Lægerne var skeptiske overfor prostatakræft-behandling i Tyskland. Men nu er skepsissen forstummet

ASCO: Danske kræftlæger har med skepsis kunnet se hårdt ramte prostatakræftpatienter tage til Tyskland for at forsøge med en ny type målrettet stråleterapi. Men nu viser forskning, fremlangt på den amerikanske kræftkongres ASCO 2021, at behandlingen har beviselig effekt. 

Den nye type målrettet stråleterapi, eller rettere stråle-ligand-terapi, øger nemlig overlevelsen betydeligt hos meget syge mænd med prostatakræft sammenlignet med standardbehandling alene. Det gælder hårdt ramte mænd, hvis kræft har bredt sig og er kastrationsresistente.

Studiet har som det første fase III-studie VISION undersøgt et nyt lægemiddel med det ikke særlig mundrette navn ¹⁷⁷Lu-PSMA-617, og resultaterne er overbevisende, fortæller professor Andreas Røder, som vurderer, at de peger mod, at behandlingen i fremtiden kan blive et nyt redskab mod kastrationsresistent prostatakræft med metastaser.

”Det giver en forlænget overlevelse, og det er patienter, som er meget syge og har meget få behandlinger tilbage af de godkendte. Så ud fra resultaterne her er der ingen tvivl om, at lægemidlet har sin plads i behandlingen af denne patientgruppe,” siger Andreas Røder, leder af Copenhagen Prostate Cancer Center og professor i urologi på Københavns Universitet. Han har selv bidraget til studiet. 

Stråleterapi som indsprøjtning

¹⁷⁷Lu-PSMA-617 er en radioaktiv kemisk forbindelse, der injiceres i blodbanen og binder sig til prostatakræftceller, der udtrykker prostata-specifikt membranantigen (PSMA). 

PSMA er umiddelbart et attraktivt behandlingsmål ved prostatakræft, da antigenet i høj grad er udtrykt på prostatakræftcellernes overflade hos ca. 80 procent af patienterne. Det gælder også i metastaserne. Den radioaktive kilde, som bliver transporteret til kræftcellerne er ¹⁷⁷lutetium.

Ved at tilføje ​​¹⁷⁷Lu-PSMA-617 til standardbehandlingen opnåede patienterne i VISION-studiet også en signifikant længere periode uden forværring sammenlignet med standardbehandling alene (8,7 måneder mod 3,4 måneder). Samlet overlevelse blev ligesådan forbedret signifikant med en median på 15,3 måneder versus 11,3 måneder. 

Behandlingen har egentlig været tilgængelig for de danske patienter, der havde mulighed for at tage til f.eks. Tyskland og betale for den. Og dem har der også været nogle af, fortæller Andreas Røder, men det var altså før, at der var offentliggjort resultater fra et fase III-studie, som demonstrerer det nye lægemiddels effekt på overlevelse. 

”Patienter har i stor stil allerede været interesseret i den her behandling. Vi har haft flere patienter, som er taget til Tyskland for behandlingen. Men vi har været skeptiske, om det nu også havde en effekt. Derfor har vi været ret spændte på resultatet her, og så er det samtidig glædeligt at se, at der faktisk er en væsentlig overlevelsesgevinst. Det er ikke revolutionerende, men det er positivt,” siger Andreas Røder. 

Ældre behandling vil udgå af klinikken

Behandlingsformen er på sin vis ny, da det er første gang, at man har et stråle-ligand-præparat, som rammer sygdommen bredt, uanset hvor den finder sig i kroppen. Den tager dog udgangspunkt i en ældre behandlingsmetode, hvor det først var strontium, sidenhen radium, der var den radioaktive kilde.

”Den radium-baseret ligand er et godt valg, hvis patienten har knoglemetastaser, da lægemidlet har en stærk binding til calcium, men man må ikke få den, hvis man har lever- eller lungemetastaser. Den nye lutetium-behandling har effekt på prostatakræftcellerne globalt og kan bruges, uanset hvor metastaserne sidder. Så jeg tror, at den på sigt vil overtage pladsen for radium-ligand-behandlingen,” siger Andreas Røder. 

Den præcise bivirkningsprofil stadig uvis

PSMA er et godt behandlingsmål, da PSMA er udtrykt i høj grad i prostatakræftceller, men antigenet findes også i spytkirtler, og derfor er der en risiko for, at de bliver ødelagt af behandlingen, forklarer Andreas Røder.

”For nogle få procent af patienterne kan det betyde, at de mister deres spytproduktion, så de får så tør mund, at de begynder at få huller i tænderne. Det er en alvorlig komplikation, som ikke fremgår fra data i abstraktet” siger Andreas Røder. 

I abstraktet står der, at behandlingsinducerede bivirkninger af høj grad blev set hos 52,7 procent af patienterne i ¹⁷⁷Lu-PSMA-617-armen sammenlignet med 38,0 procent hos dem, der kun fik standardbehandling. Der var dog ingen uventede sikkerhedssignaler, melder forskerne. 

Der er nok en plads til behandlingen, da patientgruppen ikke har mange andre valgmuligheder lige nu, vurderer Andreas Røder. 

”Principielt er der tale om en meget stor patientgruppe, der kan få den her behandling, med en forlænget levetid på fire måneder. Det bliver svært at komme udenom. Men det kommer selvfølgelig også an på prisen på præparatet, om det i sidste ende bliver anbefalet,” siger Andreas Røder.