”Det er ikke ligetil at sikre den ældre gruppe af KOL-patienter palliativ hjælp. Fra ambulatoriet henvises de til et palliativt team i den specialiserede palliative indsats, hvor pladserne er få og ofte optaget af cancerpatienter," siger Anders Løkke.

Overlæge: Ældre KOL-patienter behandles stedmoderligt i det danske sundhedsvæsen

Den ældre patient med KOL behandles stedmoderligt i det danske sundhedsvæsen – også når det handler om palliation, mener KOL-specialist på Vejle Sygehus, Anders Løkke. Han drømmer om et anderledes solidt og velstruktureret, palliativt samarbejde omkring patienterne.

Ud af landets mere end 400.000 patienter med KOL, vurderes det, at omtrent 50.000 har sygdommen i svær eller meget svær grad. Det er patienter, der ofte har særlige plejebehov eller brug for palliation, hvad enten de bor i egen bolig, plejebolig eller plejehjem. Men den palliative pleje af de mange ældre med KOL lader ifølge overlæge på Medicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle og formand for det nationale KOL-register, Anders Løkke, en del tilbage at drømme om. 

”Det er ikke ligetil at sikre den ældre gruppe af KOL-patienter palliativ hjælp. Fra ambulatoriet henvises de til et palliativt team i den specialiserede palliative indsats, hvor pladserne er få og ofte optaget af cancerpatienter. Derfor er det kun de ”heldige,” som kommer igennem nåleøjet - altså dem som er mest komplekse eller har en problemstilling, der er kompleks at håndtere,” siger han.

Anders Løkke mener, at der helt klart er nogle ressource-udfordringer for de palliative teams.

”Ud af de mange henvisninger er man tvunget til at tage opgaverne fra den tunge ende, og der står cancerpatienterne stadig forrest i køen – desværre,” lyder det fra Anders Løkke, der i samme omgang peger på, at sygehusene årligt oplever 20-30.000 KOL-indlæggelser, hvoraf en del er genindlæggelser.

”Blandt dem er der en væsentlig del, der har behov for palliation i forskellig grad, for man skal huske, at palliation handler om mange ting, det er både at sikre tryghed for patienten og deres pårørende i hverdagen, men det er også at symptomlindre så godt som muligt,” pointerer han. 

Et palliativt drømmescenarie

For nogle år tilbage i Aarhus begyndte man det, som Anders Løkke benævner som noget af et palliativt drømmescenarie for patienter med blandt andet KOL. Man har nogle få steder forsøgt sig med KOL-plejehjem, og Aarhus Kommune har ligeledes startet en rehabiliteringshøjskole, hvor borgere med blandt andet KOL har mulighed for et ophold, hvor de bliver indlogeret som på et hotel. Her træner de om dagen, ligesom der er et socialt miljø for patienterne.

”Folk vil simpelthen ikke hjem derfra, fordi det giver en ekstrem tryghed at være et sted, hvor der er andre, som er i samme båd samtidigt med, at der er en god bemanding. Sådan nogle steder ville ældre patienter med KOL med behov for palliation virkelig have glæde af overalt i landet, for angsten og frygten gør, at de ikke kan lide at være alene. Derfor kan det være en stor hjælp at være et sted, hvor patienterne føler sig trygge og i professionelle hænder,” påpeger overlægen.

Stedmoderlig behandling

Desværre er den oplevelse kun få ældre patienter med KOL forundt, ligesom mulighederne for palliativ pleje i forbindelse med forværringer eller i den sidste tid i livet heller ikke hænger på træerne.

”Ærligt talt behandles den ældre patient med KOL noget stedmoderligt i det danske sundhedsvæsen, der gerne vil tilbyde den nyeste – som ofte også er den dyreste – medicin, men det bliver ofte på bekostning af dem, der ikke råber op. Og ældre med KOL er ikke en patientgruppe, som er kendt for at klage deres nød, snarere tværtimod,” understreger Anders Løkke, der har en fornemmelse af, at samarbejdet mellem kommune, de palliative teams og akut-teams samt KOL-sygeplejersker, de praktiserende læger og lungeambulatorier desværre fungerer lidt ad hoc de fleste steder.

”Der er ikke etableret et fast netværk, og mange steder er det ikke organiseret sådan, at man har samtaler specifikt med palliation for øje - heller ikke i ambulant regi,” fortæller overlægen og fortsætter:

”Drømmescenariet for et godt fungerende palliations-netværk for de ældre patienter med KOL er, at der bliver arrangeret møder mellem hospital, kommune og den praktiserende læge, hvor man diskuterer, hvad der er behov for at få sat i værk for den enkelte patient. Det er naturligvis essentielt, at de værktøjer, man gerne vil benytte, er tilgængelige. Det nytter ikke at tilknytte et akut-team til en patient med KOL, hvis der ikke findes et sådan i kommunen. Derfor er det nødvendigt, at der reelt er en pallette af muligheder at tage af,” siger han.

Mere tid og højere bemanding

Når Anders Løkke får fri snor til at fabulere om det, han gerne så, at KOL-patienter med palliative behov blev tilbudt, løber talen hurtigt:

”Der skulle være sengepladser dedikeret til patientgruppen, ligesom en del ambulatorietider skulle reserveres til, at specialisten kunne tale i ro og mag om palliation med patienten – gerne i tilslutning til et formaliseret møde mellem kommunen, den praktiserende læge og specialisten, så lungelægen får afdækket, hvilke behov patienten reelt har, og hvad mulighederne er,” lyder det fra Anders Løkke, som også drømmer om både mere tid, en højere bemanding og kvalificeret personale, der kan tage sig af patientgruppen.

”Vi skal huske på de mange genindlæggelser, der forekommer blandt ældre KOL-syge. Var en del af de patienter, der indlægges igen og igen, tilknyttet et palliativt team, tror jeg ikke, vi ville se dem så ofte på sygehusene,” påpeger overlægen.

Hospices åbner op

Alligevel er Anders Løkke ikke nedslået, for han oplever, at en ny bevægelse er under opsejling - en bevægelse der varsler om bedre tider for blandt andre de ældre patienter med KOL. De seneste år har Anders Løkke nemlig bemærket, at der så småt er begyndt at ske noget på KOL-området.

”Det er slet, slet ikke nok. Men ser man på muligheden for at komme på hospice, var det for ti år siden umuligt for selv de dårligste patienter med KOL. Dengang var det stort set ikke andre end kræftpatienter, som udelukkende kom på hospice i den sidste tid. I dag kan man også finde patienter, der primært er indlagt til aflastning, ligesom der er nogle enkelte, som ikke har kræft. Så der sker noget, og der er ting, der rykker sig - men det går langsomt, og det rykker ikke sig selv,” siger han, og rammer med sit udsagn lige direkte ned i Sundhedsstyrelsens rapport Anbefalinger for den palliative indsats, hvor målet med anbefalingerne beskrives som: At skabe lighed i adgangen til de palliative behandlingstilbud overalt i landet uanset diagnose. Det er ifølge Anders Løkke en fin tanke, der dog ikke står mål med virkeligheden, som den ser ud nu.

Til gengæld er overlægen opløftet over, at der er blevet etableret et selskab for palliativ medicin, der går lidt på tværs af fagområder, ligesom der er flere læger indenfor lungemedicin, som beskæftiger sig med palliation.

”Fagligt skal der også være en interesse for området. For én ting er, at ressourcerne og midlerne skal være der, men der skal også være nogle, der kan løfte opgaven rent fagligt,” siger Anders Løkke.

 

Artiklen har været bragt i september 2021 i printmagasinet Medicinsk Tidsskrift

Emner: KOL

Del artiklen med dine venner