"Nogle af dem, som ligger på sygehuset med forværringer af deres kroniske tilstande, var måske nogle, som godt kunne have været fanget, hvis de havde gået til regelmæssige kontroller,” siger Ulla Møller Weinreich.

Lungelæge: Kroniske lungesyge patienter kan ikke vente længere

Billedet af indlagte patienter, som lungespecialisterne har set igennem pandemien, er anderledes end tidligere. Der er langt flere astmapatienter med forværring, ligesom der har været mange indlagte KOL-patienter med forværring.

Det fortæller Dansk Lungemedicin Selskabs nye frontperson, Ulla Møller Weinreich.

”Vi kan kun gisne om, hvorfor det er sådan, men nogle af dem, som ligger på sygehuset med forværringer af deres kroniske tilstande, var måske nogle, som godt kunne have været fanget, hvis de havde gået til regelmæssige kontroller,” siger hun.

”Vi har eksempelvis set mange indlæggelser for astma exacerbationer (forværringer, red.) - langt flere end vi plejer at se, ligesom der har været mange indlagte med KOL-exacerbationer. Faktisk lignede hele vores sommer nærmest en vinterperiode, og vi kan kun gisne om, hvordan det kan være.”

Ulla Møller Weinreich peger på, at KOL-patienter, som har holdt sig isoleret, mens pandemien toppede, kan have opnået en ny normalflora, som ikke er blevet pirket til, før de bevægede sig ud i sommermånederne, og så har bakterier og vira haft lettere spil.

”Men der er ingen tvivl om, at noget af det mest risikable, man kan som KOL- og astmapatient, er at nå til et tidspunkt i en exacerbation, hvor der er behov for indlæggelse. Det er risky business for patienterne helt personligt, og det er også meget dyrt for samfundet. Derfor er det absolut hverken i patientens eller i sundhedsvæsenets interesse med den udvikling, og det er derfor vi skal have kronikerne tilbage på sporet,” påpeger Weinreich.

Kontrol af kronikerne er også noget, som under pandemien er blivet prioriteret sidst i rækken.

”Vores kroniske lungesyge patienter kan ikke vente længere, og vi er så langt henne i pandemien, at alle i sundhedsvæsenet bliver nødt til at sikre, at kronikerne får den behandling, de har brug for. Selv om meget tyder på, at vi alle er i gang med at blive immuniseret, og pandemien ebber ud, har vi reelt ikke nogen viden om, hvor lang tid den endnu vil vare,” lyder det fra Ulla Møller Weinreich, der dog understreger, at situationen er både logisk og fair i en tid, hvor det akutte har været meget overvældende både i almen praksis og på hospitalerne.

”I en akut situation vil det naturligvis være patientkontrollerne, der bliver prioriteret sidst i rækken, men selv om det sker i en given periode, er perioden efterhånden blevet så lang, at vi er nødt til at prøve at tænke kreativt for også at få plads til de kroniske patienter,” pointerer den nye formand for lungemedicinerne og peger på, at der på flere lungemedicinske afdelinger har været gang i opfindsomheden, så man fortsat kunne lave lungefunktionsmålinger.

”Samtidigt er det også vigtigt at erkende, at der ligger et kæmpe oprydningsarbejde foran os, når pandemien endelig slipper sit tag i os. Lungekronikerne skal ses, og vi skal sikre os, at behandlingen er optimal,” understreger Weinreich.

Ulla Møller Weinreich blev ny formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) sidst i 2021. Hun er klinisk lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, forskningsansvarlig overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, ph.d. og speciallæge i lungemedicin.

Weinreich er valgt for en treårig periode og vil blandt andet bruge tiden på at få de kronisk syge lungepatienter tilbage på sporet, ligesom hun vil arbejde for, at lungemedicin bliver prioriteret i højere grad, når der fordeles midler i sundhedsvæsenet.

Tilbage til normal

På et tidspunkt bliver vi ifølge DLS-formanden nødt til at finde os tilpas i den nye virkelighed. 

”Jeg ved ikke, hvor lang tid, der skal til, før en tilstand bliver normal. Men vi er nu der, hvor vi er nødt til at overveje det. Livet er vel en lang række normaler helt generelt, og sådan er livet i sundhedsvæsenet også. Derfor er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi navigerer i det,” fremhæver formanden, der forventer et stort efterslæb af konsultationer hen over den kommende tid.

”Jeg er spændt på, hvordan man fra politisk hånd vil håndtere det. Der har været mange puljer til at håndtere corona-situationen, så jeg er meget spændt på, om vi ser den samme økonomiske goodwill og får ’efterslæbspuljer’ for at få håndteret vores efterslæb - og det gælder både for mine kirurgiske kolleger, som mangler at operere mange patienter, men sandelig også for at vi kan få gennemgået vores kroniske lungepatienter og få dem tilbage på sporet,” siger Weinreich, der håber, at samarbejde på tværs af specialer også bliver en større del af fremtiden, da mange af de kroniske patienter ikke alene fejler noget i lungerne.

”De kronisk lungesyge er virkelig en gruppe patienter, der kræver et godt blik for, hvordan vi får dem styret igennem alle de skær, de skal igennem. Der er alene en måde, hvorpå man kan forbedre patienternes prognose og mindske deres belastning af sundhedsvæsenet - og det er ved at behandle alle deres komorbiditeter godt,” slår DLS-formanden fast, men understreger samtidigt, at det er tilsvarende vigtigt at sætte fokus på lungemedicinernes styrke i sundhedsvæsenet.

Lungemedicinere på dagsordenen

”Under corona-pandemien har vi vist, at vi er rigtig dygtige til det akutte, ligesom vi også har vist, at vi kan systematisere og optimere cancerudredning. Så måske er det nu, vi skal vise, hvad vi kan for alle de andre patienter, vi også arbejder med. Der er rigtig mange kronisk syge patienter,” understreger Weinreich og peger på, at DLS og lungemedicinere gerne vil fortælle verden, hvad de kan, og hvad de står for.

”For vi står for god og evidensbaseret behandling, der kommer hele vejen omkring patienten – og så står vi for innovation, forskning og udvikling på internationalt niveau. Og vi er tilmed venlige, som min gode kollega ynder at sige,” siger Weinreich og peger på, at covid-19 nok hjulpet landets lungemedicinere lidt til at få deres plads i systemet.

”For når det kommer til at trække vejret, er intensiv-lægerne ret dygtige, men det er vi lungespecialister også. Derfor er det nu, vi skal gøre vores stemme gældende – også i forhold til de beslutningstagere, der fordeler hospitalsmidlerne. For lungemedicin er et område, der virkelig trænger til midler både til forskning og til det daglige arbejde,” slutter den nyvalgte DLS-formand af.

 

 

Emner: astma KOL

Del artiklen med dine venner