”Det er Medicinrådet, der undersøger, om behandlingen skal være ny førstelinjebehandling for patienter med metastatisk tarmkræft med defekt mismatch repair (dMMR). Her tages effekt, livskvalitet og økonomi med i vurderingen. Vi vil under alle omstændigheder sørge for, at patienterne får den bedste behandling – enten som standardbehandling eller på forsøgsbasis,” siger Lars Henrik Jensen.

Nye overlevelsesresultater for tarmkræft kan ændre praksis

ASCO: Lægemidlet Keytruda (indholdstoffet hedder pembrolizumab) har øget overlevelse sammenlignet med kemoterapi hos visse personer med fremskreden tarmkræft.

Det viser nye overlevelsesdata fra forskning (fase III-studiet KEYNOTE-177) med dansk deltagelse, som bliver præsenteret på årets store kongres for kræftlæger, ASCO.

Patienter, der blev behandlet med pembrolizumab, havde en øget overlevelsesrate sammenlignet med patienter, der modtog kemoterapi. Resultatet var dog ikke statistisk signifikant, men det kan der være en god forklaring på, mener Lars Henrik Jensen, overlæge på onkologisk afdeling, Vejle Sygehus, som sammen med Herlev Hospital og Odense Universitetshospital har stået for det danske bidrag til studiet. 

”Hovedparten (60 procent, red.) af de patienter, som blev udtrukket til kemoterapi, fik efterfølgende immunterapi, og vores erfaring er, at immunterapi har en god effekt også senere i behandlingsforløbet. Derfor forventer vi, at patienter, der krydsede over og fik immunterapi, fik en lige så god effekt af immunterapien, selvom de fik behandlingen senere. Denne overkrydsning har formentlig fortyndet overlevelseseffekten,” siger han og fortsætter:

”Resultatet er flot, og de nye data understøtter, at der er en betydelig effekt af immunterapi til denne patientgruppe.”

Kan være praksisændrende

På forrige års ASCO-konference præsenterede forskergruppen data fra samme studie, som viste, at den progressionsfri overlevelse med førstelinje-pembrolizumab var 16,5 måneder, hvor overlevelsen var 8,2 måneder i kemoterapi-armen.

Og tidligere på året udgav forskerne et studie i Lancet Oncology, som viste, at livskvaliteten steg i pembrolizumab-gruppen undervejs i behandlingen, mens det samme ikke var tilfældet i kemoterapi-gruppen.

”Nu har vi et stort lodtrækningsforsøg, som viser en betydelig effekt på progressionsfri overlevelse og livskvalitet. Og selvom den samlede overlevelsesgevinst ikke er statistisk signifikant, støtter den op om behandlingen. Det er sjældent, at vi har en behandling, som både er væsentligt mere effektiv end kemoterapi, og hvor livskvaliteten stiger undervejs i behandlingen,” siger Lars Henrik Jensen, der mener, at resultaterne kan føre til en ændring af praksis.

”Det er Medicinrådet, der undersøger, om behandlingen skal være ny førstelinjebehandling for patienter med metastatisk tarmkræft med defekt mismatch repair (dMMR). Her tages effekt, livskvalitet og økonomi med i vurderingen. Vi vil under alle omstændigheder sørge for, at patienterne får den bedste behandling – enten som standardbehandling eller på forsøgsbasis,” siger overlægen.

Tre store spørgsmål

Resultaterne fra KEYNOTE-177-studiet lægger ifølge Lars Henrik Jensen op til yderligere undersøgelser. Han udpeger tre store spørgsmål, som skal undersøges nærmere.

”For det første er det oplagt at undersøge, om en kombination af to former for immunterapi har bedre effekt end monoterapi (behandling, som står alene, red.). Det har vi for eksempel set ved modermærkekræft,” siger han.

”For det andet bør man undersøge, om det betyder noget, hvornår man giver immunterapien. Om det er en fordel at give terapien først i behandlingsforløbet, eller om det er lige så godt eller bedre at give den senere i forløbet.”

”Og for det tredje, om man ved at kombinere immunterapi med andre former for kræftbehandling kan hjælpe de 95 procent af tarmkræftpatienter, som ikke har dMMR.”

Stor dansk deltagelse i studiet

I KEYNOTE-177-studiet er andelen af danske patienter forholdsvis stor. Det skyldes ifølge Lars Henrik Jensen, at man i Danmark i mange år har undersøgt tarmkræftpatienter for dMMR.

”Det er oplagt at lave denne type studier i Danmark, fordi vi har hurtig diagnostik af patienter og analyserer alle tarmkræftpatienter for denne variant tidligt. Dermed har vi kunnet opspore de relevante patienter hurtigere end i de fleste andre lande,” siger han.

Emner: asco2021

Del artiklen med dine venner