Rettigheder. Viden. Inspiration


Et nyt dansk studie viser, at godt hver syvende patient i almen praksis – 14,2 procent – har haft uplanlagt vægttab inden for de seneste to måneder inden mødet med den praktiserende læge. Og det er ikke ubetydelige vægttab, fortæller Mette Holst.

Hver syvende patient hos de praktiserende læger har haft uplanlagt vægttab

Uplanlagt vægttab er et udbredt og overset problem i almen praksis og i øvrigt direkte forbundet med en ringere prognose, advarer professor. Udfordringen er blandt andet, at der ingen taksering er for behandling af sygdomsrelateret underernæring.

Et nyt dansk studie viser, at godt hver syvende patient hus de praktiserende læger i almen praksis – 14,2 procent – har haft uplanlagt vægttab inden for de seneste to måneder inden mødet med den praktiserende læge. Og det er ikke ubetydelige vægttab, fortæller Mette Holst, forskningsleder for Klinisk Ernæring på Center for Ernæring og Tarmsvigt ved Aalborg Universitetshospital og professor i anvendt ernæring.

”Patienterne har haft et gennemsnitligt vægttab på fire kilo, og det bør få alarmklokkerne til at ringe. Faktisk anbefaler Sundhedsstyrelsen, at uplanlagt vægttab helt ned til et kilo skal følges op med en ernæringsvurdering,” siger professoren, der er undersøgelsens seniorforfatter.

Uplanlagt vægttab er et af de tydeligste tegn på sygdomsrelateret underernæring, og det er velbeskrevet i litteraturen, at konsekvenserne af underernæring er alvorlige. F.eks. ved man, at underernæring er forbundet med længere indlæggelser og genoptræning, depression, nedsat livskvalitet, nedsat funktionsniveau, risiko for komplikationer, øget dødelighed og dårligere respons på behandling.

Manglende taksering

Desværre mangler der fokus på uplanlagt vægttab og underernæring i almen praksis, mener Mette Holst.

”De officielle ernæringsvejledninger har i høj grad været skuffedokumenter. Det er velkendt, at de ikke er implementeret i almen praksis, men det er ikke lægernes skyld. Anbefalingerne har dels drejet sig om ældre patienter, selvom uplanlagt vægttab også er et problem for yngre patienter, og dels har de været for uspecifikke. Derfor er underernæring ikke et fokusområde i almen praksis,” siger hun.

Det er ikke undersøgt kvantitativt, i hvor høj grad praktiserende læger behandler uplanlagt vægttab og underernæring, men kvalitative studier indikerer, at det er en sjældenhed. I 2021 udgav Mette Holst sammen med kolleger fra Aalborg et studie baseret på interviews med ni praktiserende læger og 21 konsultationssygeplejersker. Ifølge interviewpersonerne havde de sjældent patienter med uplanlagt vægttab eller sygdomsrelateret underernæring, og de gav sjældent ernæringsvejledning. Desuden havde de fleste læger og sygeplejersker ikke adgang til ernæringsvejledningsmateriale, og de manglede information fra hospitalerne om patienternes ernæringstilstand efter udskrivelse. Der kan være mange årsager til det manglende fokus på underernæring i almen praksis, mener Mette Holst, men en af de oplagte forklaringer er manglende taksering.

”Det største problem er, at lægerne ikke får betaling for at behandle underernæring, da sygdomsrelateret underernæring ikke har en selvstændig diagnosekode. Det fortæller lægerne bl.a. i vores interview­undersøgelse. Det er et stort problem i sundhedsvæsenet, at man har en taksering for behandling af overvægt, men ikke af underernæring,” mener Mette Holst, som dog kan oplyse, at det europæiske ernæringsselskab ESPEN, sammen med WHO, arbejder på at få sygdomsrelateret underernæring med i ICD-11, hvilket vil udløse midler til behandling.

Forværring af prognose

At uplanlagt vægttab og underernæring er et overset problem i almen praksis understøttes også – om end anekdotisk – af et endnu upubliceret studie udført af Mette Holsts forskningsgruppe.

”Vi er ved at udgive et studie baseret på syv patientinterviews med kræftpatienter, som har haft uplanlagt vægttab allerede på tidspunktet for henvisning fra egen læge. Kun en af de syv patienter har talt med egen læge om det uplanlagte vægttab, på trods af at patienterne havde tabt helt op til 18 kilo inden for de seneste to måneder inden lægebesøget. Patienten, som havde tabt 18 kilo, var oven i købet blevet opfordret til at tabe sig, da han også havde diabetes,” forklarer Mette Holst, som dog medgiver, at det kan være vanskeligt for den praktiserende læge at opdage et uplanlagt vægttab hos patienten.

 ”Det er naturligvis svært, især hvis man som praktiserende læge ikke ser patienterne jævnligt. Hvis en patient har tabt sig et par kilo siden sidst, er det ikke nødvendigvis et problem, men hvis patienten har tabt sig lidt over flere besøg, og der viser sig en tendens, er man nødt til at reagere. Hvis det ikke er tydeligt, at patienten har tabt sig, skal man reagere, hvis patienten beretter om manglende appetit, kroniske smerter eller psykiske udfordringer. De symptomer er nemlig i vores kvantitative undersøgelse associeret med uplanlagt vægttab,” fortæller Mette Holst.

Man skal især være vaks ved havelågen med de patienter, man henviser i kræftpakkeforløb, og som allerede har haft et vægttab, siger hun.

”Et typisk eksempel er kræftpatienten, som allerede har uplanlagt vægttab ved henvisningstidspunktet. Selvom kræftpakkeforløbene er hurtige, kan der sagtens gå fire uger fra henvisningstidspunktet, før patienten får ernæringsbehandling, og i den periode har patienten måske tabt sig endnu mere, hvilket forværrer prognosen.”

Opportunistisk opsporing

I april i år udkom en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen til kommuner, sygehuse og almen praksis med titlen ’Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko.’ I modsætning til tidligere vejledninger gældende for almen praksis, som primært har omhandlet ældre borgere, har den nye vejledning et større fokus på sygdomsrelateret underernæring. Det er positivt, mener Mette Holst, som dog alligevel kritiserer vejledningens tilgang til opsporing af patienter i ernæringsrisiko i almen praksis. Her beskriver vejledningen, at opsporingen i almen praksis foregår både opportunistisk og systematisk, og det får professoren til at rynke panden.

”Formuleringen giver den praktiserende læge lov til at være intuitiv. Det er bekymrende, for vi skal først have klædt lægerne på til at vide, hvornår de skal være intuitive. Lægerne er nødt til følge med i forskningen og interessere sig mere for sygdomsrelateret underernæring for at kunne leve op til det, og det er store krav med de mange forskellige opgaver, der allerede ligger i almen praksis. Desuden skal vi have mere undervisning i ernæring på medicinstudiet. Det er ikke i sig selv et problem, at lægerne får handlefrihed – problemet er, at der endnu ikke er nok viden om sygdomsrelateret underernæring til at kunne være opportunistisk i opsporingen,” mener Mette Holst.

Tidlig indsats

I sekundærsektoren er indsatsen mod underernæring mere systematiseret end i primærsektoren. Derfor vil patienter med alvorlig sygdom og uplanlagt vægttab være rimelig sikre på at få ernæringsbehandling, når de lander på sygehusene. Men det er nødvendigt med en tidligere indsats, mener professoren.

Mette Holsts forskningsgruppe fik i efteråret 2021 tildelt knap en mio. kroner af Region Nordjylland til et interventionsprojekt med tidlig vejledning af patienter i almen praksis, som henvises til kræftpakkeforløb. Interventionen skal foregå i en række nordjyske lægepraksisser, hvor konsultationssygeplejersken klædes på til at vejlede patienterne i at opretholde ernæringstilstand og fysisk aktivitet allerede ved henvisningstidspunktet.

”I forbindelse med afprøvningsstudiet udarbejder vi meget konkrete vejledninger, som de praktiserende læger og konsultationssygeplejerskerne skal anvende i projektet. Vi håber, at det vil resultere i bedre behandlingsforløb, og at det vil kunne udbredes til resten af landet,” siger Mette Holst.

Om studiet

Alle patienter, som besøgte fem almene praksisser i Danmark over fire dage, blev inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet bestod af otte spørgsmål om bl.a. uplanlagt vægttab inden for de foregående to måneder, nedsat kostindtag inden for den foregående uge, og symptomer, der påvirker ernæringen. Desuden blev patienterne vejet og målt

1.087 patienter deltog – en responsrate på 88,7 procent. 14,2 procent af patienterne havde uplanlagt vægttab og 12,9 procent havde nedsat kostindtag

Blandt patienter med uplanlagt vægttab var hyppige symptomer nedsat appetit (60,8 procent), smerter (29,4 procent), bekymringer (28,1 procent) og kvalme (15,7 procent).

ernæring

Del artiklen med dine venner