Fedmeoperationer koblet til øget risiko for kronisk tarmsygdom

Personer, der har fået foretaget fedmekirurgi, har 85 procent øget risiko for at udvikle tarmsygdommen Crohns sygdom sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Det viser et stort dansk befolkningsbaseret registerstudie, som netop er udgivet i tidsskriftet Journal of Crohn’s and Colitis.

Studiet er baseret på data fra samtlige danskere mellem 18 og 60 år fra 1996 til 2018. Ud af i alt 3.917.843 personer fik 15.347 foretaget en fedmeoperation i løbet af perioden. Langt de fleste var gastric bypass (90 procent), og resten var gastric banding (fire procent) og gastric sleeve (seks procent) operationer.

I gruppen af fedmeopererede var forekomsten af kronisk inflammatoriske tarmsygdomme, herunder Crohns sygdom og colitis ulcerosa, 0,94 per 1.000 personår, og i baggrundsbefolkningen var forekomsten 0,635 per 1.000 personår. Efter justering for potentielle konfoundere svarer det til en øget forekomst på 15 procent i gruppen af fedmeopererede.

Deler man de inflammatoriske tarmsygdomme op i Crohns sygdom og colitis ulcerosa, viser det sig imidlertid, at den øgede forekomst kun gælder Crohns sygdom. Personer, der havde fået foretaget en fedmeoperation, havde således 85 procent større risiko for at udvikle Crohns sygdom sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvorimod forekomsten af colitis ulcerosa ikke var højere hos de fedmeoperede.

Ukendt mekanisme

Anledningen til undersøgelsen var ifølge førsteforfatter Kristine Allin, lektor på Aalborg Universitet, en række casestudier på enkelte personer, som udviklede inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) efter fedmekirurgi.

”Når man foretager disse operationer, og i særdeleshed gastric bypass, ændrer man på anatomien i mave-tarmkanalen, og dermed kan man forestille sig, at det påvirker risikoen for at udvikle forskellige sygdomme, herunder inflammatorisk tarmsygdom,” siger hun.

Mekanismen bag sammenhængen er ukendt, men der findes en række teorier.

”Én teori er, at maden kommer for hurtigt ned i tyndtarmen, hvilket kunne skabe inflammation. En anden teori er, at inflammationen opstår, fordi mikrobiota ændres markant, og en tredje teori går på, at patienterne taber sig så hurtigt, at der frigives cytokiner fra fedtvævet, som skaber en inflammationstilstand,” forklarer Kristine Allin, der mener, at resultatet kan føre til en bedre forståelse af, hvorfor Crohns sygdom opstår.

”At vi påviser en øget risiko kan måske anspore til mekanistiske studier, som kan hjælpe os med at forstå mekanismerne bag sygdommen,” siger hun.

At fedmekirurgi kun påvirker risikoen for Crohns sygdom og ikke colitis ulcerosa bør ifølge Kristine Allin give anledning til overvejelser om kategoriseringen af de to sygdomme, som ofte omtales under det fælles ”kronisk inflammatoriske tarmsygdomme.”

”Professor Tine Jess har netop åbnet et nyt grundforskningscenter (Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT) ved Aalborg Universitet, red.), hvor vi forsøger at få en bedre forståelse af de inflammatoriske tarmsygdomme, og resultatet her viser, at vi kan blive bedre til at karakterisere sygdomme, og at der måske findes en række undertyper og ikke kun to typer af sygdommene.”

Emner: topstory Crohns sygdom

Del artiklen med dine venner