Ældre KOL-patienter har højere risiko for depression

Jo ældre KOL-patienter er, desto højere er risikoen for at blive behandlet for depression ved indløsning af en recept på antidepressiva eller få behandling i psykiatrien, viser et nyt, dansk studie.

Studiet, der bliver præsenteret på årets kongres for lungelæger, ERS, har undersøgt, hvilke patientkarakteristika, der giver en øget eller mindsket risiko for KOL-patienter at udvikle depression efter indlæggelse. 

Resultaterne viser, at et lavere uddannelsesniveau, det mandlige køn og komorbiditeter som hjertesvigt og cancer øger risikoen for at modtage behandling for depression blandt KOL-patienter.

“Det er interessant, da det understreger, at vi i højere grad skal være opmærksomme på det psykiske aspekt som depression og angst blandt KOL-patienter. Studiet her giver et fingerpeg om, at det særligt er de ældre og komorbide (med andre sygdomme, red.) patienter, der kræver et særligt fokus på grund af den øget risiko,” siger Johanne Hermann Karlsen, der er reservelæge på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborgs Universitetshospital og førsteforfatter på studiet.

Studiet er en kohorteundersøgelse, der har inkluderet 97.929 patienter i alderen 40-90 år indlagt for KOL mellem 1999 og 2018. Eksklusionskriterier var psykiatrisk lidelse inden for 10 år før inklusion.

Flere forklaringer på forundring

Risikoen for hospitalsbehandling og medicinsk behandling med antidepressiva steg signifikant med alderen, hvor 71-80 årige og 81-90 årige havde en højere risiko sammenlignet med aldersgruppen 61-70 år. 

“Det kan være, fordi de ældre har højere komorbiditet, eller fordi sygdommen er en større belastning for de ældre, men vi ved det ikke. Det kan også tænkes, at der er et større mørketal for de yngre, hvor diagnosen eller symptomerne er lettere at overse, men det er spekulativt og kunne være interessant at undersøge nærmere,” siger hun.

Derudover faldt risikoen signifikant ved en højere uddannelse, diabetes og behandling med inhalationssteroid (ICS) alene var forbundet med en signifikant lavere risiko for at blive behandlet for en depression.

Et resultat, der skabte forundring hos forskergruppen, og som der umiddelbart ikke er én forklaring på men en række, fortæller Johanne Hermann Karlsen.

“Der er flere faktorer, der kan spille ind som eksempelvis påvirkning fra eksklusionskriteriet, og derfor tror jeg ikke, at vi endegyldigt kan sige, at netop de faktorer reelt mindsker risikoen. Det kan være, at patientgruppen, der modtager ICS-behandlingen eksempelvis har en anden risikoprofil, da de hovedsageligt blev inkluderet i 90’erne, hvor der ikke var mange andre KOL-behandlinger,” siger hun. 

Resultaterne er på linje med en tidligere studie fra samme forskergruppe, der havde undersøgt samme patientkarakteristika ved angst.

Behov for øget fokus

Tidligere studier har vist, at patienter med KOL og depression har en dårligere livskvalitet og oplevelse af flere symptomer, hvilket leder til øget risiko for indlæggelse og i sidste ende død, forklarer Johanne Hermann Karlsen. 

Studiets resultater understreger derfor behovet for et øget fokus på de psykiske og sociale udfordringer, der følger med en KOL-diagnose. 

“Det er det vigtigt, at vi i højere grad er opmærksomme på det psykiske aspekt ved de ældre patienter, mænd og patienter med flere komorbiditeter både på ambulatorierne og i almen praksis,” siger hun og fortsætter:

“Det kan være svært, hvis patienterne ikke selv tager emnet op, fordi der er stort fokus på åndenød, vejrtrækning og lungefunktion fra vores side, men det skal vi være bedre til.”

Det er ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på depression og angst som følgesygdom til KOL. For et par år siden anbefalede KOL-specialist og overlæge på Medicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle Anders Løkke, at der blev oprettet systematisk screening for psykiske sygdomme blandt KOL-patienter. Anbefalingen kom efter, at en dansk undersøgelse med internationalt islæt fra 2017 viste, at omtrent en tredjedel patienter med KOL også kæmper med angst og/eller depression.