”PROPA har altid haft screening øverst på ønskesedlen, og der er mig bekendt ikke andre patientforeninger, der nærmest bevidst søger at undergrave deres egne fageksperter. PROPA må lære at lytte til og acceptere den videnskabelige evidens, selvom jeg da også sagtens kan forstå, at man som patient ønsker sig det, som man tror er det bedst mulige,” siger Michael Borre. Foto: Jesper Balleby

Professor: Patientforening forsøger nærmest bevidst at undergrave deres egne fageksperter

Professorer i urologi, Michael Borre, afviser patientforeningen PROPA´s kritik af Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for borgere, der møder op til almen praksis med vandladningsproblemer.

”Jeg kan godt forstå, at det kan være svært som praktiserende læge at skulle afvise patientens ønske om en PSA-test med risiko for, at samme patient på et senere tidspunkt kan få stillet den meget hyppige diagnose prostatakræft,” siger Michael Borre, professor i Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital samt formand for Dansk Prostata Cancer Gruppe (DAPROCA) og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk). Han er som formand for DAPROCA en af tovholderne på det nye pakkeforløb for prostatakræft, hvoraf det fremgår, at vandladningssymptomer ikke længere skal føre til PSA-test hos den praktiserende læge.

”Med de foreliggende anbefalinger kan man i den forbindelse nu roligt henvise til fagekspertisen,” tilføjer han.

Patientforeningen PROPA har dog i et åbent brev til sundhedsminister Magnus Heunicke kaldt det nye henvisningspapir, som i forbindelse med pakkeforløbet går ud til praktiserende læger, for ”en potentiel katastrofe”.

”Vi harcelerer over, at vejen ind i systemet fra almen praksis er blevet gjort sværere,” har Svend Erik Bodi fra PROPAs sundhedsudvalg udtalt til Medicinsk Tidsskrift.

Men Michael Borre forsvarer det nye pakkeforløb, inklusiv den reducerede mulighed for henvisning fra primær til sekundær sektor.

Der findes ingen evidens for en sammenhæng mellem aldersbetinget vandladningsgener (LUTS) og tidlig, helbredelig prostatakræft, hvorfor LUTS i praksis ikke automatisk bør udredes med en PSA-test, fastholder Michael Borre.

Borre: PROPA søger ikke dialog med fageksperterne

PROPA gør sig også til talsmænd for, at når der er konstateret et forhøjet PSA hos praktiserende læge, bør patienten MR-scannes, så man kan undgå overdiagnosticering. Michael Borre er dog ikke overbevist.

”MR-scanning ved forhøjet PSA-værdi forbedrer oplagt selektionen af egnede patienter i forhold til PSA-undersøgelse alene, men det er trods lovende takter aldrig vist, at screening med MR-test, ligesom PSA-screening alene, vil gøre mere gavn end skade i den brede befolkning,” siger Michael Borre. 

Som formand for DAPROCA inviterede han PROPA til et fælles forståelsesmøde i foråret. Michael Borre vurderer, at dette var en medårsag til, at PROPA, som deltog i Sundhedsstyrelsens arbejde med det opdaterede pakkeforløb, indledningsvis accepterede de nye anbefalinger. PROPA var repræsenteret i arbejdet med de nye retningslinjer sammen med repræsentanter fra bl.a. regioner, faglige selskaber, herunder Michael Borre, og almen praksis.

Aktuelt går PROPA nu både til sundhedsministeren og til Kræftens Bekæmpelse for at få politisk opbakning til, hvad Michael Borre omtaler som en ‘quick fix-løsning’ til screening af 50-årige mænd, har professoren erfaret. ”Dialogen med fageksperterne søges ikke, da det åbenlyst ikke er en evidensbaseret løsning, man søger,” siger han. 

”PROPA har altid haft screening øverst på ønskesedlen, og der er mig bekendt ikke andre patientforeninger, der nærmest bevidst søger at undergrave deres egne fageksperter. PROPA må lære at lytte til og acceptere den videnskabelige evidens, selvom jeg da også sagtens kan forstå, at man som patient ønsker sig det, som man tror er det bedst mulige,” siger Michael Borre.

”Det er svært at forklare, at tidlig opsporing ikke altid er af det gode, men i virkeligheden kan skade. Konflikten omkring PSA-testning, tidlig opsporing og screening mellem læger og patienter plejer desværre at starte på ny, hver gang PROPA får en ny formand,” oplever Michael Borre. ”Men vi får som regel undervejs talt os lidt ind på hinanden hen ad vejen,” tilføjer han dog.

Man kan ikke sammenligne prostatakræft med brystkræft

PROPA henviser over for Medicinsk Tidsskrift til amerikansk forskning, der sporer en stigning i tilfælde af avanceret prostatakræft, efter at man har udfaset PSA-tests. 

Patientforeningen tilføjer, at European Association of Urology er på vej med retningslinjer for tidlig opsporing, der er i sync med PROPA’s holdninger.

”Data kan være svære at tolke, ligesom der ofte går følelser og politik i det,” svarer Michael Borre, når man præsenterer ham for disse referencer. ”Der findes nogle meget toneangivende, lidt rabiate screeningsfortalere i EU, som skubber kraftigt på screeningsvognen. Men vi har altså ikke data, der understøtter gevinsten ved screening – tværtimod. Som også påpeget af PROPA gik man i USA - grundet en overordnet skade - bort fra tidligere anbefaling om PSA-screening. Der er amerikanske evidensbaserede analyser, som klart argumenterer imod og fraråder at genoptage screeningen under de aktuelle forhold.”

Professoren stiller sig også undrende over for måden, PROPA henviser til kvinders mulighed for brystkræftscreening i deres kampagnevirksomhed og sætter lighedstegn mellem bryst- og prostatakræft.  

”Bryst- og prostatakræft er til trods for flere ligheder to vidt forskellige kræftsygdomme, så man kan ikke her udbede sig en eller anden for retfærdig ligestilling kønnene imellem, som PROPA advokerer for, det er lidt noget sludder. Man skal virkelig have bevisførelsen i orden for at indføre et screeningsprogram, og skønt dette er tilfældet ved brystkræftscreening, er der også stadig af og til røster, som ikke er helt enige her,” tilføjer Michael Borre.

Mærkeligt købmandsregnestykke

“Vedligeholdelsesbehandling koster omkring 30.000 kr. om måneden, så det vil være langt mere økonomisk at helbrede. Det er for sent at handle, når kræften har bredt sig,” har PROPA også udtalt. 

De svært syge koster ganske rigtig mange penge, medgiver Michael Borre, men det bliver ifølge professoren et mærkeligt købmandsregnestykke, når man siger, at man ved øget testaktivitet kan fjerne uhelbredelig kræftsygdom – hvilket jo også ses hos brystkræftramte.

”Kræftsygdom udvikler og spreder sig desværre ikke altid på en fastlagt og forudsigelig måde. Hos mange har sygdommen spredt sig meget tidligt, for først senere at give sig til kende og derfor uden gavn af screening,” siger Michael Borre.

Han tilføjer, at de netop opdaterede SST-anbefalinger blot er en præcisering af de allerede gældende DAPROCA-retningslinjer.

 To grupper, der begge vil det bedste

På Herlev og Gentofte Hospital sidder en anden ekspert og professor med stor indsigt i prostatakræft, nemlig Mikkel Fode fra Urologisk Afdeling. Han har ikke været med til at forfatte de nye retningslinjer, men han har bemærket den ret stærke sprogbrug fra PROPA’s side.

”Dybest set handler det om, at vi skal gøre mere gavn end skade, og det er selvfølgelig et spørgsmål om to grupper, der begge vil det bedste ” siger Mikkel Fode. "Hvis jeg som udenforstående skal give et bud på, hvorfor der er så stor uenighed mellem ekspertgruppen og patientforeningen, så er min vurdering, at det i høj grad er et spørgsmål om perspektiv.”

I forhold til overordnet screening viser tal fra et europæisk screeningsstudie, at prostatacancerdødeligheden faktisk kan reduceres, siger professoren. Men det er nødvendigt at screene 570 mænd og at diagnosticere 18 med kræft for at redde et liv.

”Ved PSA-screening vil en stor gruppe mænd derfor opleve at få målt et falsk forhøjet PSA-tal, som vil skabe bekymring. Det kan også give anledning til yderligere undersøgelser og komplikationer," siger Mikkel Fode, der også gerne vil sætte fokus på det psykiske og livskvaliteten.

"Endelig vil alle de mænd, der bliver diagnosticeret med kræft, opleve en stor psykisk belastning og flere af dem vil ende med behandlinger, der blandet andet går ud over seksualitet og vandladning. Spørgsmålet er, om det er prisen værd i forhold til de liv, man redder. I retningslinjerne har man fokus på den samlede gruppe, der ville skulle screenes, og her er vurderingen, at skaden, der påføres, er for stor. Imens har patientforeningen fokus specifikt på de mænd, der vil få fordel af at blive diagnosticeret tidligt, og derfor har de en anden holdning. Hvad MR-scanning af prostata angår, er det muligt, at billedet vil ændre sig i fremtiden, men jeg er enig i, at der ikke er forskning nok bag det endnu," siger Mikkel Fode.

Også Herlev-professoren mener, det er et klart fremskridt, at man har fjernet PSA-testen hos mænd med vandladningsproblemer. ”Der er nemlig ikke vist nogen sammenhæng mellem den slags problemer og prostatacancer. Tværtimod vil specifik screening i den gruppe øge overdiagnostiseringen, fordi vandladningsgener og godartede forstørrelser af prostata også kan give PSA-forhøjelser," siger Mikkel Fode. 

Sundhedsstyrelsen har givet det nye pakkeforløb implementeringsfrist fra september måned.

 

Relaterede artikler

 

 

Emner: prostatakræft

Del artiklen med dine venner