”Studiet, der har fokus på børn og unge med diagnosticeret astma, viser, at hvis en astmatiker opholder sig i samme rum eller i en bil med nogle, der damper på en e-cigaret, er der 27 procent større risiko for at opleve en forværring i ens astma. Og det er ganske foruroligende,” siger Charlotta Pisinger.

Overlæge advarer: Folk med dårlige lunger skal ikke være i samme rum som rygere af e-cigaretter

Ny forskning fra USA viser, at det som passiv ryger kan være sundhedsskadeligt at inhalere dampe fra en e-cigaret. Særligt mennesker med astma er udsatte.

Lige som det er sundhedsskadeligt at blive udsat for passiv cigaretrygning, ser der ligeledes ud til at være risiko ved passivt at inhalere dampen fra e-cigaretter, særligt hvis man har astma. Det viser en omfattende amerikansk undersøgelse, som får den danske forsker Charlotta Pisinger på barrikaderne for at advare børn og unge mod at opholde sig nær den skadelige damp fra e-cigaretterne.

”Studiet, der har fokus på børn og unge med diagnosticeret astma, viser, at hvis en astmatiker opholder sig i samme rum eller i en bil med nogle, der damper på en e-cigaret, er der 27 procent større risiko for at opleve en forværring i ens astma. Og det er ganske foruroligende,” lyder det fra Charlotta Pisinger, klinisk professor i tobaksforebyggelse på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Professoren mener, at undersøgelsens resultater, der er offentliggjort i tidsskriftet Chest Journal, godt kan konverteres til danske forhold, hvor der er mange, som damper på e-cigaretter - også blandt de helt unge.

”Jeg mener, det er relevant at informere om, at hvis man har astma, KOL eller generelt dårlige lunger, bør man ikke være i lokaler, hvor der bliver dampet – præcis som man ikke bør opholde sig i samme rum som rygere. For lungerne har ganske enkelt ikke godt af dampen fra e-cigaretterne,” forklarer Pisinger, som peger på, at det kræver mere forskning på området, før man kan lave generelle anbefalinger om, at folk med dårlige lunger bør holde sig fra e-cigaretter både som rygere og i forbindelse med passiv rygning.

Kigger man på indholdet i e-cigaretterne, er der ifølge professoren meget, der taler for, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man som astmapatient begynder at pulse løs på en elektrisk cigaret. 

”Hovedbestanddelen i e-cigaretter er propylenglycol og glycerin, der eksempelvis også bruges som opløsningsmiddel i medicin og til teaterrøg,” fortæller Pisinger, der kender til flere teateransatte, som har droppet jobbet, fordi deres lunger ganske enkelt ikke kunne tåle at arbejde i røgen. 

Også tidligere dyreforsøg peger på, at damp fra e-cigaretter er skadelig. Det er påvist at musse- og rottefostre, som udsættes for damp før fødslen, kommer til verden med nedsat vækst i lungerne, ligesom man har konstateret, at voksne mus, som udsættes for damp i kortere tid, får luftvejsinfektion og et ringere forsvar overfor bakterier og virus i lungerne, ligesom de har nedsat lungefunktion samt en højere dødelighed, når de udsættes for virus.

”Når man udsatte dyrene for e-cigaretdampe over en længere periode, udviklede de astma og celleforandringer. Så dyreforsøgene understøtter, at dampene fra e-cigaretterne både er irriterende og toksiske for lunger,” uddyber Pisinger.

Et gennemarbejdet studie 

Med afsæt i de tidligere dyreforsøg er professoren ikke sen til at anerkende det amerikanske studie, der ifølge hende er blandt de første, som kigger på, hvad passiv dampning betyder for børn og unge med lungesymptomer – og netop den målgruppe er ifølge Pisinger vigtig at sætte fokus på.

”Børn og unge er dem, der har de sarteste luftveje og samtidigt dem, som har svært ved at sige fra overfor både voksne og deres venner,” påpeger professoren, som har flere rosende ord til den amerikanske undersøgelse.

”Det er en unik, velgennemført undersøgelse, som undersøger effekten af passiv dampning fra e-cigaretter. Samtidigt er det en stor højkvalitetsundersøgelse med mere end 10.000 børn og unge fra 67 amter i Florida - kun tre skoler deltager ikke,” pointerer Charlotta Pisinger, som samtidigt peger på, at forskerne har lavet en meget systematisk dataindsamling, der peger i en og samme retning.

”Dampning er ikke godt for de unge lunger. Undersøgelsen har taget højde for andre faktorer, der kan irritere lungerne, som børn og unges egne og deres forældres rygevaner samt udsættelsen for passiv tobaksrøg fra almindelige cigaretter, men også andre faktorer såsom børnenes oprindelse, forældrenes uddannelse, boligsituation mm.,” forklarer Pisinger og fortsætter:

”På trods af, at man har korrigeret for de forskellige faktorer, der kunne forklare, at nogle havde flere astmaanfald end andre, er der 27 procent øget risiko for at få et anfald, når man er udsat for dampene. Og det er meget,” slutter Charlotta Pisinger.

Emner: astma

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift