Patienter med KOL har ikke særlige fordele i forhold til deres sygdom KOL ved at tage blodfortyndende medicin.

Blodfortyndende behandling hjælper ikke mod akut forværring af KOL

Et dansk registerstudie, der senere på året bliver publiceret i Science Progress, viser, at patienter med KOL ikke har særlige fordele ved at tage blodfortyndende medicin ud over den åbenlyse – nemlig at forebygge blodpropper, som deres hjerteflimmer potentielt kan medføre. 

Tidligere studier har peget på, at patienter med KOL har større risiko for at få en lungeemboli (blodprop i lungerne, som er kommet med blodet), hvilket betyder, at de, der tidligere har haft en blodprop, eller dem som er ramt af hjerteflimmer (atrieflimren) sættes i blodfortyndende behandling.

Men nu har et dansk forskerhold kigget nærmere på, om antikoagulerende medicin mindsker risiko for indlæggelse og død blandt patienter med KOL.

”Årsagen til, at vi har undersøgt, om der er positiv effekt af antikoagulerende behandling set i forhold til indlæggelse og død, er, at tidligere forskning har antydet, at patienter med KOL har en øget risiko for blodpropper i lungerne på grund af den systemiske inflammation, de har,” fortæller forskeren bag studiet, Anna Kristensen, forskningsassistent ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Herlev og Gentofte Hospital.

Sammen med sine kolleger og professor Jens Ulrik Stæhr Jensen, Herlev og Gentofte Hospital, har Anna Kristensen undersøgt data fra to grupper patienter med KOL, hvor den ene gruppe fik antikoagulerende behandling primært på grund af atrieflimren, mens den anden gruppe ikke tog blodfortyndende medicin. 

”Vi sammenlignede data fra patientgrupperne for at se, hvordan de klarer sig over et år, og det, vi finder, er, at der ikke er nogen nævneværdig forskel mellem de to grupper i risikoen for at blive indlagt med en akut forværring af KOL eller død,” lyder det fra forskeren, der samtidigt peger på, at det ikke er skadeligt for KOL-patienterne at få antikoagulerende medicin, ligesom de ikke har øget risiko for indlæggelse eller for død.

Svært at diagnosticere lungeemboli

Anna Kristensen understreger samtidigt, at det ikke skyldes travlhed, uvidenhed eller andet i den dur, at blodpropper i KOL-patienternes lunger ikke bliver opdaget – årsagen er ganske enkel.

”Netop blodpropper i lungerne kan være meget svære at opdage især hos patienter med KOL, som bliver indlagt med akutte eksacerbationer (forværringer red.) med symptomer som åndenød, trykken for brystet og måske høje infektionstal. I sådanne tilfælde er blodpropper i lungerne ikke det første, man mistænker, tankerne går mere i retning af en lungebetændelse eller en viral forværring af deres KOL. Derfor er det heller ikke noget, vi rutinemæssigt screener for,” forklarer Anna Kristensen.

Generelt har patienter med KOL vist sig at have en højere blodpladeaktivering. Et studie, der evaluerede data fra 14.654 deltagere mellem 1987 og 1989, fandt, at KOL var forbundet med en større risiko for blodpropper, dannet i lungerne (venøs tromboemboli). Disse resultater blev bekræftet senere i et kohortestudie, som viste, at KOL-patienter havde en 1,6 gange højere risiko for at få en venøs tromboemboli sammenlignet med den generelle befolkning.

”Det er et problem, at det er så svært at diagnosticere blodpropper i lungerne, når KOL-patienterne får akutte forværringer. Vi har også en mistanke om, at det er underregistreret i registrene, for da vi talte, hvor mange KOL-patienter i henholdsvis den ene og den anden deltagergruppe, der havde fået diagnosen lungeemboli i løbet af det år, vi fulgte dem, var det en meget lav procentdel, vi fandt - også meget lavere end vi havde forventet,” pointerer Anna Kristensen og fortæller, at et igangværende studie potentielt kan gøre det lidt lettere at diagnosticere lungeemboli hos patienter med KOL i fremtiden. 

Studie om D-dimer undervejs

Når der opstår mistanke om blodprop i lungerne hos langt de fleste indlagte patienter, tager sundhedspersonalet en D-dimer - en blodprøve, der tages for at afgøre, om en patient lider af en venøs trombose (DVT) eller en lungeemboli.

”Men det er svært at gøre, når vi har mistanken om lungeemboli hos en patient med KOL, idet testen er meget uspecifik - den vil eksempelvis være forhøjet ved infektion i lungerne. Derfor kan man ikke rutinemæssigt tage den hos patienter med KOL, som bliver indlagt med eksacerbationer for at udelukke, at det i virkeligheden er en blodprop, de har i lungerne,” siger Anna Kristensen og fremhæver dermed, at det eksisterende referenceinterval for D-dimer ikke kan udelukke en blodprop hos en stor del af de KOL-patienter, der bliver indlagt med en akut forværring. 

”Men den igangværende undersøgelse, som Peter Kamstrup, læge og Ph.d.-studerende står for, kan potentielt hjælpe fremadrettet, for i studiet bliver der taget en lang række prøver på KOL-patienter i stabil fase for at undersøge niveauet af D-dimer, når patienten ikke er i forværring. Dermed får vi en bedre forståelse for det svar prøven giver os – også når patienten er midt i en eksacerbation,” runder Anna Kristensen af.

Emner: KOL

Del artiklen med dine venner