”Mange børnelæger har taget diæten til sig som behandling, men blandt medicinere har mange opfattet det som voodoo på et højere plan, og har ikke rigtig troet på, at en ændring af kosten kan hjælpe, men holdningen er så småt ved at ændre sig." siger Birgit Jepsen.

Overlæge: Ingen hokus pokus - fedtholdig kost dæmper epileptiske anfald

Ketogen diæt er en radikal epilepsibehandling, som siden den blev introduceret herhjemme i 2002, typisk er blevet tilbudt visse svært syge børn på Epilepsihospitalet Filadelfia, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Behandlingen, som har effekt på ni ud af ti patienter, er dog ikke kun for børn og ikke kun for patienter med svær epilepsi, og det begynder flere neurologer at få øje på.

I øjeblikket er knap 75 patienter i gang med den nøje kontrollerede behandling ved Epilepsihospitalet Filadelfia, og det er flere end nogen sinde før, fortæller overlæge ved børneafdelingen på Epilepsihospitalet Filadelfia, Birgit Jepsen.

”Mange børnelæger har taget diæten til sig som behandling, men blandt medicinere har mange opfattet det som voodoo på et højere plan, og har ikke rigtig troet på, at en ændring af kosten kan hjælpe, men holdningen er så småt ved at ændre sig. Vi har haft et travlt år, og der er en klar tendens til, at både flere læger og patienter bliver interesserede i at prøve behandlingen,” siger Birgit Jepsen.

Princippet bag diæt-behandling er, at de sukkerstoffer, der normalt udgør energien i vores kost, erstattes af fedt. Den manøvre tvinger cellerne til at forbrænde fedt i stedet for sukker, og fedtforbrændingen efterlader ketonstoffer i blodet, som, når de finder vej til hjernen, har en dæmpende effekt på aktiviteten. En ud af ti patienter bliver ved den behandling helt fri for anfald, og rigtig mange andre oplever en markant reduktion i antallet af anfald.

Ved klassisk ketogen diæt lægges patientens kost om, så ikke mindre end 90 procent af energien kommer fra fedt, og regimet er stramt. Måltiderne er minutiøst udregnet af en diætist, så de indeholder nøjagtig den energi og de stoffer, som patienten har behov for, og de serveres på faste tider fire gange om dagen. Der skal spises op, og der er ikke ekstra.

Elementer i sådan et måltid kan for eksempel være 30 gram smør svøbt i havartiost eller et lille stykke meget fed makrel med 25 gram ren mayonaise, og den kost- og livsændring, som diæten indebærer, vil af de fleste - børn som voksne - opleves som et voldsomt indgreb. Men der findes også varianter af behandlingen, hvor andelen af energi fra fedt kan holdes på 60 procent. Det gør man ved på forskellige måder at undgå de hurtigt omsættelige kulhydrater i kosten, og de varianter af diæten er mere forenelige med et ungdoms- eller voksenliv.

Birgit Jepsen fortæller blandt andet om en ung mand, som fik styr på sine anfald ved hjælp af den klassiske ketogene diæt, og efter nogen tid kunne hans kost reguleres, så han i dag er næsten anfaldsfri, når han følger en kostplan, hvor omkring 60 procent af energien kommer fra fedt. Hvis han tager nogle forebyggende olieshots kan han endda indimellem også tillade sig afvige en smule fra planen og for eksempel tage et enkelt lille stykke pizza med vennerne.

”Det er stadig et indgreb i den måde, man lever på, men det virker for ham, og han har fået det meget bedre, end han havde før diæten,” siger Birgit Jepsen.

Og ud over den dæmpende effekt på anfaldene, har behandlingen også en positiv effekt på kognitionen, en del sover bedre, og ofte ser man også en bedring af ADHD, hos de patienter, der har det, fortæller hun.

”For de voksne patienters vedkommende ser vi, at de bliver mere velfungerende, og vi oplever, at børnene vågner mere op og kan ting, de ikke har kunnet før og lærer nye ting,” siger Birgit Jepsen.

Ketogen diæt kan have samme effekt hos voksne, som hos børn, men i begge tilfælde gælder det også, på samme måde som ved medicinsk behandling, at jo tidligere behandlingen påbegyndes efter at sygdommen er opstået, desto bedre er effekten.

Derfor så Birgit Jepsen også helst, at eksempelvis helt små børn med epileptiske spasmer kom i ketogen behandling så snart man har konstateret, at to forsøg med medicinsk behandling ikke har tilstrækkelig effekt på anfaldene.

”Der er min holdning, at de børn skal i ketogen diæt med det samme, for de kan blive anfaldsfri fra den ene dag til den anden, og så synes jeg, at det er synd, at man afprøver tre-fire andre præparater, alt imens tiden går, for vi ved jo, at det bliver sværere at behandle epilepsien, jo længere tid, der går,” siger Birgit Jepsen.

Den skrappe diætbehandling kan også bruges i akutte situationer, hvor patienten får meget langvarige anfald, der ikke stopper af sig selv. Dette kræver dog et akut beredskab, og derfor sker den brug af diætbehandling kun meget sjældent på Epilepsihospitalet Filadelfia.

Ketogen behandling har været kendt i omkring hundrede år, men blev først udbredt i begyndelsen af 1990’erne. I Danmark har ketogen behandling været anvendt siden 2002, og erfaringerne med langtidseffekten er stadig begrænsede. Omkring 500 patienter har været i behandlingen, og det længste forløb i Danmark har været otte år.

Foreløbig er erfaringen, at der er patienter, som stadig er anfaldsfri et år efter, at de er skiftet tilbage til helt eller delvist normal kost, og hos en del ser virkningen foreløbig ud til at vare ved. For andre er der dog afregning ved kasse et, så snart, de begynder at få kulhydrater igen.

”Ved nogle patienter vender anfaldene tilbage med det samme, og så må vi se, hvad vi kan gøre for dem i stedet. Er der for eksempel kommet et nyt præparat eller skal vi overveje vagus nervestimulation,” siger Birgit Jepsen.

 

Sådan virker ketogen diæt

Normalt får kroppens celler deres energi fra sukkerstofferne i den kost, vi indtager.

I ketogen diæt skiftes sukkerstofferne ud med fedt, og det tvinger cellerne til at forbrænde fedt i stedet for sukker. I den proces opstår de såkaldte ketonstoffer, som har en dæmpende effekt på aktiviteten i hjernen.

I udlandet anvendes Ketogen diæt også til behandling af andre neurologiske sygdomme end epilepsi og til cancer i hjernen. Visse metaboliske sygdomme kan også behandles med den fede diæt, og her varer behandlingen hele livet.

Ketogen diæt findes i fire varianter:

  1. Klassisk ketogen diæt, hvor 90 procent af kostens energi er fra fedt. På denne diæt får patienten nøje afmålte mængder, der giver præcis den energi, han eller hun har behov for plus et tilskud af vitaminer, kalk m.m.
  2. Modificeret Atkins Diæt (MAD). Kosten består af fedt og protein, og man må i princippet spise alt det, man vil, men 60 procent af kostens energi skal komme fra fedt, og man må ikke indtage mere end 10 gram kulhydrater om dagen.
  3. MCT-diæt (Mediumkæde-triglyceride-diæt), hvor noget af fedtet erstattes med mediumkædede fedtsyrer.
  4. Low Glycemic Index Treatment. Kosten er baseret på langsomt omsættelige kulhydrater. Kulhydrater med lavt glykæmisk indeks. Også i denne diæt skal der indtages en del fedt.

Emner: epilepsi

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift