Forsøg: Nyt lægemiddel ser ud til at løfte livskvaliteten for patienter med KOL

Patienter med moderat til svær KOL og hyppige forværringer, som i en undersøgelse fik lægemidlet astegolimab, oplevede en bedre sundhedsrelateret livskvalitet end patienter, der fik placebo.

Medicinen er dog flere år fra at være fremme på markedet for KOL-patienter. Resultaterne stammer fra nemlig et såkaldt fase 2a-forsøg ved navn KOL-ST2OP, som netop er publiceret i The Lancet Respiratory Medicine

Her har forskere undersøgt, hvor sikkert astegolimab er, og hvor godt det virker til at reducere episoder med symptomforværring hos patienter med moderat til svær KOL.

I studiet oplevede de, der fik astegolimab, en reduktion i symptomforværring, selvom den ikke var signifikant sammenlignet med dem, der fik placebo.

"Kommende år bliver spændende tid for KOL-behandling"

”Der er ikke kommet nye behandlinger til KOL i flere år. Dette tidlige forsøg med astegolimab antyder, at vi kan reducere antallet af lungeforværringer, patienterne har og samtidigt forbedre deres livskvalitet. Derfor bliver de kommende år en spændende tid for KOL-forskning og -behandling,” siger Neil Greening, PhD, en af ​​forskerne bag undersøgelsen og lektor ved Institut for Lung Health, University of Leicester og National Institute for Health Research (NIHR) Leicester Biomedical Research Centre.

'ST2' er en receptor på ydersiden af nogle celler, der aktiveres af et stof kaldet interleukin-33 og er blevet forbundet med så forskellige inflammatoriske tilstande som astma, leddegigt og septisk shock. Ved at målrette mod ST2-receptorer mener forskerne, at symptomerne på disse sygdomme kan reduceres. Astegolimab er et fuldt humant antistof designet til at hæmme interleukin-33 (IL-33) i at binde sig til ST2-receptoren.

”Det epitelafledte IL-33 og dets receptor ST2 er impliceret i luftvejsbetændelse og infektion, og at forhindre IL-33 og receptor ST2 i at binde sig til hinanden kan potentielt lette KOL-symptomer ved at reducere den luftvejsbetændelse og infektion, der er til stede hos patienter med sygdommen," siger Neil Greening.

Studiet inkluderede 81 patienter på 40 år eller ældre, som havde en diagnose af moderat til svær KOL, og som havde haft mindst to forværringer i det foregående år. De var enten nuværende rygere eller tidligere rygere og havde røget i mindst 10 år.

Af de 81 patienter fik 42 en injektion under huden af 490 mg astegolimab hver måned i 44 uger. De resterende 33 fik placebo. Injektioner blev udført ved hjælp af en infusionspumpe. Alle blev bedt om at fortsætte med deres igangværende medicin i hele forsøgets varighed.

Undersøgelsens primære formål var at evaluere hyppigheden af ​​moderat til svær opblussen indtil uge 48. Sekundære mål omfattede at vurdere, hvor hyppigt bivirkninger forekom indtil uge 60 for at vurdere sikkerhed, deltagernes sundhedsrelaterede livskvalitet ved brug af Saint George's Respiratory Spørgeskema til KOL (SGRQ-C) og lungefunktion baseret på FEV1. Desuden undersøgte forskerne også antallet af inflammatoriske celler i blod og opspyt.

I forhold til hyppighed af ​​forværringer, fandt forskerne, at den var 22 procent lavere i astegolimab-gruppen end i placebogruppen. Selvom dette ikke repræsenterer en statistisk signifikant reduktion, er det større end det, der tidligere er set med behandlinger rettet mod inflammatoriske signalveje hos patienter med KOL.

Forskerne så også på data fra SGRQ-C og fandt, at den gennemsnitlige forskel mellem astegolimab-gruppen og placebogruppen var -3,3, hvilket indikerer en stigning i sundhedsrelateret livskvalitet blandt dem, der fik astegolimab.

For FEV1 var den gennemsnitlige forskel mellem de to grupper 40 ml, hvilket afspejler en forbedring i lungefunktionen i astegolimab-gruppen.

Forskerne fandt også, at disse fordele var større hos patienter med visse genetiske markører.

”Hos patienter med moderat til svær KOL og en historie med hyppige eksacerbationer, fandt vi, at sammenlignet med placebo havde patienter, der fik astegolimab, en reduktion i hyppigheden af ​​forværringer,” fortalte Chris Brightling, MD, professor i respiratorisk medicin ved University of Leicester og studiets styrmand.

Hyppigheden af ​​bivirkninger var ens mellem de to grupper.

Del artiklen med dine venner