Bakterieforsker: Raske bør holde sig fra probiotika og håndsprit

BØGER: En af verdens førende forskere indenfor tarmbakterier, Oluf Borbye Pedersen, har skrevet bog, som er fremragende  for de fleste, der ønsker at give sig i kast med at forstå vores tidligere ukendte livsledsagere, mikroberne, som angiveligt kan holde os raske, gøre os syge, slå os ihjel og bestemme vores humør og mentale balancer.

”Jeg synes, det allersværeste ved at formidle bredt er at få modtagerne til at forstå den biologiske videnskabs natur, begrænsninger og relativitet. Videnskabelige resultater er sjældent sort-hvide, men statistisk hypoteseprøvning,” sigerr professor og forskningsleder på Københavns Universitet, Oluf Borbye Pedersen, der evner at gøre det svære nemt i ny bog om de tusinder af fantastiske mikrober i vores tarmsystem, der måske kommer til at ændre hele vores sygdomsforståelse.

Ifølge Borbye Pedersen lever langt de fleste af vores bakterier i tarmene og især i tyktarmen, hvor der hos en voksen person lever et til to kilo bakterier, hvoraf mange er gode og færre skadelige for os. Indtil for nylig kendte vi ikke meget til de mange forskellige typer af mikrober, som lever i vores tarme, eftersom de kun trives i iltfrie omgivelser. Men med hjælp fra blandt andet avancerede genteknologiske redskaber og computerkraft er man inden for de seneste ti år begyndt at få en idé om, hvem de er, og hvad de kan gøre ved os og for os. Og ved hjælp af de nye DNA-teknikker har forskerne indtil videre fundet omkring 1.200 forskellige slags bakterier i tarmene hos mennesker. Tarmbakterierne var indtil for nylig altså stort set kun en sort boks af ukendte mikrober, og alle spekulationerne om, at de kunne have betydning for menneskets helbred, var kun flygtige luftkasteller uden særligt meget hold i videnskaben. Men sådan er det ikke mere, og det har Oluf Borbye Pedersen været med til at afdække gennem en banebrydende dansk-international forskning, som har kickstartet en tsunami af forskningsprojekter i mange dele af forskningsverden.

”Vi render hver især rundt med flere hundrede af de mest almindelige bakterier. Oven i hatten har du og jeg så også nogle sjældne bakterietyper. Noget af det, som fascinerer mig mest, men samtidigt får mig til at fortvivle som forsker, er, at ingen af os har præcis den samme blanding af de mange vidt forskellige bakterier i os eller på os. Bakterierne fordeler sig forskelligt på dig og mig og tilsyneladende på alt levende. Hvorfor? Vi aner det ikke, men måske har det noget at gøre med vores eget DNA og dermed vores gener. De mikrober, vi har i tarmene, ser ud til at spille ind i stort set alle aspekter af et godt helbred. Nogle bakterier hjælper os eksempelvis med at nedbryde den mad, vi spiser, især kostfibrene, så vi kan optage næringsstofferne i dem. Andre mikrober træner immunforsvaret til at bekæmpe skadelige bakterier, svampe og vira,” skriver Borbye Petersen, der gennem hele sin bog "Magtfulde mikrober" omhyggeligt skelner mellem, hvad han ved, hvad han tror, hvad han formoder - og hvad han endnu slet ikke ved om perspektiverne i de seneste 10 års globale forskning i mikrobernes betydning for vores sundhed og sygdom.

