Rituximab giver sygdomskontrol uden at øge fødselskomplikationer

Rituximab giver sygdomskontrol uden at øge fødselskomplikationer

 

Kvinder med attakvis MS, som behandles med rituximab under deres graviditet, får ikke flere fødselskomplikationer end gennemsnitsbefolkningen. Og samtidig har de bemærkelsesværdigt lidt sygdomsaktivitet

Det viser et prospektivt studie foretaget af forskere fra Kaiser Permanente Southern California. 

Forskerne har samlet data for mor og barn fra Kaiser Permanentes patientjournaler fra 2012 til 2019. De har set på behandlingshistorik, graviditetsforløb og attak-aktivitet i forbindelse med 74 graviditeter hos 55 kvinder, som blev behandlet med rituximab i perioden.

Ved 32 af graviditeterne skete den sidste behandling med rituximab mellem 1,8 og 5,2 måneder før undfangelsen, og i ni tilfælde fik kvinderne utilsigtet behandling under graviditetens første trimester. Ud af 38 fødsler, var der tre tidlige fødsler, herunder en tvillingefødsel, hvor den ene tvilling døde, og et tilfælde af perinatalt stroke. Der var ingen dødfødte børn, ingen chorioamnionitis eller alvorlige misdannelser. 15 kvinder havde mindst en ufrivillig abort i første trimester, og otte af disse kvinder havde en forhistorie med infertilitet. 

Studiet viser ingen forbindelse mellem dosering af rituximab eller timingen af behandlingen og en forhøjet risiko for ufrivillig graviditet, og kun to kvinder (5,4 procent) fik attakker i studieperioden. En under graviditeten og en efter. 

På den baggrund konkluderer forskerne, at rituximab i denne kohorte ikke har øget antallet af graviditeteskomplikationer og at behandlingen har givet bemærkelsesværdig god sygdomskontrol, særligt sammenliget med kohorter, der har været behandlet med natalizumab umiddelbart før graviditet. Der er dog behov for større studier for at vurdere sikkerheden ved rituximab-behandling før graviditet, og indtil sådanne studier foreligger må behandlingen begrænses til kvinder med behov for højaktiv MS-behandling, konkluderer forskerne. (Artiklen i Neurology)

 

Sygdomsmodificerende behandling øger ikke risiko for svær Covid-19-infektion hos MS-patienter

også st

Sygdomsmodificerende behandling øger ikke risiko for svær Covid-19-infektion hos MS-patienter

 

Sygdomsmodificerende terapier øger ikke MS-patienters risiko for at udvikle en svær form for Covid-19. Risikoen er dog større hos MS-patienter, der er ældre, overvægtige eller har alvorlige neurologiske svækkelser.

MS-patienter er en patientgruppe, som har været særligt i fokus under covid-19 pandemien, fordi de ofte tager sygdomsmodifcerende medicin, der undertrykker immunforsvaret, hvilket i udgangspunkt potentielt kan øge deres risiko for at udvikle alvorlig sygdom i forbindelse med smitte med Covid-19. Dette er dog endnu ikke fuldstændigt klarlagt.

Et hold franske forskere har set nærmere på denne risiko i et registerbaseret studie publiceret den 26. juni 2020 i tidsskriftet JAMA Neurology. Studiet inkluderede 347 MS-patienter med en gennemsnitsalder på 44.6 år som blev testet positive for covid-19 i marts måned 2020.

Omfanget af patienternes påvirkning blev fastlagt ved hjælp af den EDSS-skalaen. covid-19-sværhedsgraden blev evalueret ved hjælp af en syvpunkts-skala med en cutoff ved tre, hvilket betyder, at de, der scorede tre eller højere, havde en mere alvorlig påvirkning. (En score på tre betyder, at patienten var indlagt, men ikke behøvede ilt, mens en score på syv repræsenterede død. Af de 347 patienter, der deltog i undersøgelsen, havde 73 (21 procent) en score på tre eller højere i syvpunktsskalaen af ​​covid-19-sværhedsgraden, og 12 (3,5 procent) døde af sygdommen.

I alt 284 (81,8 procent) patienter modtog sygdomsmodificerende behandling. Analyser viste, at procentdelen af ​​patienter med svær covid-19 var højere blandt dem, der aldrig havde været i behandling med sygdomsmodificerende terapi, sammenlignet med dem, der modtog behandling - 46,0 procent mod 15,5 procent i den gruppe, som var i behandling.

Dette indikerer, at sygdomsmodificerende behandling altså ikke er knyttet til en større risiko for at udvikle svær covid-19. Forskerne konkluderer på den baggrund, at resultatet styrker anbefalingen om ikke at ophøre med den sygdomsmodificerende behandling og i øvrigt ikke forsinke behandlingsstart ved patienter med høj inflammatorisk aktivitet eller risiko for tilbagefald. Statistiske analyser fandt imidlertid, at det at være ældre, overvægtig og en højere grad af handicap var uafhængige risikofaktorer for udvikling af alvorlig covid-19-infektion blandt MS-patienter, og at dette bør danne udgangspunkt for en individuel tilrettelagt klinisk håndtering af denne gruppe patienter under covid-19-pandemien.