Rettigheder. Viden. Inspiration


”Det sker også herhjemme, at vi går direkte til biologisk behandling. Det er en risikoafvejning, som vi foretager hver gang. Hvis sygehistorien indikerer, at det bliver et kompliceret forløb, for eksempel hvis patienten er svært syg ved diagnosetidspunktet, kan det være en god idé at påbegynde biologisk behandling med det samme,” siger Johan Burisch.

Tidlig biologisk behandling af colitis ulcerosa giver bedre respons

Colitis ulcerosa-patienter, som behandles med det biologiske lægemiddel Entyvio (vedolizumab) umiddelbart efter diagnosetidspunktet, har højere responsrate end patienter, som først får lægemidlet efter at have afprøvet et eller flere andre lægemidler. 

Det er konklusionen på et amerikansk forsikringsdatabasestudie, som blev præsenteret på Crohns & Colitis-kongressen 2022.

88,8 procent af de patienter, som fik vedolizumab inden for 30 dage efter diagnosen, opnåede respons. Til sammenligning var responsraten 70,1-79,8 procent hos patienter, som inden vedolizumab var blevet behandlet med steroider, immunmodulerende medicin og/eller mesalazin (5-ASA). Responsraten var lavest hos patienter, som inden biologisk behandling havde fået alle tre behandlinger.

I Danmark er anbefalingen, at man skal have afprøvet konventionel medicinsk behandling i form af 5-ASA, steroider og immunmodulerende behandling, før man går videre til biologisk behandling. Står de amerikanske resultater til troende, kan det imidlertid være en fordel at gå direkte til biologisk behandling. Den slags konklusioner skal man dog være varsom med at drage, advarer læge Johan Burisch fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital.

”Der er en del mulige fejlkilder i studiet. Det er baseret på forsikringsdata, som ikke har den samme dækningsgrad og kvalitet, som eksempelvis de danske registre. Der er en risiko for, at nogle af de patienter, som er registreret og inkluderet som nydiagnosticerede, faktisk har haft IBD længe og blot har skiftet forsikringsselskab,” siger han.

Efter præsentationen af studiet spurgte moderator Millie Long fra University of North Carolina Health at Chapel Hill om, hvorvidt det var muligt, at nogle af de inkluderede patienter allerede var i bedringmed vedolizumab og derefter havde skiftet forsikringsselskab. Til det svarede studiets førsteforfatter, Noa Cleveland fra UChicago Medicine, at man for at undgå denne fejlkilde havde indlagt en såkaldt washout-periode. Det er dog ingen garanti for, at patienterne rent faktisk er nydiagnosticerede, mener Johan Burisch.

Top-down eller bottom-up

Uanset resultatets robusthed eller mange på samme føjer det til diskussionen om, hvorvidt man bør anlægge en top-down- eller en bottom-up-strategi til behandling af kronisk inflammatoriske tarmsygdomme.

I Danmark er udgangspunktet bottom up – man begynder med konventionel medicinsk behandling – men studier har vist, at det i nogle tilfælde kan være en fordel at tage det tunge skyts i brug tidligt i forløbet.

”Det sker også herhjemme, at vi går direkte til biologisk behandling. Det er en risikoafvejning, som vi foretager hver gang. Hvis sygehistorien indikerer, at det bliver et kompliceret forløb, for eksempel hvis patienten er svært syg ved diagnosetidspunktet, kan det være en god idé at påbegynde biologisk behandling med det samme,” siger Johan Burisch, der sammen med kolleger fra Herlev og Hvidovre Hospital for nylig udgav en systematisk gennemgang og metaanalyse af vedolizumab som førstelinjebehandling af colitis ulcerosa og Crohns sygdom i tidsskriftet Digestive and Liver Disease.

De fandt blandt andet, at sandsynligheden for at opnå bedring er markant højere blandt patienter, som ikke har fået biologisk behandling før, end blandt patienter, som har, hvilket understreger vigtigheden af at finde den rette behandling tidligst muligt.

”Vi ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan. Måske fordi bioerfarne patienter (patienter, som har fået biologisk behandling før, red.) har været igennem flere behandlinger, måske fordi sygdommen ændrer sig over tid. Vi ved bare, at jo længere tid, der går, og jo flere behandlinger, vi afprøver, des lavere er sandsynligheden for, at behandlingen er effektiv. Derfor er det ikke overraskende, at man i RALEE-studiet finder, at responsraten er højere blandt patienter, som får vedolizumab i første linje,” siger han.

Studiet inkluderede 1.342 colitis ulcerosa-patienter, som var behandlet med vedolizumab. Gennemsnitsalderen var 43 år og 51 procent af patienterne var mænd.

 

colitis ulcerosa

Del artiklen med dine venner