De vil lave hoftekirurgi uden morfin

Læs mere …
”Jeg håber, at behandlingen bliver godkendt i Danmark om ikke alt for længe, for det er virkelig en behandling, der er effektiv hos patienter, som ikke har andre behandlingsmuligheder,” siger Judit Meszaros Jørgensen.

Lovende resultater for ny behandling mod lymfekræft

Det absolut hotteste på lymfomområdet lige nu er immunterapi. Det gælder især CAR T-celleterapi, hvor man opsamler patientens T-celler, modificerer dem og ’opdrager’ cellerne til at dræbe kræftcellerne, når de sættes ind i patientens krop igen.

Det fortæller formand for Dansk Lymfom Gruppe, Judit Meszaros Jørgensen, som er overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hun fortæller, at der er lovende resultater med CAR T hos patienter med diffust storcellet B-cellelymfom, som har fået tilbagefald eller ikke reagerer på behandling.

"Der er opnået en overordnet respons på over 80 procent hos patienter, som ikke at har responderet på flere linjer kemoterapi. 56 procent er i live efter 12 måneder. De patienter dør ellers ofte inden for få måneder, fordi almindelig kemoterapi ikke virker længere,” siger Judit Meszaros Jørgensen.

CAR T bruges indtil videre til patienter, som ikke længere reagerer på kemoterapi. Der er nemlig væsentlig giftighed at tage hensyn til, fortæller Judit Meszoras Jørgensen.

”Der er ikke set dødsfald på grund af toksicitet i forskningsforsøget, der hedder ZUMA-1, men patienterne bliver syge, og mange ender på intensivafdelingen. De får cytokin releasesyndrom, hvor immunforsvaret producerer en masse stoffer, som blandt andet giver feber og blodtryksfald. Desuden er der nogle, der også får neurotoksicitet. Alle bivirkningerne forsvinder dog efter to-tre uger. Alt i alt må det derfor siges, toksicitetsmæssigt, at være bedre end kemoterapi,” siger hun.

I øjeblikket er man i gang med at finde ud af, hvordan man skal tackle de bivirkninger, der opstår ved behandling med CAR T.

Judit Meszaros Jørgensen forestiller sig, at CAR T får en fremtrædende plads i behandlingen af lymfom i fremtiden.

”Hvis man kan nå dertil, at bivirkningerne bliver mindre udtalte, og prisen bliver mindre, kan man forestille sig, at CAR T bliver førstelinjebehandling i fremtiden, så man kan behandle patienterne uden kemoterapi. Men der er lang vej derhen, for prisen er temmelig høj,” siger Judit Meszaros Jørgensen.

I øjeblikket koster en enkelt CAR T-behandling omkring 375.000 dollars, eller cirka 2,3 mio. kr. Patienterne har til gengæld kun brug for en behandling.

Håber på snarlig godkendelse

I USA foregår behandlingen med CAR T lige nu på 20-30 centre, som er godkendt til behandlingen via et certifikationsprogram, som blandt andet sikrer, at de har uddannet personale, og at der er opbakning fra intensivafdeling, kardiologer og andre specialer.

CAR T er endnu ikke godkendt i Europa. Fordi behandlingen kræver et set-up, som sikrer, at man kan håndtere de særlige bivirkninger, som behandlingen giver, forestiller Judit Meszaros Jørgensen sig, at behandling med CAR T i Danmark vil komme til at foregå i de centre, som i øjeblikket har transplantationsafsnit.

Judit Meszaros Jørgensen håber, at CAR T-celleterapi bliver godkendt i Europa i 2018. Herefter skal stofferne igennem Medicinrådets vurdering, hvorefter de centre, der skal varetage behandlingen, skal have uddannet personale mv.

”Jeg håber, at behandlingen bliver godkendt i Danmark om ikke alt for længe, for det er virkelig en behandling, der er effektiv hos  patienter, som ikke har andre behandlingsmuligheder,” siger Judit Meszaros Jørgensen.

Mere målrettet behandling i fremtiden

Selvom immunterapi ser meget lovende ud for lymfom, er der lang vej, til det er implementeret i klinikken, og derfor skal man lige nu også koncentrere sig om at få forbedret den nuværende førstelinjebehandling, R-CHOP (rituximab plus kemoterapi), mener Judit Meszaros Jørgensen. 

”Der er mange udfordringer, fordi der er så mange nye stoffer, og det er svært at sammenligne dem. Der er vigtigt at  finde ud af, hvad der er den rigtige måde at kombinere dem på, og hvilke patienter der kan have gavn af hvilke behandling. Derfor er det meget vigtigt, at der foregår mange molekylærbiologiske studier, som kan belyse kræftcellernes indre mekanismer. Lymfomer er en meget heterogen sygdomsgruppe, og ved at analysere større patientmateriale opdager man flere og flere nye mutationer og ændringer i tumor mikromiljø,” siger hun.

”Mange studier forsøger at tilføje nye stoffer til standardkemoterapi, til alle patienter. Men det er måske kun 10 procent af patienterne, som har gavn af dem. Man får ikke en signifikant forbedring af resultaterne, når 90 procent ikke har gavn af behandlingen. Så vi har brug for en bedre forståelse af, hvad der foregår i kræftcellerne og i deres omgivelse, så vi kan målrette behandlingen mod de genetiske forandringer, der foregår hos den enkelte patient,” siger hun og tilføjer:

”Der bliver nok ikke et stof rettet mod alle genetiske forandringer, men der er ingen tvivl om, at behandlingen bliver mere og mere målrettet. Nogle patienter skal have immunmodulerende behandling, mens andre kan have gavn af TKI-hæmmere eller andre nye små molekyler. Det, tror jeg, bliver fremtiden.”

 

Læs også:

Hæmatologiske kræftsygdomme

Der diagnosticeres årligt ca. 2.350 nye hæmatologiske kræftsygdomme. Det drejer sig om lymfeknudekræft (1.100), myelomatose (300), akut leukæmi (380), kronisk leukæmi, myeloproliferative syndromer samt myelodysplastiske syndromer (570). Bortset fra den akutte lymfatiske leukæmi, som er den hyppigste kræftform hos børn, er alle andre hæmatologiske kræftsygdomme/kræftformer, der opstår hos voksne.

Mistanke om hæmatologisk kræftsygdom bør opstå ved følgende symptomer, enten alene eller I kombination:

  • Øget infektionstilbøjelighed
  • Vedvarende feber af ukendt årsag
  • Blødningstendens fra hud og/eller slimhinder
  • Uforklaret trombosetendens
  • En eller flere forstørrede lymfeknuder (lymfekræft)
  • Utilsigtet vægttab
  • Symptomer på anæmi
  • Nattesved (lymfekræft)
  • Symptomer på hypercalcæmi (konfusion, obstipation, dehydration) og nyresvigt (myelomatose)
  • Symptomer på hyperviskositet (cerebralia, syns- eller hjertepåvirkning, uforklaret epistaxis) (Morbus Waldenstrøm og myelomatose)
  • Knoglesmerter (myelomatose, leukæmi)

    - Kilde. Sundhed.dk

 

Emner: ASH17 hæmatologi Judit Meszaros Jørgensen diffust storcellet B-cellelymfom

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>