“Det tyder på, at valget af en donor og dens specifikke tarmflora har stor betydning for udfaldet," siger Maja Skov Kragsnæs .

Ny og eksperimentel behandling til patienter med psoriasisgigt

Fæcestransplantationer til patienter med psoriasisgigt kan have en positiv effekt på deres sygdom. Det viser et nyt studie, blandt andre foretaget af forsker ved Odense Universitetshospital Maja Skov Kragsnæs.

Hun modtager prisen for det bedste kliniske fund på årets Europæiske Reumatologi-kongres (EULAR) for studiet.

Maja Skov Kragsnæs har i samarbejde med en forskergruppe ledet af Torkell Ellingsen, der er overlæge og professor på gigtafdelingen på Odense Universitetshospital, undersøgt effekten af fæcestransplantationer til patienter med psoriasisgigt, som de første i verden.

“Jeg er rigtig stolt over, at vores forskning når bredt ud og bliver anerkendt. Det er som ung forsker meget positivt at opleve, at teamets og patienternes store indsats har givet resultater, der vækker opsigt i forskningsverdenen, og det giver stor motivation til at gå videre,” siger Maja Skov Kragsnæs.

De to forskere står bag det igangværende projekt “FLORA”, der gennem flere undersøgelser og studier undersøger, hvorvidt transplantation af tarmflora kan nedsætte sygdomsaktiviteten blandt patienter med psoriasisgigt. Resultaterne fra studiet er udgivet i Annals of the Rheumatic Diseases

Eksperimentel og ny behandling mod gigt

Fæcestransplantation fra en rask donor til en syg modtager er ikke en ny fremgangsmåde og har tidligere vist at kunne kurere og lindre symptomer hos patienter med langvarig diarre forårsaget af antibiotika-resistente bakterier. 

Men at give behandlingen til psoriasisgigt-patienter med aktiv sygdom er en helt ny og eksperimentel behandling, som ikke er afprøvet før blandt patienter med gigt. Den nyere teori er, at en dårlig sammensætning af bakterier i tarmen spiller en rolle for udviklingen og forløbet af psoriasisgigt. 

“Vores tanke fra begyndelsen har været, at tarmen har været en ukendt, men særlig vigtig faktor for denne patientgruppe. Det lader til, at tarmfloraen kan trigge immunsystemet på en måde, vi ikke præcis kender endnu, men det påvirker muligvis kroppen i sådan grad, at den enten udvikler eller forværre symptomerne ved eksempelvis psoriasisgigt,” siger Torkell Ellingsen. 

En af forskernes hypoteser er, at antigener fra dårlige tarmbakterier trænger gennem tarmvæggen og optages i blodet, hvorefter de trigger immunforsvaret. Om det sker, fordi tarmvæggen er utæt, eller hvad der potentielt igangsætter processen, er endnu uvist, forklarer Torkell Ellingsen.

Placebo virkede bedre

I det nye prisvindende studie undersøgte Maja Skov Kragsnæs og Torkell Ellingsen i et randomiseret forsøg med kontrolgruppe, om en fæcestransplantation ville gavne psoriasisgigt-patienterne. I forsøget deltog patienter med aktiv psoriasisgigt, som ikke havde haft nok effekt af methotrexat, og derfor var indstillet til biologisk behandling. Her fik gruppen én fæcestransplantation hver, der kom fra fire forskellige donorer, og kontrolgruppen fik i stedet vand tilsat sovsekulør. 

Kriteriet for at vurdere, om overførslen med fæces havde en effekt var om deltagerne undervejs i forsøget på seks måneder havde behov for yderligere behandling for deres gigt. Det havde ni ud af de 15 deltagere, der fik en transplantation, mens det var tilfældet for tre ud af de 16 deltagere i kontrolgruppen.

“Vi havde håbet, at det var de patienter, der modtog en fæcestransplantation, som fik det bedre og ikke kontrolgruppen, som fik placebo. Det er meget overraskende,” siger Maja Skov Kragsnæs og fortsætter:

“Det er dog langt fra forgæves, da vi - som nogle af de første i verden - påviste, at overførelsen af tarmbakterier fra raske donorer ser ud til at påvirke gigtaktiviteten. Vi ved dog ikke endnu hvordan eller hvorfor, men det ser vi frem til at undersøge i fremtidige studier, og derfor er det alt for tidligt at drage nogen endelige konklusioner endnu.”

Deltagerne i studiet fik fæcestransplantationen overført til tyndtarmen via gastroskop, så den donorens tarmflora ikke blev udsat for mavesyre. Forskerne slog her forskerne fast, at det er sikkert at give psoriasisgigt-patienter på immundæmpende medicin en fæcestransplantation. 

Donorerne kan være nøglen

Præcis hvorfor kontrolgruppen oplevede en forbedring i deres sygdom, og hvordan deres tarmflora ændrede sig ved forskerne ikke. Torkell Ellingsen peger på, at det er en kendt faktor, at nogle særligt syge patientgrupper oplever forbedringer ved placebo i studier. 

En anden faktor kan også være valget af de raske donorer, peger Maja Skov Kragsnæs på. Hun forklarer, at der i andre studier af den inflammatoriske sygdom colitis ulcerosa, hvis betændelsestilstand minder om psoriasisgigt, typisk kun er én “superdonor” og ikke flere som i deres studie.

“Det tyder på, at valget af en donor og dens specifikke tarmflora har stor betydning for udfaldet. Vi kunne se, at der var stor forskel på deltagerne og hvilken donor, de havde modtaget fæces fra. Derfor skal vi nu finde ud af, præcis hvilke mikrober i tarmen der potentielt vil kunne afhjælpe gigtaktiviteten og undersøge, hvad en god donor er,” siger hun og forklarer, at forskningsteamet netop nu er igang med at kortlægge deltagernes tarmflora efter studiet.

Det næste skridt i FLORA-projektet bliver at undersøge, hvilken effekt det vil have at give deltagerne fæcestransplantation flere gange over en tidsperiode på en måned. Håbet er, at de gode bakterier vil få en større gennemslagskraft og dermed i højere grad kunne afhjælpe patienterne. 

Derudover vil forskerne bag anvende kapsler med frysetørret tarmflora i stedet for skopi, så det fremover bliver nemmere for klinikerne at administrere og lettere for patienterne at modtage tarmbakterierne. Sideløbende vil projektet inkludere flere patienter i nye studier, blandt andet nydiagnosticerede patienter for at undersøge effekten af fæcestransplantation, der ikke er blevet stimuleret af medicin samt inkludere flere gigttyper og andre inflammatoriske tilstande.

Emner: psoriasisgigt

Del artiklen med dine venner