”Den vanskeligste sag, vi nogensinde har behandlet"

 ​”Vi vil sige ja til lægemidlet, men vi er nødt til at sige nej til prisen. Dette er et af verdens dyreste lægemidler. Før vi kan sige ja, beder vi om, at producenten reducerer prisen væsentligt. Den pris, som lægemiddelfirmaet kræver, er slet og ret uetisk.”

Sådan siger Lars H. Vorland, der sidder i Norges nationale prioriteringsråd, om årsagen til, at prioriteringsrådet i dag, 23. oktober, har besluttet at sige nej til Biogens middel Spinraza. Den nye medicin har ellers i forsøg vist sig at have en enorm gevinst for spædbørn født med den aggressive muskelsvindsygdom spinal muskelatrofi (SMA) type 1, og den kan potentielt set også få en stor betydning for patienter med type 2 og 3.

Det norske prioriteringsråd lægger sig dermed i slipstrømmen af det danske Medicinråd, som 12. oktober valgte at sige nej til Spinraza til standardbehandling af sygdommen på grund af, hvad rådet vurderede som en ”urimelig høj pris”.

Patienter med SMA type 1 bliver normalt højst to år gamle, mens type 2 og 3 er mildere grader af sygdommen, der dog stadigvæk er invaliderende, og som skyldes en påvirkning af nervecellerne i rygmarven. nMedicinen er den første behandling af sygdommen, der har forbedret både muskelstyrke og vejrtrækning hos patienterne ved at påvirke et specifikt gen til at producere mere af det protein, de mangler.

Det norske prioriteringsråd vurderer, at der er 85 patienter i Norge med SMA. I Norge er listeprisen 5,5 millioner danske kroner for første behandlingsår, og 2,4 millioner danske kroner de følgende år. Det første års behandling er estimeret til at koste Norge 158 millioner danske kroner. 
Ifølge de danske regioners egen indkøbsorganisation, Amgros, vil budgetkonsekvenserne for de danske sygehusene ved at tage Spinraza i brug til behandling af SMA være ca. 65 millioner kroner det første år.

”Det er naturligt, at lægemiddelindustrien ønsker at dække sine udviklingsomkostninger og få en betydelig indtjening, men det legitimerer ikke, at lægemiddelfirmaet kan tage, hvad de vil for medicinen. Det er ingen grund til at tro, at udviklings- og produktionsomkostninger for Spinraza forsvarer den høje pris. Vi ser ofte, at lægemiddelfirmaene forlanger meget høje priser for behandlinger, hvor der er lidt eller ingen konkurrence. I dette tilfælde anser vi, at lægemiddelfirmaet spekulerer i at få så høj pris som mulig, og det er efter min mening uetisk,” siger Lars H. Vorland til nyemetoder.no.

Den danske administrerende direktør i Biogen Idec, Janne Harder, har tidligere overfor Sundhedspolitisk Tidsskrift afvist at gå ned i pris.

”Vi har givet en meget rimelig pris også i forhold til Danmarks størrelse, og som er på niveau med prisen i andre europæiske lande, som er påbegyndt behandling. Vi har ikke mulighed for at give Danmark en pris, som er markant lavere end den, andre lande betaler,” har hun sagt.

Emner: Spinraza spinal muskelatrofi SMA Norge Lars H. Vorland

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>