Professor: Nyt middel har potentiale til en praksisændring for udvalgte patienter

ESMO: Lægemidlet Lynparza (olaparib) reducerede risikoen for død med næsten en tredjedel i forhold til hormonbehandling alene hos mænd med spredt kastrationsresistent prostatakræft (mCRPC) med mutationer. 

Analysen af fase III-studiet blev fremlagt på den virtuelle kongres for kræftlæger, ESMO, og resultaterne skuffer ikke. 

Forsøget viser en signifikant længere samlet overlevelse af mCRPC-patienter med mindst en ændring i BRCA1-, BRCA2- eller ATM-gener, der fik behandling med olaparib sammenlignet med en behandling med enzalutamid – eller abirateron plus prednison.

Michael Borre, professor i urologi ved Aarhus Universitet, ser på resultaterne med begejstring:

”Det ser rigtigt godt ud. Der er potentiale til en praksisændring for udvalgte patienter, hvis prisen er rigtig. Overlevelsesgevinsten er oplagt, og toksicitetenved behandlingen er absolut tålelig. Resultaterne er umiddelbart ligeså gode, som alle andre behandlinger, vi har været begejstrede for.”

Patienter screenes for mutationer fremadrettet

Præsentationen af forskningen og den endelige analyse slog et slag for, at gen-analyse har betydning for at finde de rigtige patienter, som vil have gavn af behandlingen.

Andreas Røder, professor ved Københavns Universitet og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center, skriver i en e-mail til Propatienters søstersite, Onkologisk Tidsskrift.

”Det, der ændrer praksis er, at det nu er evident, at tumorbiologi har en stor betydning for valg af behandling. Derfor skal vi til at vænne os til en hverdag, hvor vi aktivt går ind og leder efter disse mutationer, enten ved diagnose eller undervejs i behandlingen ved for eksempel at tage biopsier af metastaser og undersøge dem for udvikling af disse mutationer. Håbet kan være, at vi snart får billige analysemetoder til at finde dette i f.eks. cirkulerende tumorceller i en blodprøve. Den udvikling er undervejs og det ser vi frem til. Så vil det blive nemmere at identificere disse patienter.” 

Der er dog svagheder med studiedesignet, der ikke gør resultatet helt så overbevisende, som det kunne have været, skriver Andreas Røder. 

”Man har testet behandlingen i en patientgruppe, som i dag ville få kemoterapi med cabazitaxel eller Radium-223 - ikke enzalutamid eller abiraterone. Det kan ikke helt undskyldes med, at ’det gør man her og der’, som der står i analysen. Så vi mangler at se, hvordan kombinationen klarer sig op i mod de to nævnte behandlinger.”

Få patienter vil få gavn af resultaterne

Desuden er Michael Borre og Andreas Røder enige om, at det er få patienter på årsbasis, det drejer sig om. 

Andreas Røder skriver: 

”Der er tale om en niche af patienter. Første krav er, at man skal have overlevet mindst to kræftbehandlinger, her falder allerede en større andel fra. Det næste er så, at man enten skal have en nedarvet mutation med sig (meget lille gruppe) eller en mutation i canceren med BRCA/ATM (også lille gruppe). Dernæst skal man være frisk for at få behandlingen - man må ikke være ret syg af andre faktorer - også ret sjældent for ældre kræftpatienter som mænd med prostatakræft typisk er. Så jeg estimerer, at der er tale om max 10-15 danske patienter om året, som er kandidater til denne behandling.” 

 

Del artiklen med dine venner