“Når man tænker på, at vi har fordoblet antallet af lægemidler til anfaldsbehandling de seneste 20 år, er det påfaldende, at vi stadig ikke kan få kontrol med anfaldende hos 25 til 30 procent af patienterne. Vi håber på at kunne reducere antallet i fremtiden, men det kommer nok ikke til at ske med den type medicin, vi foreløbig har brugt,” siger Guido Rubboli.

Lægerne skal vælge mellem 30 lægemidler til epilepsi

Med tredje generation af antiepileptiske lægemidler har epilepsilægerne i dag omkring 30 forskellige præparater at vælge imellem.

De nye lægemidler er ofte mindre besværlige at tage og giver mindre kvalme og træthed end de gamle, men bivirkninger er stadig en udfordring i den farmakologiske del af epilepsibehandlingen, og derfor er alle 30 lægemidler i spil, når den rigtige behandling skal findes til hver enkelt patient, fortæller professor Guido Rubboli, Epilepsihospitalet Filadelfia.

Epilepsi er en kompleks sygdom, og behandlingen af de næsten 40 forskellige syndromer, som sygdommen omfatter, er af samme grund heller ikke enkel. Blandt andet er valget af antiepileptisk behandling langt mere individuel end medicinsk behandling på mange andre sygdomsområder, hvor en behandlingsvejledning ofte klart definerer hvilke lægemidler, der skal bruges til hvilke patienter, og opgaven er at finde det bedste præparat eller den bedste kombination af præparater til det specifikke syndrom.

Selv om tredje generation af antiepileptiske lægemidler er kommet på markedet inden for de seneste ti år og har givet visse forbedringer i forhold til bivirkninger, er flere af de gamle præparater fra 1920’erne og 30’erne stadig konkurrencedygtige i forhold til anfaldsbekæmpelse, og derfor er de gamle lægemidler også stadig i brug.

Førstevalg til nye patienter er dog i stigende grad de nyere lægemidler, fortæller professor ved Epilepsihospitalet Filadelfia Guido Rubboli.

”Generelt er der færre patienter på de gamle lægemidler i dag, for som regel giver vi nye patienter, som ikke har haft mange anfald, et af de nyere lægemidler, mens de gamle lægemidler typisk kommer i brug, hvis de nye ikke har effekt,” siger Guido Rubboli.

De antiepileptiske præparatern er nogenlunde ligeværdige til anfaldskontrol inden for de forskellige typer af anfald, som de er egnet til, men patienterne tåler til en vis grad bedre de nyere epilepsipræparater, som i nogle tilfælde også kun skal tages en gang om dagen i stedet for flere. De nye lægemidler er dog ikke uden bivirkninger, og nogle kræver særlig viden og erfaring for at blive anvendt korrekt, fortæller Guido Rubboli.

Derfor er det at vælge behandling også for hver patient en proces, hvor man skal finde et lægemiddel, hvor egenskaber og mulige bivirkninger matcher patientens diagnose, symptomer, køn, alder og livssituation i øvrigt.

Og selv om anfaldsfrihed eller -reduktion er målet, kan andre faktorer godt stå i vejen for at bruge den medicin, der bedst opnår det.

”Alle lægemidlerne har bivirkninger. Nogle gange er de milde, men ind imellem kan de være så alvorlige, at vi er nødt til at tage en ellers velbehandlet patient ud af behandlingen igen, for vi skal jo ikke erstatte et problem med et andet, og hvis patienten kun sjældendt har anfald, kan det være at foretrække frem for bivirkningen,” fortæller Guido Rubboli.

"Det gode er, at der er mange andre præparater at vælge imellem, når én behandling ikke virker, eller patienten har bivirkninger. For hvert epilepsisyndrom er der seks-syv lægemidler som er velegnede, og inden for de kommende år vil der komme flere nye slags epilepsimedicin på markedet.

“Der har været en eksponentiel vækst i antallet af antiepileptiske lægemidler de seneste 20 år, og der er flere i pipelinen, så vi kan forvente nye behandlinger på markedet inden for de kommende år. Forskning i nye stoffer til bedre behandling er stadig i høj grad et varmt emne inden for epilepsibehandlingen,” siger Guido Rubboli.

Senest er det givet tilladelse til at behandle epilepsi med CBD olie, og den behandling kunne godt vise sig at blive ligeværdig med andre epilepsibehandlinger, særligt inden for visse epileptiske syndromer.

”Cannabis kunne godt være et nyt middel, der kunne virke. Vi kender ikke alle dets mekanisme endnu, og vi ser det ikke som et vidundermiddel, men det kunne godt være endnu et lægemiddel, der kan hjælpe patienter i fremtiden,” siger Guido Rubboli.

Antiepileptisk medicin er for omkring 70 procent af patienterne det vigtigste element i epilepsibehandlingen, fortæller han. De sidste 30 procent bliver dog ikke anfaldsfri på medicinsk behandling, og de tal har været næsten konstante siden, at man begyndte at behandle med antiepileptika. For den gruppe er behandlinger som kirurgi, vagus nervestimulation og diætbehandling muligheder, som skal overvejes, så snart det er konstateret, at medicin ikke virker, men Guido Rubboli håber, at man i fremtiden kan gøre gruppen mindre.

“Når man tænker på, at vi har fordoblet antallet af lægemidler til anfaldsbehandling de seneste 20 år, er det påfaldende, at vi stadig ikke kan få kontrol med anfaldende hos 25 til 30 procent af patienterne. Vi håber på at kunne reducere antallet i fremtiden, men det kommer nok ikke til at ske med den type medicin, vi foreløbig har brugt,” siger Guido Rubboli.

Fremtidsscenarier

De antiepileptiske lægemidler, vi har i dag, giver i bedste fald anfaldskontrol, men endnu findes der ikke medicin, som kan forebygge de processer i hjernen, som er årsag til patientens epilepsi (epileptogenesis), men det kan komme, fortæller Guido Rubboli. Det er et område, der forskes i, og foreløbig har man set gode resultater på dyremodeller, og hvis det på sigt lykkes at udvikle sådan en behandling, vil det formentlig også være muligt at nedbringe antallet af epilepsipatienter, der ikke er modtagelige for medicinsk behandling. Men det ligger langt ude i fremtiden.

Udviklingen af personlig medicin, som er rettet mod den specifikke genetiske variation, som ligger til grund for visse epilepsier, er en anden ny tilgang inden for epilepsibehandling. Behandlingsmetoden  er stadig i en meget tidlig fase, og i øjeblikket undersøger man, om den kan bruges ved bestemte sjældne genetiske epilepsier. Ifølge Guido Rubboli er der håb om, at personlig medicin vil bliver mere udbredt i fremtiden, og han forventer også, at en række eksisterende lægemidler på baggrund af ny viden om de genetiske årsager til sygdommen på et tidspunkt i fremtiden vil kunne anvendes til behandling af visse former for epilepsi.

 

Emner: epilepsi

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift