Sjældent arvæv opdaget i lungerne hos e-cigaretryger

Forskere, der har studeret en patient med en sjælden lungesygdom kaldet ’hard metal pneumoconiosis’, siger, at sygdommen sandsynligvis var forårsaget af at dampe på e-cigaretter.

Tilstanden pneumokoniose (siderose) skaber et usædvanligt og karakteristisk mønster af skader på lungerne, der blandt andet kan resultere i åndedrætsbesvær. Tilstanden diagnosticeres typisk hos mennesker, der har svejset i mange år, eller som har arbejdet med værktøjsslibning, diamantpolering, fremstillet tandproteser eller lignende, hvor man har inhaleret uorganisk støv, der har deponeret sig i lungerne og medført ændring i lungestrukturen.

Forskerne siger, at denne sag, der er offentliggjort i European Respiratory Journal, er det første kendte tilfælde, hvor sygdommen er blevet knyttet til brug af e-cigaretter. 

Tilfældet blev rapporteret af Kirk Jones MD, klinisk professor i patologi, og Rupal Shah MD, adjunkt i medicin i afdelingen for lunge-, kritisk pleje, allergi og søvnmedicin, begge fra University of California, San Francisco, USA og deres kolleger.

”Pneumokoniose diagnosticeres ved at mikroskopere en prøve af patientens lungevæv. Det har et karakteristisk og usædvanligt udseende, som ikke ses i andre sygdomme. Når vi diagnosticerer det, er vi på udkig efter erhvervsmæssig eksponering for metalstøv eller damp, normalt kobolt, som årsag til sygdommen. Men den aktuelle patient havde ikke været eksponeret for hårdt metal, så vi identificerede brugen af e-cigaretter som mulig årsag,” forklarede professor Jones.

Pneumokoniose får beskadigede lungeceller til at indkapsle andre celler og danne 'kæmpe' celler, der kan ses tydeligt under et mikroskop. Det kan resultere i permanent ardannelse i patientens lunger med symptomer som åndedrætsbesvær og kronisk hoste. Ardannelse kan ikke helbredes, selvom nogle patienter kan have en mild forbedring, hvis udsættelsen for de uorganiske støvpartikler ophører, og de behandles med steroider.

Da forskerne testede patientens e-cigaret, der blev brugt med cannabis, fandt de kobolt i den damp, apparatet frigav, samt andre giftige metaller, nemlig nikkel, aluminium, mangan, bly og krom. 

Emner: rygning e-cigaretter

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift