bakterier. Det ser det ud til,” siger han.

I andre museforsøg har Jakob Appel Østergaard og hans kollegaer vist, at man kan fjerne MBL fra musenes genom og på den måde beskytte musene mod nyreskader. Men det nok væsentligste spørgsmål, der endnu venter på svar, er, hvad vi gør, når patienten ikke er en mus, men et menneske? Det har Jakob Appel Østergaard for nyligt modtaget forskningsbevillinger på over en million fra Det Frie Forskningsråd og Region Midtjylland Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond til at finde svar på.

”At sætte immunsystemet ud af kraft er selvsagt ikke en mulighed. I stedet skal man forsøge at hæmme systemet eller effekten af det ved hjælp af medicin,” siger han.

Lægemiddel måske på vej

Et amerikansk firma har allerede udviklet et lægemiddel, der virker mod effekterne af immunsystemets aktivering, og er netop nu halvvejs i afprøvningen af lægemidlet i kliniske forsøg med andre nyresygdomme, fortæller Jakob Appel Østergaard. Han forventer derfor, at vi inden for få år kan have et lægemiddel, der virker mod disse nyresygdomme.

”Men derfra og så til at måtte bruge det til en diabetespatient er der et godt stykke vej. Det kræver, at vi undersøger det i den patientgruppe. Men hvis de amerikanske forsøg har positive resultater, er der god grund til at tro, at det også kan bruges til diabetespatienter. Det har nok lange udsigter og vil være en dyr behandling til så stor en patientgruppe, der vil skulle have behandlingen resten af livet, men jeg er meget spændt på, hvad de videre forsøg vil vise,” siger han.

 Jakob Appel Østergaards påbegynder sit forskningsarbejde i september i år i samarbejde med Københavns Universitet og Imperial College London.

Emner: diabetes

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>