Første guideline til diagnostik af allergisk lungebetændelse

Lungespecialist Elisabeth Bendstrup har været med i udarbejdelsen af retningslinjerne og mener, at de vil komme patienterne til gode på mere end en måde.

De interstitielle lungesygdomme har fået større fokus de senere år efter introduktionen af antifibrotisk behandling til idiopatisk pulmonal fibrose (IPF). Til gengæld har der ikke været forsket så meget i andre interstitielle lungesygdomme – heller ikke i allergisk alveolitis, hvorfor man ikke tidligere har haft mulighed for at lave en international vejledning til, hvordan allergisk alveolitis bør diagnosticeres. 

De senere år har området fået mere fokus fra specialister, og forskning har frembragt viden om, hvilken greb lungespecialisten bør ty til, når der er mistanke om allergisk alveolitis hos en patient. Og med flere forskningsresultater var grundlaget for en fælles international guideline således lagt.

Non-fibrotisk og fibrotisk

”Det er den første internationale guideline på området, der er lavet. Nogensinde. Den kommer med en ny definition af sygdommen allergisk alveolitis, og den tager fat i begreberne akut og kronisk allergisk alveolitis, som i den nye vejledning bliver ændret til non-fibrotisk og fibrotisk allergisk alveolitis,” lyder det fra overlæge ved Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital og speciallæge i interstitielle lungesygdomme, Elisabeth Bendstrup, som forklarer, hvorfor man har valgt at differentiere mellem de to typer:

”Det der primært er forskellen på non-fibrotisk og fibrotisk allergisk alveolitis - og som er betydende for patienternes sygdomsforløb, prognose og respons på behandlingen - er, om det overvejende er inflammatorisk betændelsesagtigt allergisk alveolitis, patienten har, eller om det er en fibrotisk arvævsdannende allergisk alveolitis.” 

Således kan akut og kronisk allergisk alveolitis betegnes som henholdsvis non-fibrotisk og fibrotisk allergisk alveolitis. 

”Det er faktisk noget nyt, at vi erkender, at der overordnet set er to former for allergisk alveolitis nemlig den fibrotiske og den non-fibrotiske,” pointerer overlæge Bendstrup, som samtidigt peger på, at med den nye sondring mellem de to varianter, vil der ligeledes være forskellige måder at gribe diagnostikken an. 

På baggrund af ny forskning på området har specialisterne fået større indsigt i det radiologiske og patelogiske forandringer, der kan ses ved allergisk alveolitis.

”Der er kommet radiologiske mønstre og termer, som peger på det, der kendetegner allergisk alveolitis. Det betyder, at der er kommet vejledninger for, hvordan man rent radiologisk diagnosticerer allergisk alveolitis,” fortæller overlægen.

Ud over at en vejledning af åbenlyse årsager vil komme patienter, der skal igennem en diagnosticering, til gavn, mener Bendstrup også, at den internationale guideline vil sikre, at området får øget opmærksomhed i den videnskabelige verden og dermed større eksponering udadtil. 

”I 2011 kom den første retningslinje til diagnosticering af IPF. Den var enorm vigtig, fordi vi fik defineret, hvad det reelt var, vi snakkede om, når vi talte om IPF - vi fik nogle diagnostiske kriterier på tværs af landegrænser,” siger Elisabeth Bendstrup og peger på, at den slags sætter skub i forskningen, fordi man pludselig havde en fælles platform at tale ud fra og kunne sammenligne studier fra land til land. 

Derfor er forhåbningen også, at den nye retningslinje skaber en fælles platform for allergisk alveolitis, og at ensartede diagnostiske kriterier vil rykke i forhold til forskning på området.

”Antallet af publikationer om IPF er steget eksponentielt, siden en første vejledning blev publiceret. Den er sidenhen blevet opdateret to gange, så det siger lidt om, hvor meget evidens og forskning retningslinjerne har skabt. Der er kommet penge til forskning, og der er tilmed kommet to nye anti-fibrotiske behandlinger til patienter med IPF - og der er flere behandlinger, som er ved at blive afprøvet,” fortæller Bendstrup begejstret og uddyber: 

”Så snart der er behandlinger indenfor et område, er der også interesse og mulighed for sponsorat og midler fra fonde og firmaer, så man kan komme videre med forskningen. Og det er selvfølgelig det, der er forhåbningen for de patienter, der har allergisk alveolitis. Vi håber, at denne vejledning giver de samme muligheder, at det booster forskningen og dermed også mulighederne for både at få bedre diagnostiske redskaber men bestemt også for at finde bedre behandlinger – alt sammen til gavn for vores patienter.” 

Elisabeth Bendstrup pointerer samtidigt, at vejledningerne skal være med til at kvalificere den udredende diagnostik.

”Det er jo grundlaget for at vide, hvad vi snakker om, så vi kan undersøge og finde bedre behandlingsformer og hjælpe vores patienter bedst muligt,” slutter overlæge Bendstrup af.

Del artiklen med dine venner