Slut med nåle: Ny metode skal tjekke den mest udbredte kræftsygdom hos mænd

På stort set alle danske urologiske afdelinger får tusindvis af mænd der er under mistanke for prostatakræft, foretaget ultralydsvejledte smertefyldte biopsier, selv om biopsierne er upræcise og risikofyldte.

Ofte overses kræftknuder, fordi de sidder udenfor biopsifeltet, eller nålen, der kun er 18 mm lang, ikke kan nå frem til svulsten. Endvidere kan over halvdelen af kræftknuderne ikke ses på ultralyd. Her er MR-scanning langt overlegen.

Fra venstre Henrik S. Thomsen, Vibeke Berg Løgager og  Lars Ploug Boesen. 

Men landets største urologiske afdeling på Herlev Hospital indfører i begyndelsen af 2019 en ny model, hvor henviste patienter som det første i stedet screenes med en MR-skanning, der har vist sig at være langt bedre til at finde aggressive kræftknuder i prostata.

På den måde undgår man at skulle foretage såkaldte invasive biopsier hos en tredjedel af de mænd, der hidtil har fået taget vævsprøver ved 10-12 nåleindstik i prostata. 

Prostatakræft er den største kræftsygdom blandt mænd i Danmark. Ca. 4.500 mænd får hvert år stillet diagnosen, og langt flere bliver undersøgt for den. Prostatakræft er en ondartet knude i prostata, der sidder lige under urinblæren hos mænd. Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Prostatakræft er hyppig hos ældre mænd, og sygdommen udvikler sig ofte langsomt.

Urologer og radiologer på Herlev Hospital begyndte allerede i 00’erne at foretage pilotstudier med MR-scanning af prostata, og de har arbejdet intensivt med teknikken siden 2011. Men Danmark halter bagefter, siger de.

Overlæge Vibeke Berg Løgager, Radiologisk Afdeling; læge, ph.d. Lars Ploug Boesen, Urologisk Afdeling, og overlæge, professor, dr. med. Henrik S. Thomsen, Radiologisk Afdeling, alle Herlev Gentofte Hospital, har i samarbejde med kolleger 8. juni publiceret et studie i det amerikanske tidsskrift, JAMA.

Studiet dokumenterer, at de ultralydsvejledte biopsier kommer til kort i forhold til MR-scanninger. MR-scanning er langt mere effektivt til at finde mænd med aggressiv prostatakræft end ultralydsvejledt biopsi, og scanningerne er samtidig også bedre til at udelukke behandlingskrævende sygdom.

Et af studiets vigtigste fund er, at 30 procent af mænd, der henvises til en urologisk afdeling på mistanke for prostatakræft, kan undgå unødig biopsi ved MR-scanning, som derudover med stor sikkerhed også kan udelukke aggressive kræfttilfælde.

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Så hvorfor er MR-scanning ikke mere udbredt på danske afdelinger?

Henrik S. Thomsen, overlæge og professor: "Der er en vis konservatisme i systemet. Danmark har haltet bagefter med hensyn til at komme med og få MR-scanning implementeret. Yderligere er der mangel på MR-scannere set i lyset af de mange ting, som man med fordel kan bruge MR-scanning til.

Erfaringerne med prostata MR-scanning herhjemme har været sparsomme, indtil vi i 2010 her på Herlev gav os i kast med teknikken. Vi har arbejdet intensivt siden 2011 og har erfaringen og ekspertisen.

Der er kun få steder i landet, hvor de kan gøre det. Det kræver et større center, og det kræver forholdsvis lang oplæring i at tolke og beskrive billederne. Man skal have mulighed for at diskutere i et tværfagligt forum med urologer, onkologer, radiologer og patologer, ellers får man ikke den nødvendige feedback.

Kvalitetssikring og certificering er det vigtigste. Man skal ikke have lov at beskrive billeder, hvis man ikke beskriver et vist antal om året. Der bør snarest etableres en struktur for uddannelse. Det gælder også kvalitetssikring, hvor billederne gennemgås med mellemrum af en kollega, double reading. Men sådan tænker man ikke i Danmark. Vi kan udveksle vores billeder med verdenscentret for MR af prostata i Nijmegen i Holland. Det er ikke en traditionel dansk tankegang, at man lader andre kigge sig over skulderen.

I Norge MR-scanner man alle mænd før vævsprøvetagning. Men det er et problem, at flere steder har en mindre god kvalitet. Det ønsker vi at undgå i Danmark."

Overlæge Vibeke Berg Løgager og læge, ph.d. Lars Ploug Boesen har, sammen med to radiografer fra Herlev, været på et uddannelsesophold på det hollandske universitetshospital i Nijmegen, hvor de blev certificeret i MR-scanning af prostata.

MR-scanning bruges også til at forberede en operation. Lægerne vurderer kræftens relation til urinrøret, og de blodkar og nervebundter, der løber i tæt relation til prostata, efterses på billederne. Kan de bevares, kan man bedre bevare patientens potens og hindre inkontinens. Desuden giver scanningen gode oplysninger om kræftens lokale stadieinddeling, der er af stor betydning, når man skal operere.

Gevinster nu og her

Samstemmende siger de tre forskere: ”Det er så nyt, at vi endnu ikke kan sige, om det rykker på den kræftspecifikke overlevelse. Det vil nogle jo påstå, at det måske ikke gør. Man er nødt til at afveje gevinsterne nu og her, og vore resultater taler for en klar fordel ved brug af MR-scanning, og vi formoder det også gælder på langt sigt, hvilket vi dog endnu ikke har tal for. Men skulle man vente på det, kommer vi ingen vegne. De umiddelbare gevinster er klare: Mere nøjagtig og mindre invasiv diagnostik med færre unødvendige biopsier, komplikationer, og færre kontrolforløb for et stort antal mænd.”

Meget tyder på, at der også er penge at spare ved at bruge MR-scanning til at undersøge mænd, der er under mistanke for prostatakræft. Derfor er næste skridt en cost-benefit analyse, hvor forskerne fra Herlev er gået sammen med sundhedsøkonomer.

Det urologiske center på Herlev Hospital er Nordens største, og til jul kan Radiologisk afdeling indvie en ny MR-scanner dedikeret til MR-scanning af prostata. Der er rigeligt med patienter til at fylde den scanner op hver dag med undersøgelser af prostata, lyder det.




Om forskningsstudiet fra Herlev

  • Nyt, dansk studie fra Herlev Hospital, publiceret 8. juni i det amerikanske tidsskrift JAMA viser, at MR-scanning er langt mere effektivt til at finde mænd med aggressiv prostatakræft end ultralydsvejledt biopsi.
    Scanningerne er samtidig også bedre til at udelukke behandlingskrævende sygdom.
  • Studiet viser, at 30 procent af mænd, der henvises til en urologisk afdeling på mistanke for prostatakræft, kan undgå unødig biopsi ved MR-scanning, som derudover med stor sikkerhed også kan udelukke aggressive kræfttilfælde.
  • Studiet omfatter over 1000 danske mænd, der mellem november 2015 og juni 2017 blev MR-scannet efter at være blevet henvist til Urologisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital på mistanke om prostatakræft, hvor man fandt indikation for diagnostiske vævsprøver.

 

Fordele ved MR-scanning

  • MR-scanning viser langt tydeligere og mere præcist, om en mand har en alvorlig kræftknude i prostata, og hvor den sidder, så man kan guide en biopsi-nål direkte mod det mest aggressive sted og stille en præcis diagnose med få vævsprøver.
  • MR-scanning kan også i langt de fleste tilfælde bruges til at udelukke de mænd, der ikke har kræft eller blot har små fredelige celleforandringer, der ikke kræver behandling, da de ikke ses godt på MR. På den måde undgås unødige vævsprøver, som indebærer risiko for infektioner og blodforgiftning, som tre-fem pct. af patienterne efterfølgende må indlægges for at få behandlet.
  • Man ved, at ca. 60 pct. af alle 60-årige mænd har små, fredelige kræftforandringer, som man ofte finder ved en tilfældighed ved ultralydsvejledte biopsier, hvilket øger risikoen for overdiagnostik og dermed overbehandling.

 

Om prostatkræft

Prostata hedder på dansk blærehalskirtlen og har form og størrelse som en lille kastanje. Prostata danner den væske, som ved udløsning transporterer sædcellerne fra urinrøret til ægget i kvindens livmoder. Prostatakræft er en ondartet knude i prostata (blærehalskirtlen), der sidder lige under urinblæren hos mænd. Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Prostatakræft er hyppig hos ældre mænd, og sygdommen udvikler sig ofte langsomt.

Årsagen til prostatakræft er oftest ukendt. Men generelt har mænd, der har en vestlig livsstil, en øget risiko for at udvikle prostatakræft. Kost, overvægt, natarbejde, visse kemikalier, nogle stoffer i arbejdsmiljøet og arvelige forhold har muligvis en betydning for risikoen for at udvikle prostatakræft. 

- Kilde: Kræftens Bekæmpelse

 

Emner: prostatakræft

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift