Børn med astma tager kortere uddannelser

Der er en større risiko for, at man ikke bliver færdig med sin uddannelse, hvis man lider af astma. Det viser ny forskning, der blev præsenteret på lungelægernes kongres, ERS 2018, i Paris.

Her peger forskere bag studiet på, at mennesker, der har døjet med vedvarende astma siden barndommen, er mere tilbøjelige til at stoppe skolegangen ved det 16. år. Og de, der klarer sig igennem til universitetet, har større risiko for at droppe tidligt ud at deres studie. 

Forskerne bag undersøgelsen fortalte på ERS 2018, at resultaterne tyder på, at børn med astma er dårligere stillede under deres uddannelse og i deres fremtidige arbejde.

Forskningen blev præsenteret af dr. Christian Schyllert, kliniker ved Karolinska Universitetshospitalet i Stockholm og ph.d.-studerende ved Umeå Universitet. Han forklarede:

”Astma er en af ​​de mest almindelige kroniske sygdomme blandt børn, og vi ved, at astma kan forstyrre det daglige liv og påvirke barnets deltagelse i skolen. Men vi ved meget lidt om den indvirkning, som astma i barndommen har på det efterfølgende liv som voksen.”

Forskningen var baseret på børn fra tre distrikter i Sverige. I 1996 blev alle børn i alderen mellem syv og otte år inviteret til at deltage i studiet, og 97 procent takkede ja. Deltagerne blev fulgt op i alderen 11-12, 19 og 27-28 år. I 2015 var forskerne stadig i kontakt med 2.291 (59 procent) af deltagerne. 

I begyndelsen af ​​undersøgelsen, og ved hver opfølgning, noterede forskerne, om børnene havde astma. Det blev noteret såfremt børnene var blevet diagnosticeret af en læge, havde haft hvæsende vejrtrækninger eller havde taget astmamedicin i de foregående 12 måneder. Børn blev anset for at have ”tidlig debuterende, vedvarende astma”, hvis de blev diagnosticeret før deres 12. år og stadig havde astma som 19 årige. 

Astmatikere ligger lavere på den socioøkonomiske rangstige

Forskere sammenlignede derefter disse oplysninger med data om, hvornår børnene forlod deres uddannelse og hvilke erhverv de senere bestred.

Analysen viste, at børn, der havde tidlig debuterende, vedvarende astma, var tre en halv gange mere tilbøjelige end børn uden astma til at forlade skolen i en alder af 16 år - kun med grunduddannelse som følge. De var også dobbelt så tilbøjelige til at droppe ud af universitetet, inden de havde gennemførte de første tre års studier.

”Denne undersøgelse tyder på, at børn, der diagnosticeres med astma som unge og fortsat lider af sygdommen, når de vokser op, har ringere muligheder, når det handler om deres uddannelse og deres fremtidige job,” forklarer Dr. Schyllert og fortsætter:

”Vi kan ikke præcis ud fra dette studie fortælle, hvorfor det er sådan, men anden forskning tyder på, at børn med astma er oftere fraværende fra skole. Det kan også være fordi, at mennesker med dårligt kontrollerede symptomer er mindre tilbøjelige til at gå ind i bestemte erhverv, særligt dem, der kræver udholdenhed, eller job hvor de kan blive udsat for noget, der generer deres astma, såsom støv eller dampe.” 

Dr. Schyllert og hans kolleger vil fortsætte med at studere forbindelsen mellem astma og socioøkonomisk status. Han håber at kunne følge op på den samme gruppe om yderligere ti år, når deltagerne er blevet 35 år gamle. Han vil også gerne studere en lignende kohorte, som er født ti år senere for at se, om der har været ændringer i den mellemliggende tid, der har effekt på resultaterne.

Svært for teenagere er være velbehandlede

Men en ting er at være en 35-årig medborger, en anden er at leve livet som teenager. Om det siger Dr. Schyllert:

”Selvom astma effektivt kan behandles med indhalerede lægemidler, som eksempelvis kortikosteroider og bronchodilatorer, kan det være svært at holde sig til et givent behandlingssystem, især for teenagere.”

Samtidigt peger han på, at indtil man ved mere om, hvorfor astma i barndommen ender med at påvirke uddannelse og jobmuligheder, er hovedbudskabet, at forældre bør sikre, at deres børn overholder deres foreskrevne astmabehandlinger, og såfremt podernes symptomer ikke er under kontrol, er det essentielt at tale med en læge og få styr på dem.

Emner: ers18

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift