Rettigheder. Viden. Inspiration


”Det er en myte, at man som patient med KOL ikke kan træne hårdt. Det er simpelthen ikke rigtigt. Patienter med KOL må gerne træne hårdt, men det kræver, at vi har ressourcer i samfundet til at kunne assistere dem og i bedste fald individualisere træningen," siger Jacob Peter Hartmann, der har lavet reviewet sammen med Stine Nymand (stående).

Forskeres vilde tese: KOL-patienter kan trænes til at få bedre lungefunktion

Udarbejdelsen af et review har sendt et par danske forskere på jagt efter svaret på, om højintens intervaltræning gør mere end at øge livskvaliteten blandt patienter med KOL.

Ved KOL anses det progressive tab af lungevæv i vid udstrækning som ikke-reversibelt - men hvad hvis det var muligt at genvinde bare en smule af det tabte ved hjælp af blandt andet træning?

To danske forskere har netop fået publiceret reviewet i American Journal of Physiology, hvor de har gennemgået tidligere undersøgelser, der er lavet omkring lunger, træning og muligheden for at genoprette lidt af det, som patienter med KOL mister tidligt i sygdommen, nemlig antal af kapillærer omkring alveolerne og derved diffusionskapacitet – evnen til at få ilt fra alveole til blodbane.

”Vores undersøgelse viser, at lunger set i forhold til træning er et område, der er ufuldstændigt dokumenteret. Alligevel understreger tidligere forskning, at den generelle opfattelse er, at i takt med at KOL-sygdommen udvikles, svinder behandlingsmulighederne, fordi lungens regenerative kapacitet anses for at være ikke-eksisterende,” forklarer Jacob Peter Hartmann, læge ved Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Rigshospitalet og ph.d.-studerende ved TrygFondens Center for Aktiv Sundhed og Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, der sammen med sin kollega står bag studiet.

Er lungerne eneste organ, der ikke påvirkes?

Deres forskning har fået dem til at stille spørgsmålstegn ved, om det er korrekt, at lungerne som eneste organ ikke responderer på træning, hvilket tidligere studier antyder. 

”Selv om vi ved, at rehabilitering nedsætter sygdomsprogression blandt patienter med KOL, er der på nuværende tidspunkt ikke evidens for, at træning kan genopbygge lungerne eller deres kredsløb,” siger Jacob Hartmann og fortsætter:

”Samtidigt afdækker vores review, at fysisk træning øger livskvalitet og mindsker risiko for depression og antal af indlæggelser. Og vi ved, at hvis patienter får superviseret træning hurtigt efter en eksacerbation (forværring, red.) mindskes risiko for genindlæggelse og død,” siger Jacob Hartmann, der suppleres af sin samarbejdspartner:

”Der er bare ikke nogen af de træningseffekter, som på nuværende tidspunkt tilskrives lungerne – og det vil vi gerne udfordre. Vores review er vores forskningsgruppes tese og det, vi arbejder ud fra,” lyder det fra Stine Nymand, medforfatter til studiet, humanfysiolog og ph.d.-studerende ved TrygFondens Center for Aktiv Sundhed og Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet.

De to forskere vil derfor undersøge, om højintens intervaltræning (HIIT) reelt har effekt på og kan øge blodgennemstrømning i lunger og ikke alene sætter KOL i stampe hos patienterne, men potentielt kan stimulere stamceller i lungerne, således at antallet af kapillærer øges, hvorved også funktionen af lungerne forbedres.

Effekt ved højintens intervaltræning

Netop højintens intervaltræning er ikke en træningsform, man normalt sætter i forbindelse med patienter med KOL. Så for at sikre, at den hårde træningsform var tolerabel for patienterne, lavede forskerne et studie, hvor de undersøgte, hvorvidt 12 patienter med moderat til svær KOL kunne gennemføre to forskellige højintens interval programmer på en motionscykel.

”Vi brugte den klassiske 4x4 model med fire intervaller af 4 minutters varighed adskilt af 3 minutters aktiv pause. Det sammenlignede vi med en 10x1 model, hvor deltagerne skulle gennemføre 10 intervaller af 1 minuts varighed - ligeledes med 3 minutters aktiv pause imellem intervallerne,” forklarer Stine Nymand. Hun uddyber, at netop intervaltræning er godt for patienter med KOL, da de får mulighed for korte perioder med højintensitet, men også aktive pauser til at mindske den dynamiske hyperinflation, som måtte være opstået.

Jacob Hartmann siger:

”Når en meget lungesyg patient med KOL træner, eksspirer patienten en lille smule mindre luft ud, inden de inspirerer, og øger derfor mængden af tilbageværende luft i lungen. Så efterhånden som patienten træner, bliver han mere og mere oppustet som en ballon - patienten bliver hyperinflateret. Fra tidligere forskning ved vi, at hvis man har en lav evne til at optage ilt fra lungevæv til blodbanen, udvikler man i langt højere grad hyperinflation.”

Men ved højintens intervaltræning får deltagerne pause mellem intervallerne, hvilket giver dem mulighed for at puste den ophobede luft ud og holde fokus på vejrtrækningen.

”Når næste interval starter, er deltagerne klar til at blive forpustet igen. Vi fandt, at når patienterne træner 4x4, kan de sagtens tolerere træningen - selv med svær KOL. Vores succeskriterie var, at deltagerne i 25 procent af intervallerne havde en puls over 85 procent af maxpuls. Det kunne vores deltagere både tolerere, og de opfyldte vores succeskriterie,” siger Stine Nymand, der netop har indsendt artiklen til et tidsskrift.

”Det er med andre ord en myte, at man som patient med KOL ikke kan træne hårdt. Det er simpelthen ikke rigtigt. Patienter med KOL må gerne træne hårdt, men det kræver, at vi har ressourcer i samfundet til at kunne assistere dem og i bedste fald individualisere træningen,” pointerer Jacob Hartmann, som netop har trænet med tre patienter med KOL med en lungefunktion helt ned til 30 procent. Alle fortalte med et glimt i øjet lægen, at det var en fornøjelse at træne hårdt.

Ringe iltoptagelse og få kapillærer

Men højintensiv intervaltræning af patienter med KOL er ikke de 2 forskeres eneste mission. De vil også gerne have sundhedspersonalet, der behandler patienter med KOL, til at forstå, at KOL ikke alene er en lungesygdom, men en kronisk tilstand, der i høj grad også påvirker kar, muskler og kredsløb.

”Man betragter oftest folk med lungesygdomme som kun værende syge i lungerne. Men der er rigtig mange studier, der viser, at hvis man har KOL, er man også begrænset i at få blodet til at pumpe rundt. KOL påvirker altså hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen på grund af patienternes ændrede vejrtrækning. Desuden er de udfordrede i forhold til at få blodet de rigtige steder hen i kroppen. Hvis man sammenligner mennesker med KOL under træning med raske mennesker, har undersøgelser vist, at dem med KOL ikke får lige så meget blod ud i den arbejdende muskel. Så i forhold til at regulere hvor meget blod der skal ned til låret ved cykling, fungerer systemet heller ikke optimalt. Desuden har patientgruppen også en ændring i, hvordan deres muskelfibre ser ud. Så KOL er meget mere end en lungesygdom,” forklarer Jacob Hartmann og peger på, at flere studier i deres review har vist, at lungekapillærerne går i stykker meget tidligt i KOL-sygdommen, og langt tidligere end man kan spore emfysem på en scanning.

”KOL har stor effekt på patientens kredsløb. For mens kapillærerne går i stykker, er alveolerne intakte, og det betyder, at der er et sted i lungerne, hvor der kommer ilt ned, men der er ikke noget blod, der løber forbi og tager ilten med. Men det er sådan, at når man træner udvikles der flere kapillærer – i hver fald alle andre steder i kroppen, og derfor undersøger vi også, hvor gode deltagerne er til at optage ilt fra alveolen og over i blodbanen (diffusionskapacitet, red.),” siger Jacob Hartmann, som følges op af sin kollega:

”Foruden at undersøge diffusionskapacitet i hvile og under arbejde, laver vi også SPECT- og CT-scanninger for at kunne kvantificere, om der er kommet flere blodkar, og om der er en større perfusion af lungen - både i hvile og under arbejde. Når deltagerne cykler, injicere vi et sporstof og scanner dem umiddelbart efter for at se, hvor lungen er perfunderet, og hvorvidt der er et større område i lungen, som er fyldt med blod, efter vi har trænet i de 12 uger,” siger Stine Nymand.

Holdet er fortsat er i gang med at rekruttere patienter med moderat til svær KOL til forsøget med højintens intervaltræning i en 12 ugers periode.

KOL

Del artiklen med dine venner