Patienter med astma får mere anti-depressiv behandling end andre danskere

Danske patienter med astma har en potentiel højere risiko for at blive behandlet med antidepressiv medicin end den øvrige danske befolkning.

Det er ikke fordi, der bliver udskrevet få recepter på antidepressiv medicin herhjemme, snarere tværtimod - men selv om Danmark har ligget øverst på listen over lande med flest forbrugere af antidepressiv behandling, blev førsteforfatteren af et studie offentliggjort i tidsskriftet Journal of Asthma and Allergy alligevel overrasket over, at andelen af patienter med astma, som får antidepressiv behandling, er mellem 16 og 22 procent. 

”Undersøgelsen blev til, da vi kiggede vores forskningsdata igennem og bemærkede, at der i kohorten var mange, som ud over deres astmabehandling også tog antidepressiv medicin. Så det undersøgte vi nærmere,” forklarer Kjell E. J. Håkansson, forsker, ph.d.-studerende og læge ved Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.

I undersøgelsen deltog 60.534 danske astmapatienter, der i perioden mellem 2014-2018 var i behandling med inhalationssteroid, og hvoraf 16 procent af de patienter med mild til moderat astma og 22 procent af dem med mulig svær astma fik antidepressiv medicin.

”Når vi kigger på baggrundsbefolkningen, er det blot 10 procent, der er i fast antidepressiv behandling, så forskellen er ret markant,” pointerer Kjell E. J. Håkansson og peger på, at data er justeret for forhold, der kan påvirke udfaldet.

”Selv når vi tager højde for faktorer, der kan have indflydelse på psykiske komorbiditeter, såsom køn, alder, civil status, uddannelse, løn mm., har vi alligevel en odds ratio på mellem 1,40 - 1,55,” lyder det fra forskeren, der gerne peger på, hvilke psykiske problematikker, patientgruppen oplever.

Angst og depression

Oftest udskrives antidepressiv medicin mod enten angst eller depression, hvilket også ofte kan ramme mennesker med astma. Det har fået forskerne til at kigge på, hvorvidt patienternes astmakontrol kan have indflydelse herpå. 

For angst og astma har flere symptomer til fælles - eksempelvis åndenød, søvnproblemer og trykken for brystet, symptomer man ser ved dårlig astmakontrol, som potentielt kan ende med en akut forværring og tilmed kan sende patienten på hospitalet.

”Hvis en patient bruger meget akut-medicin, kan det være markør for, at patienten ikke har det så godt fysisk. Når man ikke har en god astmakontrol, vil det være logisk at slutte, at patienten dermed heller ikke har det psykisk godt, hvis det fysiske helbred går ud over det psykiske, men det kunne vi ikke påvist i vores kohorte,” fortæller Kjell E. J. Håkansson, som ikke fandt statistisk signifikant evidens for øget forbrug af antidepressiv medicin hos astmatikere med et stort forbrug af akut-medicin, eller som har fået prednisolonkure ved akutte forværringer. 

Til gengæld så data andeledes ud, når forskerne kiggede på patienter, der bliver indlagt med astmaforværringer.

”Her kan vi se et stærkt signal for blot en enkelt indlæggelse hos en patient. Der er en ret markant øget risiko for at blive behandlet med antidepressiv medicin - tilmed en statistisk signifikant risiko. Hvis patienten har fået to prednisolonkure, er det meget tæt på at være signifikant, men allerede ved første indlæggelse har patienten en decideret øget risiko for at få en antidepressiv behandling,” fortæller Håkansson.

Mere fokus på angst og depression 

I studiet var astmapatienter, som krævede megen behandling (GINA trin fire og fem) overrepræsenteret blandt dem, der fik antidepressiv behandling, det samme mønster sås blandt patienter, der fik sygdomshæmmende medicin imod halsbrand, refluks mm., blandt disse patienter var 34 procent i aktiv behandling eller havde været i behandling med antidepressiv medicin.

Desuden var brug af ​​langtidsvirkende bronkodilatatorer (beta2-agonister, antimuskarin eller en kombination af disse) mere almindelig hos patienter i antidepressiv behandling, mens der ikke blev set forskelle ved brug af ​​leukotrienreceptorantagonister eller allergimedicin til næsen og antihistaminer.

Ydermere var moderate forværringer mere almindelige hos patienter, der indløste antidepressiva (11 procent mod 6,6 procent), men der blev ikke set nogen signifikant forskel i antallet af eksacerbationer hos patienter der fik antidepressiv medicin og dem, der ikke fik behandlingen. Patienter, der brugte antidepressiva, var mere tilbøjelige til at have oplevet mindst én indlæggelseskrævende forværring (14 procent mod 8,8 procent) og havde en højere forværringsrate end patienter, der ikke blev behandlet med antidepressiva.

”Vi kunne se, at andelen af ​​personer, der blev behandlet med antidepressiv medicin, steg i takt med en astmadiagnose og med sygdommens sværhedsgrad. Derfor bør vi læger have angst og depression i tankerne, når vi behandler patienter med astma. Vi læger er nok lidt dårlige til at stille de mere dybdegående spørgsmål om patientens psykiske helbred, da vi fokuserer meget på lungefunktion og lunge-relaterede symptomer,” understreger Håkansson og minder om, når lægen spørger ind til vejrtrækningen, bør han eller hun have i mente, at det ikke nødvendigvis er lungerne alene, som påvirker vejrtrækningen, psyken kan altså også spille ind, da det er hårdt at leve med en kronisk sygdom.

 

Emner: depression astma Angst

Del artiklen med dine venner