Drøvtygningslidelse: Sjælden sygdom er formentlig underdiagnosticeret

Læs mere …

Vejle har fuld fart på afprøvningen af nye kræft-lægemidler

Afprøvningen af bestemte lægemidler - de såkaldte bispecifikke antistoffer - til patienter med hæmatologisk kræft sker ikke kun øst for Storebælt. Der er også skub i udviklingen på den anden side af broen.

Hæmatologisk Afsnit på Vejle Sygehus har således aktuelt fem forsøg med bispecifikke antistoffer alene til lymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

Siden man på Vejle Sygehus tilbage i 2008 fik godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen til at behandle den første myelomatosepatient med Darzalex (daratumumab), har biotechvirksomheden Genmab (der står bag udviklingen af daratumumab mens medicinalvirksomheden Janssen har markedsføringstilladelsen) haft stor tiltro til, at det sydøstjyske sygehus kan løfte opgaven med tidlig afprøvning af nye lægemidler. Derfor var Hæmatologisk Afsnit på Vejle Sygehus med helt forrest i feltet, da Genmab for knap tre år siden skulle udvælge afdelinger, som skulle være med til forsøg med firmaets nyudviklede lægemiddel epcoritamab.

Bispecifikke antistoffer er en ny generation af antistoffer. Det bispecifikke antistof får aktiveret kræftdræbende immunceller og samtidig bragt dem hen til tumorcellerne, som de så kan slå ihjel. Parallelt hermed tiltrækkes andre immunceller, der kan bistå angrebet. Virkningsmekanismen er uhyre effektiv, og de indledende studier på bispecifikke antistoffer til behandling af lymfekræft har vist responsrater på helt op til 90 procent. 

Siden 2018 har Genmab udvidet sin studieportefølje i Vejle, og det hæmatologiske afsnit inkluderer aktuelt patienter i fem forsøg med bispecifikke antistoffer til behandling af lymfekræft og CLL, heraf fire, hvor patienter tilbydes epcoritamab alene eller i kombination med andre stoffer. Derudover afprøver afdelingen bispecifikke antistoffer til andre hæmatologiske patientgrupper, bl.a. myelomatosepatienter.

”Her i Vejle har vi ikke et decideret fase 1-prædikat. I praksis fungerer vi imidlertid som en fase 1-enhed, da vi er godkendt til at være med i lægemiddelafprøvninger helt fra første færd – også ’first-in-human’-studier,” siger Michael Roost Clausen, overlæge ved Hæmatologisk Afsnit på Vejle Sygehus.

Den første patient i Danmark

Michael Roost Clausen blev ansat på afdelingen i 2018, hvor aftalen om, at hæmatologerne på Vejle Sygehus skulle være med til at afprøve epcoritamab i anden eller senere behandlingslinjer til patienter med tilbagefald af Non-Hodgkins Lymfom i det studie, der hedder GEN3013-01. Han startede ud som sub-investigator på GEN3013-01. Han er sidenhen blevet principal investigator på studiet, primær investigator på to andre studier med epcoritamab og lande-primær investigator på et fjerde studie.

Michael Roost Clausen og hans kolleger var med helt fra starten i forhold til afprøvningen af epcoritamab i GEN3013-01 og behandlede således den første patient i Danmark og den syvende patient i verden med det nye, eksperimentelle bispecifikke antistof i en meget lav dosis. I dag har afdelingen haft ti patienter med i studiets fase 1-del, og seks med i studiets fase II-del. 

”Det er en udvikling, jeg er meget glad og taknemmelig for at være en del af. Først og fremmest fordi det giver os mulighed for at tilbyde patienter, hvis behandlingsmuligheder er meget begrænsede eller udtømte, en helt ny og tilsyneladende effektiv behandling. Ud fra et lægefagligt og biologisk synspunkt er det desuden virkelig spændende at være med lige dér, hvor udviklingen sker,” siger Michael Roost Clausen.

De første data fra GEN3013-01 viste, at antistoffet var sikkert i de lave doser, og i løbet af 2019 blev dosis øget, og man fandt frem til den anbefalede fase II-dosis. GEN3013-01 har senest rapporteret data på den amerikanske hæmatologiske kongres ASH i 2020, hvor overlæge og leder af den hæmatologiske del af Fase 1-enheden på Rigshospitalet, Martin Hutchings, præsenterede data fra 67 voksne patienter med Non-Hodgkins Lymfom, som var blevet behandlet med epcoritamab efter at have fået én til seks tidligere behandlingslinjer. Data viste, at patienter med follikulært lymfom, som havde fået den fulde dosis af stoffet havde responsrater på 80-90 procent, og komplet respons (fuldstændig svind af kræften) på 50-60 procent, mens patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) havde responsrater på 91 procent, og komplet respons på 55 procent.

Nye kombinationer bliver testet

Efter at have set de første lovende data på epcoritamab, begyndte Genmab at igangsætte nye studier, hvor antistoffet afprøves i kombination med eller testes op imod andre etablerede behandlinger. I Vejle inkluderer man patienter i tre af disse forsøg.

”Der er rigtig meget aktivitet på det her område for tiden. Men bortset fra de data, der er blevet publiceret fra GEN3013-01, er det endnu for tidligt at sige noget om potentialet for epcoritamab i andre kombinationer og settings på nuværende tidspunkt. Hvis vi er heldige, vil der måske allerede blive præsenteret præliminære (tidlige, red.) data fra nogle af de igangværende studier på ASH i år, men ellers i hvert fald til EHA og ASCO næste år. Med de data vi har set i GEN3013-01 er det svært ikke at have store forhåbninger,” siger Michael Roost Clausen.

Han tilføjer:

”Vi har patienter, vi tidligere ikke havde kunnet gøre noget for, som efter at have fået behandling med epcoritamab nu er i komplet remission (uden spor af kræft, red.) og kan tilbydes allogen stamcelletransplantation. Flere af disse patienter har faktisk fravalgt transplantation og i stedet ønsket at fortsætte i antistofbehandling. Det siger i hvert fald noget om, hvor godt patienterne har det med behandlingen stillet overfor en betydelig risiko for svær toksicitet. Om den langvarige effekt kan vi endnu ikke sige noget, men der er et stort potentiale.”

Det sidste forsøg, Vejle er involveret i med bispecifikke antistoffer til lymfekræft, er et ’first-in-human’-studie, der afprøver det bispecifikke CD37-antistof GEN3009 i tredje linje eller senere til patienter med NHL og CLL. Patienterne skal have udtømt etablerede behandlingsmuligheder og for CLL-patienterne gælder det, at skal have modtaget mindst to behandlingslinjer – hvoraf én skal være enten ibrutinib eller venetoclax – for at kunne inkluderes i studiet. Studiets dosiseskalerings-del er åbnet op for ganske nylig.

På vej mod godkendelse

Med de forbehold, der knytter sig til forudsigelser, antager Michael Roost Clausen, at vi inden for de næste fem år vil se, at bispecifikke antistoffer som minimum har etableret sig som andenlinjebehandling til patienter med lymfekræft. Således vil de rykke ind og blive et kærkomment behandlingsalternativ for de patienter, der ikke kandiderer til stamcelletransplantation, lyder forudsigelsen. Holder tesen stik vil bispecifikke antistoffer rykke ind og blive en seriøs konkurrent til CAR-T-celleterapi.

Foruden lymfekræft og CLL afprøves bispecifikke antistoffer i en række andre hæmatologiske sygdomme og i solide tumorer. Michael Roost Clausen forventer, at bispecifikke antistoffer som det næste skridt på rejsen vil vise deres værd i akut myeloid leukæmi (AML); en sygdom, der er notorisk vanskelig at få bugt med.

”Når AML-patienter er over 65 år, kan de ikke længere tolerere kemoterapi, og så begynder det at være rigtig svært at gøre noget godt for dem. Jeg har store forhåbninger til, at vi finder ud af at behandle disse patienter med immunterapi. I det hele taget er det min klare forventning, at det 21. århundrede bliver immunterapiens århundrede, mens kemoterapierne vil rykke lidt mere i baggrunden,” siger han. 

Udover Rigshospitalets Fase 1-enhed og Hæmatologisk Afsnit på Vejle Sygehus er flere andre hæmatologiske afdelinger landet over involveret i afprøvning af bispecifikke antistoffer. Det bl.a. gælder de hæmatologiske afdelinger på Odense -, Aarhus - og Aalborg Universitetshospital. 

Emner: hæmatologiske kræftformer myelomatose leukæmi bispecifikke antistoffer

Del artiklen med dine venner