"Vi ser lavpraktisk på, hvad der sker, når vi hælder behandling på kræftcellerne. Hvis cellerne dør, giver vi behandlingen til patienten,” siger Lars Henrik Jensen.

Ny lovende behandlingsstrategi afprøver først forskellige behandlinger udenfor patientens krop

ASCO: Forskerne kan nu finde den bedste behandling for den enkelte patient, uden at patienten skal udsættes for en masse lægemidler og bivirkninger. Ved først at udsætte kræftcellerne for et væld af forskellige kræftbehandlinger i laboratoriet kan læger udvælge den behandling, der passer bedst til den enkelte patient.

Der er tale om en ny tilgang til personlig medicin, fortæller overlæge ved onkologisk afdeling på Vejle Sygehus, Lars Henrik Jensen. Han er førsteforfatter til et studie, som demonstrerer effekten af den nye testmetode IndiTreat, der er udviklet af firmaet 2cureX. Studiet er med på kræftlægernes store kongres, ASCO 2021.

Formålet med teknologien er at matche den enkelte kræftpatient med den mest effektive medicinske kræftbehandling ved at udtage en biopsi af svulsten, dyrke kræftcellerne i laboratoriet og udsætte dem for en række kræftbehandlinger for at se, hvordan de påvirker cellerne.

Metoden er blevet testet på 82 danske patienter med tarmkræft med metastaser, som har været igennem alle standardbehandlinger. Ved 44 ud af de 82 patienter fik forskerne et brugbart resultat efter at have udsat de opdyrkede kræftceller for forskellige behandlinger. Det mundede ud i konkrete behandlingsforsalg. 34 af de 44 patienter kom i behandling, og halvdelen af de behandlede patienter havde ro i sygdommen i mere end to måneder.

”Det er en klar forbedring, når vi sammenligner med, hvordan det går disse patienter, når de ikke får behandling. Kun cirka hver femte patient har ro i sygdommen efter to måneder,” siger Lars Henrik Jensen.

I forsøget indgik i alt 15 forskellige kræftbehandlinger, og flere af dem viste gode resultater i laboratorierne. I nogle tilfælde var det kendt kemoterapi, som patienterne havde fået før uden effekt, men hvor laboratorieanalyserne viste, at genbehandling kunne have effekt. Hos andre patienter var det kræftbehandlinger, som ikke er standardbehandlinger til tarmkræft, men som har vist sig effektive til en lille gruppe tarmkræftpatienter.

Alternativ til molekylærbiologisk præcisionsmedicin

Ifølge Lars Henrik Jensen viser resultaterne, at metoden kan være et supplement til den molekylærbiologiske præcisionsmedicin.

”I mange år har personlig medicin været funderet i molekylærbiologien. Man undersøger forskellige mutationer, laver en molekylærbiologisk profil og behandler ud fra den. Det er udmærket, men verden er ofte mere kompleks end som så. Med denne metode interesserer vi os kun for funktionen af mutationerne. Vi ser lavpraktisk på, hvad der sker, når vi hælder behandling på kræftcellerne. Hvis cellerne dør, giver vi behandlingen til patienten,” siger han.

Der er lavet forsøg med teknologien i flere år, men uden de store gennembrud. Det nye ved dette forsøg er, ifølge overlægen, at man har rekrutteret et stort antal patienter, og at det har været muligt at behandle dem ud fra de resultater, der er opnået i laboratoriet. Det giver anledning til at afprøve metoden på flere patienter, mener han.

”Det er lykkedes os at løfte andelen af patienter med ro i sygdommen fra 20 til 50 procent, og det er et klart signal om, at der er en effekt. Derfor vil vi arbejde videre med metoden og forsøge at anvende den til patienter, der skal til at i gang med kræftbehandling, så vi får en profil af deres kræftceller fra starten. Det kan forhåbentlig vejlede behandlingen i det forløb, de står over for.”

Overlægen fortæller desuden, at testen ser ud til at være velegnet til at identificere lægemidler, som kræftcellerne er modstandsdygtige over for.

”Med testen kan vi potentielt undgå situationer, hvor vi giver patienten en behandling, som giver en masse bivirkninger, men ikke har nogen effekt. Teknologien kan få stor betydning for patienterne.”

Forskerne er nu ved at forberede det næste forsøg, hvor planen er at anvende testen i starten af behandlingsforløbet.

Del artiklen med dine venner