Læge: Om et par år vil ingen danske mænd få prostata-biopsi uden MR-scanning

Omkring fem procent af mænd med mistanke om prostatakræft, som får taget en biopsi, bliver indlagt med blodforgiftning efter biopsien.  Lægerne på Herlev Hospital forventer, at nye retningslinier kan få antallet af biopsier hos mænd mistænkt for prostatakræft til at falde med 30-40 procent.

På Herlev Hospital begyndte man som det eneste sygehus i Danmark i marts i år at MR-scanne alle mænd, der er henvist til udredning for prostatakræft. Nye europæiske retningslinjer bekræfter nu den tilgang, og læge, ph.d., Lars Ploug Boesen fra Urologisk Afdeling på Herlev Hospital tror, at retningslinjerne vil føre til øget fokus på at få indført metoden i resten af Danmark.

”Jeg tror, at det vil skabe øget opmærksomhed, både hos de danske mænd og på landets øvrige urologiske afdelinger, på, at det er noget, vi skal satse på i fremtiden. Jeg tror, at i løbet af de næste par år er der ingen mænd i Danmark, som får taget en biopsi fra prostataen, uden at der ligger en MR-scanning,” siger Lars Ploug Boesen.

Baggrunden for, at Herlev Hospital har indført MR-scanning af mænd, der mistænkes for at have prostatakræft, er et stort studie med blandt andre Lars Ploug Boesen i spidsen. Resultaterne blev publiceret i JAMA Open i sommeren 2018. I studiet, som har haft deltagelse af over 1.000 mænd, MR-scannede forskerne de mænd, der var henvist på mistanke om prostatakræft, men som endnu ikke havde fået taget biopsier – ligesom de nye retningslinjer fra European Association of Urology (EAU) anbefaler.

Studiet viste, at MR-scanning er langt mere effektivt til at finde mænd med aggressiv prostatakræft end ultralydsvejledt biopsi, der er standardundersøgelsen på næsten alle danske, urologiske afdelinger. Resultaterne viste også, at MR-scanningerne er bedre til at udelukke behandlingskrævende sygdom.

De gode resultater fik Herlev Hospital til at beslutte at indføre metoden, så alle mænd, som ikke tidligere er biopteret, nu tilbydes MR-scanning.

Mere præcis diagnostik

Fordelen ved at bruge MR-scanning ved mistanke om prostatakræft er, at man bedre og tidligere kan se, om en mand har tegn på aggressiv prostatakræft. Har han ikke det, kan man i mange tilfælde undgå at tage biopsier. Har han tegn på aggressiv kræft, kan man med MR-scanning bedre se, hvor i kirtlen kræften sidder og tage nogle målrettede biopsier. Det vil sige, at man får en mere præcis diagnostik og kan nøjes med færre biopsier.

På den måde kan MR-scanning være med til at nedbringe antallet af de mange biopsier, som hvert år bliver taget uden, at der er grund til det, fortæller Lars Ploug Boesen:

”Alene på vores sygehus bliver der hvert år henvist cirka 1.600 mænd på mistanke om prostatakræft. Mange af dem har ikke sygdommen. MR-scanning kan være med til at bekræfte, at der ikke er noget, man skal tage biopsier efter. Før i tiden fik alle taget biopsier – med dertil hørende risiko for blødninger, smerter og infektion. Med MR-scanning kan man undgå, at mindst hver tredje mand skal have taget de her prøver.”

På baggrund af resultaterne fra sit studie forventer Urologisk afdeling på Herlev Hospital at kunne reducere antallet af biopsier hos mænd mistænkt for prostatakræft med 30-40 procent efter indførelsen af den nye metode.

Biopsier, som tages med en nål gennem endetarmen, som det er tilfældet ved undersøgelse for prostatakræft, indebærer en risiko for flere forskellige bivirkninger, hvoraf blodforgiftning er den mest alvorlige. Omkring fem procent af mænd med mistanke om prostatakræft, som får taget en biopsi, bliver indlagt med blodforgiftning efter biopsien. I udlandet er tallet større, fordi der findes tiltagende antibiotikaresistente tarmbakterier.

Mindsker overdiagnostik

Ét er, at man med MR-scanning kan reducere antallet af biopsier, man kan også mindske overdiagnostik og måske overbehandling, påpeger Lars Ploug Boesen.

”Rigtig mange mænd udvikler med alderen små kræftforandringer i deres prostata. Vi ved, at når vi biopterer alle, finder vi nogle af de her tilfældigt fundne kræftforandringer, som ikke er noget, man dør af. Dem ser man ikke særlig godt på MR-scanningen, så derfor tager man ikke biopsier af dem, og så overdiagnosticerer man ikke de her tilfælde,” siger han.

MR-scanning kan også bruges til bedre at planlægge den rette behandling for den enkelte patient.

”Med MR-scanning kan man bedre se præcist, hvor kræftknuden sidder og om den f.eks. vokser ind over sædblærerne omkring prostata. På den måde kan man planlægge operationen efter det. Hvis man overvejer aktiv overvågning, kan man bruge scanningen til at styrke ens vurdering af, at det drejer sig om et fredeligt tilfælde, som man kan nøjes med at holde øje med. Så MR-scanningen træder ind på mange niveauer i den diagnostiske og behandlingsmæssige udredning af prostatakræft,” siger Lars Ploug Boesen.

Kræver den nødvendige ekspertise

Den største fare ved at indføre MR-scanning ved prostatakræft er, hvis man indfører den uden at have den nødvendige erfaring med at bruge metoden, påpeger Lars Ploug Boesen.

”Man skal passe på ikke at blive grebet af stemningen og begynde at tilbyde og drage konklusioner ud fra en ikke optimal undersøgelse. Det kræver en såkaldt dedikeret MR-scanner, noget særligt software, nogle specielle protokoller og oftest en højfeltsscanner for at få tilstrækkeligt gode billeder. Men først og fremmest kræver det oplæring af de læger og radiografer, som skal lave billederne og tolke dem,” siger Lars Ploug Boesen og tilføjer:

”Den helt store flaskehals er at få gode nok billeder og så få nogen, der har forstand på det, til at tolke dem. Det er der ikke så mange i Danmark, der kan endnu.”

En anden ulempe ved MR-scanningen er, at den ikke finder alt og derfor skal kombineres med andre diagnostiske metoder.

”Der er nogle få tilfælde, hvor man overser en betydningsfuld kræftknude. Derfor kombinerer man altid MR-scanningen med andre kliniske faktorer som PSA-tallet, familiær historik og lignende. MR-scanning er et godt værktøj, men det kan ikke stå alene,” siger Lars Ploug Boesen.

Ultralydsscanning har været brugt i prostatakræftdiagnostikken i mange år og spiller stadig en central rolle, understreger Lars Ploug Boesen.

”Vi har brugt ultralydsscanning i mange år til at styre vores biopsinål. Det er teknikken rigtig god til. Så vi udnytter MR-scanningen til at finde knuden og ultralydsscanningen til at styre biopsinålen, hvor vi skal tage prøven,” siger han.

Selve MR-scanningen er ufarlig, men man kan som regel ikke MR-scannes optimalt, hvis man har pacemaker eller har indopereret metal i kroppen. Proteser omkring prostataen kan også for nogle give dårligere billeder.

 

 

Om prostatkræft

Prostata hedder på dansk blærehalskirtlen og har form og størrelse som en lille kastanje. Prostata danner den væske, som ved udløsning transporterer sædcellerne fra urinrøret til ægget i kvindens livmoder. Prostatakræft er en ondartet knude i prostata (blærehalskirtlen), der sidder lige under urinblæren hos mænd. Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Prostatakræft er hyppig hos ældre mænd, og sygdommen udvikler sig ofte langsomt.

Årsagen til prostatakræft er oftest ukendt. Men generelt har mænd, der har en vestlig livsstil, en øget risiko for at udvikle prostatakræft. Kost, overvægt, natarbejde, visse kemikalier, nogle stoffer i arbejdsmiljøet og arvelige forhold har muligvis en betydning for risikoen for at udvikle prostatakræft. 

- Kilde: Kræftens Bekæmpelse

 

LÆS OGSÅ: 

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift