”Jeg er sikker på, at jeg er en af dem, der får det bedre efter operationen. Det vil jeg være. Jeg drømmer om at gå lange ture med min mand igen og om at kunne deltage i nogle af de mange arrangementer, jeg længe har takket nej til," siger Kirsten Drehn-Knudsen.

På torsdag skal Kirsten opereres for KOL

Der er gået lang tid mellem, at Kirsten Drehn-Knudsen fik sin KOL-diagnose og til, at hun blev godkendt til en lungevolumenreducerende operation. Temmelig lang tid i hendes optik. Ventetiden har været vanskelig, for der er ikke meget energi tilbage efter fyraften. Samtidigt har mange tanker og angst fyldt en del i ventetiden. 

66-årige Kirsten Drehn-Knudsen har KOL. Svær KOL. Det betyder, hun har vanskeligt ved at passe sine gøremål i villaen hjemme i Albertslund. For selv om hun stadig er på arbejdsmarkedet, er der ikke mange kræfter at rutte med, når hun kommer hjem fra jobbet. Det er småt med energi og overskud. Og med luft. Den besværede vejrtrækning er en konstant påmindelse om, at alt ikke er, som det bør være. 

Tilbage i 2010 blev Kirsten Drehn-Knudsen så syg med lungebetændelse, at hun blev indlagt. På Glostrup Hospital fik hun besked om, at hun havde en meget dårlig lungefunktion. Ved det efterfølgende tjek-up hos sin praktiserende læge, fik Kirsten samtidigt diagnosen KOL. 

”I virkeligheden har jeg nok haft KOL en del længere end det. For jeg hostede meget i årene før, at jeg blev diagnosticeret, ligesom jeg havde en hel del åndenød. Men jeg slog det hen og tænkte, at jeg røg for meget og dyrkede for lidt motion,” fortæller Kirsten Drehn-Knudsen, der senere i 2010 lagde cigaretterne på hylden. Herefter inhalerede hun kun medicin for at holde en sygdom i ave, der bare bevæger sig i én retning.

”I dag har jeg svær KOL, emfysem og en lungekapacitet på bare 35 procent,” siger Kirsten Drehn-Knudsen, som trods sygdommen arbejder 33 timer ugentligt på et rehabiliteringscenter. Men det er med hiv og sving, at hun har klaret sig igennem de seneste par måneder, og derfor ser hun frem til den lungevolumenreducerende operation, hun skal igennem på torsdag, 13. februar.

Først gik henvisningen i vasken, men så …

Der er mange kriterier, som skal opfyldes, før specialisten på lungeambulatoriet kan henvise patienten videre til en lungevolumenreducerende operation på Thoraxkirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

”Jeg gik til kontrol for min KOL på Lungeambulatoriet på Hvidovre Hospital. Det var også derude, jeg bad om at komme i betragtning til en lungereducerende operation. Det var min egen idé. Derefter fik jeg lavet forskellige forundersøgelser såsom spirometri, en udvidet lungefunktionstest samt scanning af mine lunger,” lyder det fra Kirsten Drehn-Knudsen, der i første omgang blev skuffet over udfaldet:

”Det viste det sig, at jeg ikke var egnet til operation, fordi min residualvolumen (den mængde luft, der står tilbage i lungerne efter en udånding, red.) var for lille,” forklarer Kirsten Drehn-Knudsen og peger på, at man på afdelingen var ved at teste et nyt system, som ifølge Kirsten Drehn-Knudsen var årsag til, at de første svar, hun fik, var forkerte.

”Heldigvis kaldte overlægen mig ind til endnu en undersøgelse. Den foregik på den gammeldags facon, og så var udfaldet heldigvis et andet,” siger hun og indrømmer, at hun ikke alene blev overrasket efter den første udmelding, men også var utrolig nedtrykt.

”Jeg var fuldstændig ødelagt. For jeg anså faktisk mig selv som den ideelle kandidat til den operation, da jeg lider af emfysem, men hverken hoster eller producerer slim – til gengæld har jeg frygtelig meget åndenød.”

Kirsten Drehn-Knudsen fortæller videre, at ventetiden på svar fra de forskellige afdelinger har været meget lang og nærmest uudholdelig. 

”Det har været en meget, meget, meget lang proces, og derfor er jeg så parat til operationen, som man kan være,” siger Kirsten Drehn-Knudsen, der i ventetiden har haft angstanfald – noget hun ikke tidligere har oplevet. 

Usikkerhed og angstanfald

”Det begyndte i julen, da jeg var syg med lungebetændelse. Det i sig selv giver en del åndedrætsbesvær hos en KOL-syg som mig. Men en aften tog åndenøden pludselig til, og jeg kunne simpelthen ikke få vejret og panikkede en del. Heldigvis endte jeg til sidst med at finde roen indeni,” lyder det fra Kirsten Drehn-Knudsen, der efterfølgende også har haft et angstanfald på en parkeringsplads. Samtidigt sidder følelserne udenpå tøjet en del af tiden. 

”Jeg har fået en ny form for følsomhed, hvor jeg ikke har langt til tårer og tanker, som tårner sig op. Jeg er bekymret for operationen, for hvad resultatet bliver. Bekymret for, om jeg får det bedre efter indgrebet.”

Kirsten Drehn-Knudsens stemme knækker over et øjeblik, inden hun rømmer sig og proklamerer, at hun nu har tænkt sig at sætte baren højt. 

”Jeg er sikker på, at jeg er en af dem, der får det bedre efter operationen. Det vil jeg være. Jeg drømmer om at gå lange ture med min mand igen og om at kunne deltage i nogle af de mange arrangementer, jeg længe har takket nej til. Jeg håber på at kunne komme i haven igen. Og på at fungere bedre i hverdagen. Jeg drømmer ganske enkelt om at få min livskvalitet igen,” siger hun.

 

Kirsten Drehn-Knudsen er blogger på Propatienter og fortæller løbende om sin hverdag og sin sygdom. Læs hendes blogs ved at klikke HER.

 

Relateret artikel

 

Fakta om VATS-lungevolumenreduktion (LVRK)

  • VATS står for video-assisted thoracic surgery – det vil sige en kikkertoperation, hvor der føres en kikkert ind gennem et lille hul mellem ribbenene.
  • LVRK er en forkortelse for lunge-volumen-reduktions-kirurgi. Med andre ord fjerner man dårligt væv i den hyperinflaterede lunge for at optimere patientens vejtrækning.
  • Inden indgrebet fjernes hår i armhulen og på brystkassen på den side, hvor indgrebet skal foregå.
  • Operationen foregår i fuld bedøvelse.
  • Sidst i operationen lægges et til to dræn, som leder væske og luft fra evt. utætheder i lungevævet væk fra brystkassen, og som hjælper lungen med at folde sig ud igen.
  • Desuden lægger kirurgen et smertedræn, som indeholder lokalbedøvelse, der virker i området, hvor patienten er opereret.
  • De tre operationshuller, kirurgen opererer igennem, sys med selvopløsende tråd, mens hullerne til dræn lukkes med tråde, der skal fjernes.
  • Efter operationen vækkes patienten langsomt med mindst muligt gene for lungerne.
  • Der er oftest smerte i begyndelsen, men det smertedækkes.
  • Generelt opereres patienter over 75 år ikke, fordi lungevævet er for skrøbeligt, helingen er for dårlig, og der opstår for mange komplikationer.

 

Inklusionskriterier for at komme i betragtning til operation

  • Alder 40-75 år
  • Emfysem med hyperinflation
  • FEV1 20-45 procent
  • TLC ≥ 125 procent
  • RV ≥ 200 procent
  • DLCO > 20 procent
  • Dyspnø-MRC-grad 3-5
  • Samt ingen uafklarede infiltrater ved CT-undersøgelse inden for 3 mdr.
  • Optimal medicinsk behandling inkl. rehabilitering og evt. ilt
 
 
Fakta om Bronkoskopisk lungevolumenreduktion med ventiler (BLVR-teknikken)

Ud over den kirurgiske volumenreducerende lungeoperation udføres der en tilsvarende operation, som sker ved hjælp af bronkoskopi. Indgrebet laves ved hjælp af et bronkoskop - en kikkert med et fiberoptisk kamera – som kirurgen fører ned i luftvejene gennem mund eller næse, mens patienten er fuld bedøvet eller i en let sovende tilstand i lokalbedøvelse.
 
Målet ved bronkoskopisk er at fjerne eller aflukke de hyperinflaterede områder af lungerne for opnå sammenfald og lufttomt lungevæv. Operationen, der er mindre invasiv end den tilsvarende kirurgiske, mindsker potentielt patientens åndenød ved aktivitet.
 
De to til fem ventiler sættes ind der, hvor patientens lungelapper er ”overfyldt” med luft, som patienten har svært ved at komme af med. Ventilen sikrer, at luft og sekret bliver tømt ud fra lungelappen og forhindrer, at ny luft kommer ind. Derfor vil lungelappens volumen mindskes, hvilket giver plads til at lungens raskere lapper kan udvide sig. I samme ombæring bliver der mere plads i brystkassen, hvilket tager noget af det tidligere tryk af dén og mellemgulvsmuskulaturen, der således får bedre mulighed for at fungere.
 
Michael Perch, overlæge og leder af Rigshospitalets afdeling for lungetransplantationer, har foretaget flere volumenreducerende operationer ved hjælp af bronkoskop, og han peger på, at mange af de emfysemramte KOL-patienter efterfølgende har god effekt af operationen:
 
”Det ser ud til, at omtrent 75 procent oplever en eller anden form for bedring efter behandling med ventil eller kirurgi, og det, synes jeg, er en meget god statistik.”
 
Den bronkoskopiske lungevolumenreduktion foretages på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Aalborg UH Syd og OUH Odense Universitetshospital.

Emner: KOL sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift