Yoga har givet mig et bedre liv

Sclerosepatient Kenneth Jensen har deltaget i et pilotprojekt, hvor han i otte uger dyrkede yoga i halvanden time en gang om ugen. Han betegner den positive effekt af træningen som "chokerende".

Hans balance er blevet meget bedre. Hans kropsbevidsthed er styrket, og han har fået en langt større forståelse for, hvordan han kan bevæge sig mere korrekt.

Kenneth Jensen, 35, fra Hvidovre, er en af de heldige sclerose-patienter, der i foråret deltog i et pilotprojekt på ambulatoriet i Skleroseklinikken-Glostrup, hvor patienterne fik tilbudt gratis yogatræning halvanden time om ugen i otte uger.

”Da jeg så et opslag om projektet på klinikken, meldte jeg mig straks til. Jeg syntes, det virkede spændende, og jeg har i forvejen snuset lidt til yoga. Det føltes samtidig mere trygt, at undervisningen foregik i kendte rammer, og at alle deltagere var sklerosepatienter,” siger han.

For to år siden fik Kenneth Jensen diagnosen multipel sclerose efter et par måneders udredning hos praktiserende læge, privatpraktiserende neurolog og endelig på Skleroseklinikken-Rigshospitalet Glostrup.

Men allerede for otte år siden oplevede han sit første attack, uden nogen var klar over, hvad der var galt med ham.

”En tilfældig dag på mit arbejde var det som om, at jeg pludselig mistede følelsen i min krop fra brystet og ned i benene. Mine ben sov, men det var værst i fingerspidserne. Den tilstand fortsatte i en uge og blev derefter værre endnu et par uger. Jeg tog til min praktiserende læge, men han kunne ikke give mig en diagnose. Der gik herefter nogle år, hvor der var nogenlunde ro. Men jeg havde vedvarende gener i form af meget lidt følelse i hænderne. Jeg havde svært ved at holde på tingene,” fortæller han.

Sådan vil jeg ikke ende

Det var bekymrede venner og et angreb på det ene øje, der fik Kenneth Jensen til igen at søge læge for to år siden. Når han kiggede ud af øjenkrogen, var alting sløret. Han var tvunget til at fokusere direkte på et menneske eller en ting for at se skarpt.

Propatienter: Hvordan reagerede du på diagnosen?

Kenneth Jensen: ”Jeg tænkte: det var ikke så godt. Men det måtte jeg lære at leve med. Jeg kendte meget lidt til sygdommen og forestillede mig, at jeg kunne træne den væk. Jeg blev ikke slået helt ud. Men jeg kan huske, at jeg få uger inden diagnosen havde hjulpet en af mine forældres venner med at flytte. Vedkommende var hårdt ramt af sclerose, og jeg tænkte bare: sådan vil jeg ikke ende.”

Udover at blive medicineret fik Kenneth Jensen en henvisning til lokal fysioterapi. Her mødte han en skleroseramt kvinde, der siden har hjulpet ham meget.

”Hun turde fortælle om sine problemer, bl.a. omkring vandladning - problemer jeg selv tumlede med dengang, men som jeg ikke ville erkende. Hun har i det hele taget fået mig til at tage fat om de sårbare personlige gener – f.eks. omkring det seksuelle. Jeg forsøgte at ignorere dem. Nu er en stor del af dem til gengæld blevet løst.”

Kenneth Jensen er i dag tilkendt et flexjob, og han glæder sig til igen at komme ud på arbejdsmarkedet. Gerne som handicaphjælper – han vil allerhelst beskæftige sig med mennesker.

Chokerende effekt

Hvor meget fylder din sygdom?

”På en god dag er jeg ikke hæmmet. På en dårlig dag er jeg meget træt og kan ikke gå særlig langt. Min sygdom har indflydelse på alt, men jeg prøver ihærdigt på, at den gradvist fylder mindre og mindre.

Kenneth Jensen er ikke et sekund i tvivl om, at et permanent tilbud om yogatræning vil have afgørende betydning for hans liv med sklerose.

”Jeg fik til hjemmeopgave at øve en stilling, som hedder ”Træet”. Den har indflydelse på balancen. Og jeg endte med at få en langt bedre balance. Det har faktisk chokeret mig, i hvor høj grad den øvelse har hjulpet. Jeg kan mærke det, når jeg tager sokker af og på. Jeg kan stå i længere tid på det ene ben. Jeg føler mig også langt mere tryg, når jeg skal gå ned ad trapper. Desuden har jeg fået en bedre forståelse for, hvorfor det gør ondt visse steder og ved nu, hvad der skal til for at mindske smerterne. Jeg har lært at bevæge mig korrekt. Udover at hjælpe mig rent fysisk, har yogaen også haft stor betydning for min psyke. Den har givet en større ro.”

Kenneth Jensen har allerede meldt sig til et af de nye yogahold, der kører i efteråret.

”Jeg er da nervøs for min fremtid og tager derfor en dag ad gangen. Jeg håber på det bedste og vil gerne snart stifte en familie. Jeg ved nu, at yogatræning kombineret med fysioterapi og medicin vil kunne give mig og andre med sklerose et bedre liv. Så forhåbentlig er dette gratis tilbud kommet for at blive.”

 

LÆS OGSÅ:

 

Emner: multipel sclerose sclerose

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift