Rettigheder. Viden. Inspiration


Vejrtrækningsøvelser har effekt på livskvalitet og depression.

Åndedrætsøvelser øger astmapatienters livskvalitet

Slap af i tunge og kæbe, nakke og skuldre. Træk vejret ind gennem næsen og brug mellemgulvet, når du ånder ind. Det er blandt de instruktioner, patienter med moderat til svær astma har fået i et dansk forskningsprojekt, der viser, at åndedrætsøvelse har effekt på deltagernes livskvalitet.

Bag studiet, der er offentliggjort i Annals of the American Thoracic Society, står Karen Hjerrild Andreasson, fysioterapeut, ph.d. og MSc, Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi, Næstved Sygehus.

Karen Hjerrild Andreasson

”Vi fandt effekt ved åndedrætsøvelser svarende til den effekt, forskning viser, hvad der sker når astmapatienter, som får tilføjet en second controller,” fortæller Karen Hjerrild Andreasson og peger på, at effekten er målt med livskvalitetskemaet Mini-Asthma Quality of Life Questionnaire [Mini-AQLQ].

Almen medicinsk behandling i kombination med åndedrætsøvelser viste sig overlegen målt i livskvalitet. Forskellen mellem grupperne var også til stede efter 12 måneder. Desuden blev der observeret en mindre forbedring i hospitalsangst- og depressionsskalaen for depressionsscore efter seks måneder, der favoriserede medicinsk behandling i kombination med åndedrætsøvelser.

”Så effekten af øvelserne er stabil helt op til et år efter inklusionen, og det er rigtigt fint,” lyder det fra Karen Hjerrild Andreasson, som har fået resultater, der er en anelse bedre end det engelske BREATHE-study, hendes forskning står på skuldrene af. Her har britiske forskere undersøgt effekten af åndedrætsøvelser blandt astmapatienter med mild til moderat sygdomsgrad.

Karen Hjerrild Andreassons studie, som havde patienter med fra alle regioner i Danmark, er det første, der har undersøgt åndedrætsøvelsers effekt på livskvalitet og depression blandt patienter med moderat til svær astma.

Godt for psyken men ingen fysisk effekt

Netop depression blandt patienterne ser ligeledes ud til at have gavn af øvelserne, idet analyserne også viste en effekt på depression.

”Åndedrætsøvelserne dæmper depression. Vi fandt derimod ingen effekt på lungefunktion, men det havde vi heller ikke forventet, for det er ikke tidligere vist. Desuden fandt vi heller ikke effekt på generelt aktivitetsniveau eller på funktionskapacitet – dette sidste blev målt ved seks minutters gangtest,” fortæller Karen Hjerrild Andreasson.

I studiet blev voksne patienter med ukontrolleret astma randomiseret til vanlig medicinsk behandling på lungeambulatorium eller vanlig behandling samt åndedrætsøvelser med tre individuelle behandlinger hos en fysioterapeut plus hjemmeøvelser. Hvis patienten havde krillende hoste, hyppige suk eller gab, som kan være symptom på hyperventilation, blev patienten undervist i teknik til at supprimere denne tendens.

Hovedparten (83 procent) af deltagerne havde bibeholdte deres medicinske behandling i løbet af det år, studiet varede. Der var ikke forskel mellem grupperne på ændring af medicinsk behandling, i de to grupper.

”Vores forskning viste også, at der ikke var flere adverse events i interventionsgruppen, end i gruppen der alene fik medicinsk behandling. Der var ikke flere indlæggelser på grund af astmaanfald i gruppen, der lavede åndedrætsøvelser,” fortæller Karen Hjerrild Andreasson og fortsætter:

”Vi viser, at åndedrætsøvelser er et relevant supplement til den standardiserede behandling, patienter med astma får på sygehusene i dag.”

Nyt projekt under opsejling

De gode resultater fra forskningen er allerede ved at blive implementeret i Hjerrild Andreassons kommende implementeringsprojekt EmBRAiZ, der foregår i Region Sjælland.

Her bliver 300 deltagere med astma fra privat praksis og lungeambulatorier tilbudt at komme til fysioterapeut tre gange og blive vejledt i, hvordan de trækker vejret på en hensigtsmæssig måde, i et forløb, der vil strække sig over ca. tre måneder.

”Vi ønsker at ændre astmapatienternes vejrtrækningsadfærd og at lære dem, hvad de kan gøre, når det begynder at vælte for dem - selv om de har taget deres akutte inhalationsmedicin. Ud over mødet og undervisning ved en fysioterapeut, skal deltagerne også lave daglig hjemmetræning,” fortæller fysioterapeuten og understreger, at øvelserne bliver individuelt tilpasset.

”Det bliver de i forhold til, hvad den enkelte patient har behov for i sin situation. Nogle af deltagerne klarer sig meget godt det meste af tiden, og de kan måske bare have brug for at lære nogle få teknikker, men andre har brug for at indarbejde en ny måde af trække vejret på – nemlig ved generelt at trække vejret gennem næsen og gøre det roligere,” siger forskeren og understreger, at eksempelvis et astmaanfald kan betyde, at patienten bliver bange.

”Det kan give patienten minder fra tidligere situationer, hvor han ikke kunne få vejret, hvilket oftest øger muskeltonus, som hæmmer vejrtrækningen yderligere. Men ved at lære en afspændingsteknik, hvor man slapper af i kæbe og tunge, kan vi alle lettere berolige vejrtrækningen og gøre den mere basal, det vil sige diafragmatisk – hvilket giver mere ro til patienten med astma,” siger Karen Hjerrild Andreasson.

 

Fakta

  • 300.000 danskere lider af astma.
  • Hver fjerde med svær astma døjer med åndenød på grund af dysfunktionel vejrtrækning.
  • Dysfunktionel vejrtrækning kan være hyperventilation eller meget dyb/tung vejtrækning – begge forværrer patientens astmasymptomer.

astma

Del artiklen med dine venner