Rettigheder. Viden. Inspiration


”Det er en skuffelse, at kirurgien ikke rykker sig. Vi bilder os jo ind, at vi med hurtigere og mere aggressiv medicinsk behandling kan mindske behovet for kirurgi, men det har det aktuelle og flere tidligere studier ikke kunnet vise,” siger læge Johan Burisch.

Nye lægemidler til tarmsygdomme har ikke ført til færre operationer og indlæggelser

På trods af store fremskridt inden for behandling af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) er indlæggelses- og operationsraterne stabile, og det er en skuffelse, mener gastroenterolog.

Introduktionen af biologiske lægemidler har revolutioneret behandlingen af IBD, men selvom de medicinske gastroenterologer har fået et større arsenal af lægemidler til rådighed, er kirurgernes arbejdsbyrde ikke blevet mindre.

”Det er en skuffelse, at kirurgien ikke rykker sig. Vi bilder os jo ind, at vi med hurtigere og mere aggressiv medicinsk behandling kan mindske behovet for kirurgi, men det har det aktuelle og flere tidligere studier ikke kunnet vise,” siger læge Johan Burisch fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital. Han er seniorforfatter til et nyt nordisk studie udgivet i Alimentary Pharmacology & Therapeutics, hvor forskere fra Danmark, Norge og Sverige har undersøgt, hvordan det går IBD-patienter i de første to år efter diagnosen.

”Resultaterne understreger, at medicinbehovet stadig ikke er dækket. De lægemidler, vi har, virker godt på nogle, men en stor del af patienterne må stoppe behandlingen og skifte lægemiddel på grund af svigt eller bivirkninger,” siger han.

Store forskelle på landene

Den nordiske undersøgelse er en del af TRINordic-projektet, som inkluderer 42.894 personer med colitis ulcerosa og 24.864 med Crohns sygdom, som fik stillet diagnosen mellem 2010 og 2017 i Danmark, Norge og Sverige.

I Norge og Sverige var indlæggelsesraterne stabile, mens den i Danmark faktisk steg i perioden. Andelen af danske patienter, som blev indlagt inden for to år efter diagnosen steg således fra 20 til 35 procent ved colitis ulcerosa og fra 27 til 32 procent ved Crohns sygdom. Dog var indlæggelsesraterne markant højere ved begge sygdomme i Norge og Sverige i hele perioden.

”Det er første gang, vi sammenligner de tre lande, og det har overrasket os, at der er så store forskelle. Landene er jo meget ens i forhold til adgang til sundhedsvæsenet og lægemidler, og vi følger de samme retningslinjer, men måske er tærsklerne for indlæggelse alligevel forskellige. Det kan også skyldes forskelle i registreringen af indlæggelser, men det har vi forsøgt at undgå ved kun at medregne patienter, som har overnattet mindst én gang på hospitalet,” forklarer Johan Burisch.

Flere danskere på operationsbordet

På trods af forskellige indlæggelsesrater var operationsraterne i de tre lande ikke så forskellige. Dog var de en anelse højere i Danmark end i nabolandene.

I Danmark varierede toårs-operationsraten mellem 4,7 og 6,9 procent ved colitis ulcerosa, mens den var mellem 3,7 og 4,7 procent i Norge og Sverige. Ved Crohns sygdom var operationsraten 10-14,9 procent i Danmark mod 10-12,4 procent i Norge og 9,5-11,9 procent i Sverige. Kun i Sverige var der et lille, men støt fald i operationsraten i undersøgelsesperioden.

”Operationsraten har altid ligget højere i Danmark end i andre lande. Det har vi vidst siden midt-halvfemserne, hvor der blev lavet internationale studier med dansk deltagelse. Igen handler det formentlig om traditioner; måske er vi hurtigere til at sende folk på operationsbordet herhjemme, mens man i andre lande holder fast i den medicinske behandling i længere tid,” siger Johan Burisch.

Det er aldrig opgjort, hvorvidt udlandets lavere operationsrater stiger over tid eller om de forbliver lavere ved længere opfølgning. Men de højere danske kirurgirater betyder ikke nødvendigvis, at den medicinske behandling er mindre virksom i Danmark, mener Johan Burisch.

”Tærsklen for, hvornår vi opererer, er formentlig bare lavere i Danmark.”

Nye lægemidler på vej

At operations- og indlæggelsesraterne ikke har rykket sig kommer ikke som en overraskelse for Johan Burisch. Hans egen forskning har tidligere vist, at de fleste IBD-patienter afbryder biologisk behandling inden for tre år. Selvom behandlingerne virker for mange patienter, har effekten øjensynligt en udløbsdato, og det kan formentlig ses i operations- og indlæggelsesraterne.

”Udfordringen er, at vi ikke på forhånd ved, hvilke patienter der vil have gavn af biologisk behandling. Vi bruger lægemidlerne oftere og tidligere end før, men vi ved reelt ikke, hvem der har gavn af dem,” siger Johan Burisch.

Han glæder sig dog over, at der er nye lægemidler med andre virkningsmekanismer på vej.

”Det vælter frem med nye lægemidler. Senest har vi fået januskinase-inhibitorer – de såkaldte small molecules. Det første, tofacitinib, er allerede godkendt og i brug, og der er en række flere på vej igennem godkendelsesprocesserne. De vil forhåbentlig kunne hjælpe mange af de patienter, som ikke har gavn af de lægemidler, vi har til rådighed i dag,” siger han.

Colitis Crohn, colitis ulcerosa

Del artiklen med dine venner