Mads Bjørnsen i Grønland.

Han fik sclerose som 20-årig – ti år senere forsker han i biologi

Mads Bjørnsen var i Livgarden, da sclerosen ramte, og han måtte droppe at blive sergent. Siden fik han styr på sin sygdom og er som 31-årig snart biolog. Men som for andre unge med multipel sclerose (MS) er det usikkerheden om fremtiden, der er det værste.

Mads Bjørnsen er snart færdiguddannet biolog fra Københavns Universitet. Derfor har han netop været på Grønland ved Diskobugten - for at researche til sit speciale om mikrobiomet og dens påvirkning på slædehundes adfærd.

Mads er med andre ord en velfungerende ung mand. Men han er også en ung mand med multipel sclerose, og han fortæller her om sine erfaringer efter at få konstateret sygdommen som ganske ung.

Et godt liv med udfordringer

Mads Bjørnsen fik diagnosen for 11 år siden, da han som 20-årig var i livgarden. Det var lige efter, at ledelsen havde luftet idéen om, at de måske kunne se ham som sergent. Men det kunne pludselig ikke lade sig gøre. 

”Det satte sclerosen en stopper for. Og jeg har da også nogle få begrænsninger i dag, men jeg lever godt med min sclerose,” fortæller han og uddyber:

”Jeg har det rigtig godt bortset fra, at jeg i perioder kæmper lidt med træthed. Derudover ser jeg kun skygger og bevægelser på mit venstre øje,” beretter han og tilføjer, at det var et attak, der nedsatte hans syn.

Mads Bjørnsens attaks er imidlertid gået i sig selv, for i dag får han en bestemt medicin, som er med til at beskytte mod immunsystemets angreb (attakker) på centralnervesystemet ved at nedsætte aktiviteten af de hvide blodlegemer.

Inden Mads kom ind på biologistudiet, var han i øvrigt omkring dyrlægestudiet. Men det var i en periode, hvor han kunne mærke, at kroppen sagde lidt fra. Så det blev ikke den helt store succes.

”Det skyldtes en uheldig kombination med, at min sclerose var aktiv, og samtidig fik jeg noget nyt medicin, som min krop skulle vænne sig til,” siger han. Mads uddyber, at man på dyrlægestudiet var i gang med at få en godkendelse, som gjorde det nemmere for danske dyrlæger at arbejde i USA.

”Det gav ekstra pres på hele studiet i den tid. Og jeg valgte så at skifte til biologi.”

Usikkerhed og fordomme er det værste for unge

For mange unge med sclerose er usikkerheden om fremtiden det værste. Dels usikkerhed ift., om der kommer flere attaks samt uklarhed om, hvordan sygdommen ellers udvikler sig. 

Og dels usikkerhed ift., hvordan omverdenen vil reagere på sygdommen i f.eks. en jobsituation.

Sidstnævnte usikkerhed er særligt kendetegnende for unge, som ellers har styr på deres sclerose. Det kan Mads Bjørnsen berette med stor sikkerhed, siden han er formand for Scleroseforeningens Ungeudvalg og medlem af foreningens hovedbestyrelse.

”Blandt unge er frygten for det uvisse på arbejdsmarkedet meget det, man taler om. Og det er også meget de tanker, jeg har. Bliver man sorteret fra i jobverdenen, hvis man har sclerose? Vi taler også om, at der er lidt et tabu på jobmarkedet, og at det kan gå udover vores jobmuligheder. Også selvom man typisk sagtens kan klare et job,” siger han og understreger:

”Usikkerheden om fremtiden er det værste.”

I forhold til arbejdet i ungeudvalget arbejder Mads og hans ligesindede på, at der kommer fokus på at give unge med sclerose et nemmere liv.

”Det gør vi bl.a. ved at lave arrangementer og events med fokus på sammenhold og fællesskab. At være til stede ved folkemødet på Bornholm mm. Derudover har vi en stemme i foreningen der er med til at sikre, at unge med MS bliver hørt,” fortæller han og påpeger, at der stadig er en del fordomme derude og folk, der ikke ved, hvad sclerose er. Eller ikke ved, at der er flere forskellige typer af multipel sclerose. En sygdom, der typisk udvikler sig meget forskelligt.

”Men heldigvis er det en meget bedre og nemmere verden for os end for bare ti år siden, ikke mindst pga. al den nye medicin, der er udviklet. Der er også færre fordomme, trods alt - især fordi Scleroseforeningen har været god til at komme ud med kampagner. Men fordommene findes stadig,” siger Mads Bjørnsen og kommer med et eksempel.

”Mange tror, at hvis du får sclerose, så ryger du helt sikkert i kørestol. Men sådan er det langtfra altid, siger han og uddyber, hvordan medicinen er en vigtig faktor for ham og mange andre.

”Min medicin går ind og sænker mit immunforsvar, så det ikke angriber min sygdom. Dermed er sclerosen ikke så aktiv, og jeg kan mærke, at jeg ikke har attaks mere. Medicinen har simpelthen helt stoppet dem,” siger Mads Bjørnsen.

Emner: multipel sclerose logonyhed sclerose

Del artiklen med dine venner