Ny behandling ser ud til at have potentiale mod aggressiv lungekræft

Stærkt behandlede patienter med fremadskridende lungekræft med sjældne mutationer oplever respons på en ny behandling, de såkaldte bispecifikke antistoffer, i en række fase I-studier. 

Bispecifikke antistoffer, der kan ramme flere behandlingsmål på én gang, har især siden 2017 været det nye, store håb mod aggressive og fremskredne kræftformer. Vi har især set opmuntrende og imponerende responsrater mod Non-Hodgkins lymfom, hvor halvdelen eller flere patienter opnåede at blive sygdomsfri ved at blive behandlet med enten glofitamab eller epcoritamab. Overlæge på Rigshospitalet, Martin Hutchings, udtalte begejstret i december 2020 til Hæmatologisk Tidsskrift: 

”Jeg er normalt meget varsom med at bruge store ord, men set under ét – uden at fremhæve et stof frem for det andet – så er disse to bispecifikke antistoffer de mest potente enkeltstoffer, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med til B-cellelymfomer. Vi har behandlet patienter i fase I-enheden med kilovis af tumormasse i kroppen, som er gået i komplet remission (være uden sygdom, red.).”

Fase I-enheden på Rigshospitalet bidrager og har bidraget til en række fase I og II-studier på bispecifikke antistoffer siden 2017 - og der er mange flere studier under opsejling, melder Kristoffer Staal Rohrberg, leder af forskningsenheden. 

Senest har forsøg med T-celleaktiverende bispecifikke antistoffer på solide tumorer ved tarmkræft vist gode responsrater. Dog ikke i samme størrelsesorden som set ved hæmatologiske kræftformer, men nok til at vise et væsentligt behandlingspotentiale, da det er patienter, som ellers ikke har reageret på andre godkendte behandlinger, og hvor immunterapi tidligere ikke har vist effekt.

”Studiet på kolonkræft (tarmkræft, red.) rapporterede initiale data sidste år. Her så vi responsrater på omkring 40 procent i patienter, der ikke har haft effekt af tidligere behandlinger. Data peger på, at de bispecifikke antistoffer kan indfri et udækket behov for patienter med avanceret kolonkræft uden mikrosatellitinstabilitet,” udtalte Kristoffer Staal Rohrberg i slutningen af 2020 til Onkologisk Tidsskrift.

Næste stop: Lungekræft

Siden begyndelsen af 2021 er der blevet fremlagt nye data for effekten af bispecifikke antistoffer mod ikke-småcellet lungekræft med sjældne og aggressive mutationer. Også her er der lovende responsrater set over en bred kam.

 

I starten af juni 2021 blev tidlige resultater fra fase 1/2-studiet, eNRGy, præsenteret på den amerikanske kræftkongres ASCO. Forskerne bag studiet har testet det bispecifikke antistof zenocutuzumab på NRG1-fusion-positive solide tumorer bl.a. hos patienter med ikke-småcellet lungekræft. Resultatet viste en overordnet responsrate på 25 procent ved data-cut-off, men en opfølgning bringer tallet op på 29 procent. Snart skal fase 1-enheden plus forskere ved Aarhus Universitetshospital bidrage med patienter og data til dette studie, fortæller Kristoffer Staal Rohrberg. 

På trods af mindre responsrater i disse to studier, vurderer han, at bispecifikke antistoffer har en plads i fremtidens behandling mod lungekræft.

”Jeg tror helt klart, at bispecifikke antistoffer bliver en del af fremtidens behandling mod lungekræft, men vi mangler stadig meget, før vi ved, hvilken rolle, det kommer til at spille. Indtil videre har vi ikke set så markante responsrater, som vi har set ved hæmatologisk kræft, men det er stærkt forbehandlede patienter, som ikke haft effekt af andre tilgængelige behandlinger mod lungekræft, så i det lys, er det fine resultater indtil videre,” siger Kristoffer Staal Rohrberg. 

Ved hæmatologiske cancere er der i reglen et såkaldt receptorudtryk på celleoverfladen, der adskiller sig ret markant fra kroppens øvrige celler, hvad gør det nemmere at målrette antistofbehandlingen og skrue op for dosis.

Ved solide tumorer ser det dog anderledes ud. Rigtig mange af de antigener, som er til stede på overfladen af de solide tumorceller, findes også i normalt væv. Det gør det vanskeligt at udvikle antistoffer, som alene rammer tumorcellerne ved solide tumorer. 

”De helt store potentialer ligger derfor i at finde et target, der alene er til stede på overfladen af tumorceller. For målretter vi de bispecifikke antistoffer mod targets, som også findes i normalt væv, så kan vi ikke undgå, at patienterne får mange bivirkninger til behandlingen,” sagde Kristoffer Staal Rohrberg til Onkologisk Tidsskrift. 

Emner: sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner