Susanne Delgreen.

Susanne blev forberedt på at skulle dø - nu er hun uden tegn på kræft

Benny Vittrup er overlæge på Herlev Hospital og fortæller om ny behandling mod tyk- og endetarmskræft til patienter med en bestemt genfejl. 68-årige Susanne Delgreen er en af hans patienter. Fra at være blevet henvist til palliativ afdeling og forberedt på at skulle dø, er hun nu uden tegn på kræft, fortæller han i denne artikel. Susanne Delgreen har indvilliget i, at Vittrup fortæller hendes historie.

I december 2017 får en 68-årig tidligere rask sygeplejerske rutinemæssigt foretaget en screening for tyktarmskræft. Man finder blod i afføringen. En kikkertundersøgelse viser en svulst i højre side af tyktarmen, og en scanning viser både en stor levermetastase og en svulst ved bugspytkirtlen, der ikke kan opereres væk (billedet herunder).

En biopsi fra leveren viser, at det er en særlig form for tyktarmskræft med en fejl i to af fire DNA-reparations proteiner (MMR), der gør, at kræftcellerne kan blive synlige for immunsystemet. Hun har også en mutation i et kræftgen (BRAF), der viser, at hendes kræft er en nyopstået form, ikke en arvelig.

Hun bliver henvist til Herlev og begynder behandling med kemoterapi (CAPOX). Gennem de næste to måneder vokser kræften både i leveren og bugspytkirtlen. Hun har da fået svære føleforstyrrelser af kemoterapien, der gør, at hun må gå med gangstativ. Hun bliver dårligere og dårligere og henvises til palliativ afdeling og forberedes på at skulle dø.

Vi har dog hørt, at man kan anvende immunterapi til denne særlige form for tyktarmskræft. Selvom hun er i dårlig almen tilstand, tilbyder vi hende det. Hun siger ja, men ved anden behandling reagerer hun med meget svær allergi overfor immunterapien. Vi tør ikke give hende mere. I de følgende måneder får hun det bedre og bedre, og svulsten i lever og bugspytkirtlen bliver mindre og mindre.

I marts 2019 udvikler hun tarmstop i højre side af tyktarmen og må opereres akut. Man fjerner hele højre side af tyktarmen. Der er ikke skyggen af kræft tilbage.

På scanningen er der stadig en lever-metastase, og vi spørger leverkirurgerne, om de ikke vil operere den ud, men de svarer, at det er umuligt. Så spørger hun selv – ” Men hvorfor ved du, der er kræft i metastasen, når der nu ikke var i tarmen. Skal vi ikke få taget en biopsi?”. I juni 2019 lidt over et år efter immunterapien får hun så lavet en leverbiopsi. Der er ikke skyggen af kræftceller i den, men kun døde celler.

”Jeg har lige set hende 3½ år efter immunterapi i oktober 2021 uden tegn til kræft. Og det efter kun 1½ behandling,” siger Benny Vittrup. 

 

Før og efter immunterapi

 

Relaterede artikler

Emner: tyktarmskræft

Del artiklen med dine venner