Et vigtigt perspektiv i de seneste års forskning er ifølge Magtfulde mikrober, at balance eller ubalance i tarmens økosystem formentlig har betydning for vores risiko for at udvikle forskellige kroniske sygdomme fra fedme, type 2-diabetes, knogleafkalkning, forhøjet blodtryk, astma, leddegigt, psoriasis, eksem, kronisk træthedssyndrom, leversygdomme, visse cancerformer, og tarmbetændelse til leddegigt og psykiske sygdomme som depression, skizofreni, autisme og ADHD:

”Tarmmikroberne spiller også ind i neurologiske sygdomme som for eksempel Parkinsons sygdom, demenssygdomme, ALS og epilepsi. Når forskere undersøger tarmmikrobiomer blandt patienter med de typer sygdomme, har de hver deres karakteristika, men igen er det svært at sige, om hønen kom før ægget eller omvendt. Har folk ændringer i tarmmikrobiomet, fordi de er syge, eller bliver de syge, fordi der er rod i deres tarmmikrobiom? Vi ved det ikke,” siger Borbye Pedersen. Han er forståeligt irriteret over, at den endnu manglende viden ikke i højere grad kommer forbrugere og patienter til gode, når producenter, apoteker og detailhandel i disse år tjener milliarder på at sælge probiotika som en sundhedseleksir trods massiv videnskabelig uvidenhed om effekten af disse kosttilskud:

"Interessen for et sundt tarm-mikrobiom er enorm, og den bliver kun større og større. Hvert år bliver der produceret og solgt probiotiske kosttilskud med bakterier og svampe for ufatteligt mange milliarder kroner. Alle vil have en bid af kagen. Som forskere kan vi ikke udelukke, at nogle af de gængse probiotikas specifikke stammer af bakterier og svampe kan give helbredsmæssige gevinster, men videnskaben inden for området er simpelthen alt for mangelfuld. Måske kan probiotika endda være skadelige,” vurderer professoren, som fraråder sunde og raske mennesker at tage tilskud med probiotika, indtil videnskaben er kommet længere – blandt andet også fordi de bakterier, der benyttes i kosttilskud som probiotika, ikke under normale omstændigheder udgør en større del af de mikrobielle fastboere i voksne menneskers tarme.

På samme måde er Borbye Pedersen heller ikke nogen fan af, at flere og flere nærmest rutinemæssigt anvender antibakteriel håndafspritning. En aktivitet, som han opfatter som i bedste fald nyttesløs i lyset af, at vi aldrig kan slippe af med bakterier, da de er overalt i os, og vi rent faktisk består af mindst ligeså mange celler fra bakterier og andre mikrober som af celler fra vores eget væv. Selv efter et bad og en håndafspritning er vi stadig bærer af millioner af mikrober. Hvert enkelt mennesker består nemlig af omkring 50.000 milliarder bakterier sammen med ligeså mange vira samt en hel del forskellige svampe.  Hertil kommer, at vi også slår de gavnlige hudmikrober ihjel, som ellers hjælper os med at gøre huden til et skjold og værn mod ubudne og sygdomsfremkaldende hudbakterier:

”Af gode grunde frygter vi stadig de faretruende og for nogles vedkommende dødbringende mikroorganismer. Men langt fra alle bakterietyper er farlige for os. I virkeligheden er mindre end én procent af dem sygdomsfremkaldende. De fleste slags bakterier i verden har slet ingen indflydelse på os mennesker. De lever i jord, i vand, på andre dyr og på planter og træer og beskæftiger sig lige så lidt med os, som vi beskæftiger os med dem. Blandt de bakterier, som så alligevel beskæftiger sig med os og lever på eksempelvis vores hud eller i vores tarme, er størstedelen af dem rent faktisk gavnlige”, skriver han og fortsætter:

” De gør meget godt for os, og vi bør takke dem i stedet for at nakke dem ned med håndsprit, antibiotika eller de kemikalier, som vi flittigt bruger i badeværelset eller til rengøring,” advarer professoren, der også er mere end bekymret over vores forbrug af antibiotikakure, som ikke kun slår de sygdomsfremkaldende bakterier ihjel, men også udrydder de gavnlige bakterietyper så effektivt, at den nye videnskab om mikrober synes at vise, at det er vanskeligt, hvis ikke ligefremt umuligt at genoprette dem i tarmene.

Et tab, som muligvis kan gøre os alvorligt syge på sigt. Og som får Borbye Pedersen til at frygte, at vi ’er gået over gevind’, og at vores udryddelseskrig mod bakterier og deraf følgende store antibiotika- og håndspritsforbrug kan betyde, at vi lige nu gør mere skade på os selv, end uskyldige mikrober nogensinde vil kunne gøre:

”Hvis den store diversitet i tarmmikrobesamfundet virkelig er så sundhedsfremmende, som meget tyder på, bør vi vel undersøge, hvordan vi i den vestlige verden kan få genskabt noget af det, som vi tilsyneladende har tabt. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det overhovedet er muligt. Måske er store dele af mikrobediversiteten og -kapaciteten i løbet af ganske få generationer tabt for altid”, skriver Borbye Pedersen, der understreger, at mikrobiomforskningens resultater omkring samspillet mellem mikrobiomer og værtsorganismerne endnu ikke står mejslet i granit. Blandt andet fordi mikrobesamfundenes virkninger er afhængig af blandt andet vores adfærd, og især hvad vi spiser, hvilket jo er forskelligt fra person til person.

Magtfulde mikrober, som Borbye Pedersen har skrevet i samarbejde med journalist Kristian Sjøgren, er sprængfuld af information og viden samtidigt med, at parret magter at gøre det svære nemt for læserne uden tilsyneladende at give køb på forpligtelsen til også at oplyse om forbehold, manglende viden og videnskabelig usikkerhed. Det er godt gået, og det er en fremragende bog for de fleste, der ønsker at give sig i kast med at forstå vores tidligere ukendte livsledsagere, mikroberne, som angiveligt kan holde os raske, gøre os syge, slå os ihjel og bestemme vores humør og mentale balancer.

  

 

Hvis vi fortsætter med at overforbruge antibiotika, spise meget kage, slik og animalsk fedt og kød fra firbenede dyr og desuden leve overhygiejnisk i samme omfang som i dag, må vi formode, at vores mikrobesamfund blot bliver fattigere og fattigere gennem generationerne, og folkesygdomme bliver mere og mere almindelige, skriver Borbye Pedersen

 

Fakta om mikrobiomforskning

  • I den klassiske mikrobiologi tager man udgangspunkt i forholdet én til én. Det vil sige, at én specifik mikrobe forårsager én bestemt sygdom. Det kan som eksempel være, at én colibakterie fremkalder blærebetændelse. Når diagnosen er stillet, ved man dermed også, hvordan sygdommen skal kureres.
  • Mikrobiomforskningen drejer sig derimod om at forstå økologiske sammenhænge og ikke enkelte koblinger mellem en mikrobe og en infektion. Her er der fokus på at forstå økosystemet af et menneske og alle dets forskellige mikrobiomer i munden, tarmen, luftveje, vagina og på huden som et hele. Det handler om at forstå, hvordan den samlede superorganisme af mennesket og dets mikroorganismer indbyrdes er afhængig af hinanden.
  • Den 4. marts 2010 udgav Oluf Borbye Pedersen og hans kolleger verdens første katalog over de 3,3 millioner mikrobielle gener, som de havde fundet i 124 europæeres tarme. Menneskets egen arvemasse indeholder kun omkring 23.000 gener.
  • Mennesker har hver især kun et udpluk af de mikrobielle gener, som forskerne offentliggjorde i genkataloget, nemlig skønsmæssigt 800.000 mikrobielle gener, dvs. vi hver især indeholder 30 til 40 gange så mange gener fra vores samlevende mikrober som menneskegener.
  • Et par år efter udgivelsen af forskernes første genkatalog udgav de et opdateret katalog med 9,9 millioner mikrobielle gener. Endnu et nyt katalog denne gang med omkring 20 millioner bakterielle gener er undervejs.

Emner: sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift